Consultation on the promotion and validation of non-formal and informal learning

Innovationshøjskolen has been given the opportunity to contribute to this consultation on the promotion and validation of non-formal and informal learning by the EU Directorate-General for Education and Culture.

Kjeld Fredens, Member of the board at Innovationshøjskolen, has this comment:

“Validation of learning gained through work and life experience” can be sought indirectly by examining the learning climate.

The most positive climates for creativity are found in organizations described as innovative. Ekvall identified 10 dimensions related to creativity: SOC (Situational Outlook Questionaire). Other has studied the efficacy of these dimensions (Isaksen SG (2007). The Climate for Transformation. Creativity and Innovation Management 16 (1), 3-15).

If we look at the working place as a social system it is more evident why climate is an essential measure, since R. Keith Sawyer (Individual and Group Creativity. In Kaufman & Sternberg (eds.): The Cambridge Handbook of Creativity, 2010, p.372) has described the following group-level accounts:

Unpredictability, non-reducibility to models of participating agents, processual intersubjectivity, individual agency and creative potential on the part of individual agents, and the cost of explanation. These accounts are characteristics of collaborative emergence of knowledge.

Disruptive innovation

Please enjoy this small interview from Harvard Business and short intro regarding disruptive innovation and learn more about this at Innovationshøjskolen.

Lønmodtagerkulturen står solidt I Danmark

Som svar på Morgenavisen Jyllands-Postens artikel "Selvstændig? Nej Tak"

Udfordringerne i Danmark er klar for alle – vi skal skabe mere vækst, hvis velfærden skal bevares!

Vækst skabes via mere produktivitet, som fordrer øget innovation. I den forbindelse står Danmark overfor en oplagt mulighed. Det danske erhvervslandskab består af mere end 168.000 virksomheder. Et stort antal af disse virksomheder skal de kommende 5 år skifte ejere som led i generationsskifte. Et sådan ejerskifte betyder ofte, at der sker et boost i innovationen som påvirker produktiviteten positivt og herigennem skaber vækst for virksomheden og dermed positive tal på bundlinjen.

Dette boost i innovationen er et resultat af, at den nye ejer/de nye ejere dels er tvunget til at forbedrer bundlinjen for at kunne tilfredsstille kreditorerne (både virksomhedens og ejerens egne kreditorer) og dels fordi de nye ejere gerne vil ”skabe noget”.

Denne kompetence til at ”skabe noget” ligger i alle mennesker! Men undersøgelser viser at graden succes for at skabe noget, som i sidste ende fører til vækst i virksomheden, stiger i takt med graden af erhvervserfaringer og uddannelsesniveau. Konklusionen er derfor, at jo mere erhvervserfaring og højere uddannelse den nye ejer har, jo større er chancen for succes og dermed vækst og sorte tal i virksomheden.

Nedslående er det derfor, når kun en forsvindende lille andel af de højtuddannet med en vis erhvervserfaring i f.eks. IDA, og for den sags skyld DJØF, ønsker at slippe den faste løncheck til fordel for en tilværelse som virksomhedsejere.

Der synes derfor at være behov for et change of mindset, hvor mentaliteten ændres og der derved skabes en stærk selvstændighedskultur.

En sådanne kulturændring tager tid! Men et skridt på vejen er, at der sås et frø hos os alle som giver os lysten til at skabe noget. Det skal dog gå stærkt. For der er allerede nu mange virksomheder, ca. 21.000 virksomheder, som ønsker at ejerskifte. Derfor er der behov for gødning til frøet og den gødning vil Innovationshøjskolen gerne komme med.

Innovationshøjskolen og finansloven

"En veluddannet arbejdsstyrke er afgørende for vækstmulighederne i dansk økonomi. Vi skal leve af menneskelig formåen. Den danske arbejdsstyrke skal være blandt de bedst uddannede i verden." Sådan lyder det i Finansloven 2011 omkring Uddannelse.

Denne målsætning, som er formuleret i Finansloven afsnit om uddannelser 2011, er en målsætning Innovationshøjskolen kan tilslutte sig og vil bidrage til ved at udvide begrebet 'veluddannet arbejdsstyrke'.

Innovationshøjskolens mål er, at styrke konkurrenceevnen og bevare velfærden ved at gøre individet myndigt til at forstå, handle og tænke innovativt, således at arbejdsstyrken kompetencer indenfor f.eks. praksisnær innovation styrkes.

Innovationshøjskolen bygger på den gode historie om bl.a. ’the danish secret’, som omfatter den kultur, det demokrati og den samfundsforståelsen vi kender og som er kernen i den succesfulde velfærd vi har oplevet i Danmark siden den tog sin begyndelse i 1891 med alderdomsforsørgelsesloven.

'The danish secret' har sin rod i højskolen, hvor bøndernes sønner lærte at læse og skrive rigsdansk, fik indsigt og lærdom. Dette var med til, at gøre højskolerne til spydspidser i den nye samling om landet efter nederlaget i 1864 - samt de kolossale forandringer, landet havde været kastet ud i som konsekvens af industrialiseringen.

Vi står nu igen overfor kolossale forandringer og vi er presset på vores konkurrenceevne, produktiviteten er i bund og velfærden er for nedadgående. Da vi samtidig lever i en tid med global konkurrence er det vigtigt, at Danmark skiller sig ud med en anderledes offensiv uddannelsesstrategi end de lande, vi skal konkurrere med.

Vi kan ikke producerer Ph.d'ere i Danmark, Europa eller det 'gamle vestlige verden', som matcher produktionen af Ph.d'ere i Indien eller Kina, vi har ikke forskningsmæssig styrke til at skabe universiteter, som kan konkurrerer med Stanford, MIT m.fl. og vi har ikke grundlag for en vækst som den ses i BRIC-landene.

Men alligevel skal vi være dygtigere, klogere og smartere og derfor skal vi selvfølgelig prioriterer uddannelse højt og samtidig se uddannelse i et bredere perspektiv end formelle kvalifikationer og kompetencer, der oftest præger den uddannelsespolitiske debat.

Det danske samfund, herunder også vores arbejdsstyrke, skal drives af lysten til fortsat uddannelse og livslang læring. Der er derfor ingen tvivl om, at det formelle uddannelsessystem skal koncentrere sig om det de er bedst til, nemlig at holde fokus på kundskaber og de formelle kompetencer.

Men for at arbejdsstyrken bliver blandt de bedst uddannede i verden, så skal vi spille det ’hemmelige kort’ – de uformelle kompetencer.

Vi skal ikke stå på mål for de højskoler, som eksisterer i dag. Men blot konstatere, at vi har en 'fødselsgave' der bl.a. består i lav magtdistance, kreativitet, tværfaglig samarbejdsevne, som kan 'dateres' tilbage til højskolen.

Innovationshøjskolen forholder sig ikke til konsekvenserne af Finansloven, i forhold til Folkehøjskolerne, men blot tilskynde til en fastholdelse af højskolerne og deres bidrag til udviklingen af vores samfund.

Når det er sagt, så påtager vi os gerne at opfylde Finanslovens målsætning….

Anne Skare Nielsen er udpeget som formand for Innovationshøjskolen

Innovationshøjskolens bestyrelse har udpeget Anne Skare Nielsen som formand for bestyrelsen.

Om Anne står der på Wikipedia:

Anne Skare Nielsen, (født 1971), er en dansk cand.scient.pol., direktør for Future Navigator og tidl. medlem af Etisk Råd.

I starten af 2007 var hun, sammen med Preben Mejer og Martin Thorborg, dommmer i TV 2-programmet ”Danmarks bedste ide”. Hun indgår ligeledes i vurderingspanelet for Kloge m2, der er et sponsorat under Realkredit Danmark. Her repræsenterer hun den visionære indstilling og de realiserbare drømme. Hun har også skrevet essays, bl.a. dette: , hvor hun demonstrerer sin overlegne evne til fordomsfrit og frigjort af egne middelklassenormer at analysere andre menneskers livsperspektiver og værdier og fælde etiske domme.

Innovationshøjskolen får dermed en engageret, fremsynet og stærk formand/forkvinde, hvis vigtigste opgave bliver at etablerer Innovationshøjskolen, hvilket bl.a. betyder at finde det sted i Danmark hvor Innovationshøjskolen fysisk skal placeres.

Innovationshøjskolen blev stiftede den 28. Juni 2010 ved et repræsentantskabsmøde på den daværende Haslev Udvidede Højskolen. Innovationshøjskolen har i dag kontor på Vartov, som er sponseret af Grundtvigsk Forum.

Spørgsmål om Innovationshøjskolen mm. kan stilles til

Rune Gregers Meyer på eMail rgm@innovationshojskolen.com eller telefon +45 2462 1433

Hvis du blev udnævnt til ny generaldirektør i DR (KONKURRENCE)

Hvis du blev udnævnt til ny generaldirektør for Danmarks Radio, hvordan vil din masterplan så se ud?

Forestil dig at du skal være ny generaldirektør i Danmarks Radio og i den forbindelse vil du gerne gennemføre en række mærkesager. Hvad består disse mærkesager af og hvordan skal de føres ud i livet?

Innovationshøjskolen udskriver hermed en lille konkurrence, hvor du opfordres til at skrive din masterplan. Den skal fylde maksimal 1 side og indsatsområderne skal fremgå klart og tydeligt.

Konkurrencen løber frem til tirsdag den 16. november 2010 kl. 12.00 og vinderen offentliggøres den 17. november 2010 på Innovationshøjskolens Uge46-arrangement (se mere på www.uge46.dk).

Besvarelser kan indsendes til konkurrence@innovationshojskolen.com

Se det endelige stillingsopslag her: http://www.dr.dk/OmDR/Job+og+karriere/Aktuelle+jobs/20101202092120.htm

Vartov; Midlertidigt projektkontor; Grundtvigsk Forum

Grundtvigsk Forum, der bl.a. ejer den historiske bygning Vartov, vil gerne være en del af Innovationshøjskolens repræsentantskabet. Dette meddelte Torsten Johannessen (formand) og Hans Grishaug (direktør) på et møde i dag med undertegnede. Udover denne glædelige nyhed tilbødTorsten Johannessen og Hans Grishaug også Innovationshøjskolen midlertidig bopæl i Vartov.

Vartov er et kulturelt kraftcenter midt i byen med Københavns Rådhus som nærmeste nabo. Vartov huser udover Grundtvigsk Forums sekretariat også Grundtvig-Akademiet, Grundtvig-Biblioteket og Forlaget Vartov. Det nyetabledere Grundtvig Center under Århus Universitet har ligeledes lokaler her side om side med bl. a. Søren Kierkegaard Forskningscenteret, Organisationen Danske Museer, Det danske Kulturinstitut og Folkekirkens Institut for Præsteuddannelse og nu huser denne historiske bygning også Innovationshøjskolens projektkontor.

Det bliver en stor lettelse i det daglige arbejde for os mange der er en del af Innovationshøjskolens team, at vi kan samles og koordinerer vores arbejde - og det er samtidig fantastisk, at det kan ske så tæt på højskolens kilde, som Grundtvig er. En stor tak til Grundtvigs forum herfor - vi glæder os til at indrette os.

Rune Gregers Meyer

 

Indsatsområder i forhold til meritgivende uddannelser

Notat om

Indsatsområder i forhold til meritgivende uddannelser

Af Rune Gregers Meyer, direktør Innovationshøjskolen

Nærværende notat beskriver tre initiativer, der alle har som primære formål at styrke de innovative kompetencer hos bl.a. kommende kandidater og dimittender. Initiativerne kan fungerer sammen og hver for sig. Formålet med notatet er, at søge opbakning til at igangsætte initiativerne.

Baggrunden for at styrke de innovative kompetencer er et ønske om at styrke fremtidens konkurrencekraft, som er afgørende for Danmarks rolle i den globale økonomi.

Initiativerne tager afsæt i Innovationshøjskolens ønske om, at skabe en neutral samlende platform for uddannelsesinstitutioner, virksomheder og organisationer i øvrigt, der alle har en interesse i at skabe en sammenhængende innovationsindsats og herigennem skabe flere potentielle vækstiværksættere til gavn for dansk økonomi.

De tre initiativer har følgende overskrift:

·      Grupperet praktikordning

·      Husmandsordningen

·      Det tværfaglige Innovationsuniversitet

Grupperet praktikordning

Det første initiativ omhandler muligheden for, at kandidatstuderende erhverver sig en praktisk forståelse af egen faglighed i forhold til konkrete udfordringer i private- og offentlige virksomheder og i forhold til at virke innovativ i praksis. 

Dette sker ved, at kandidatstuderende indgår i tværfagligt sammensat grupper og som tilføres et kort teoretisk forløb omkring  innovationsledelse, -modeller og –processer. I et efterfølgende vejledt forløb påtager den selvorganiserende tværfaglig gruppe selvstændigt ledelse og ansvar i forhold til analyse og opbygning af dokumenterede videnpotentialer, der gerne skal lede til innovationsgevinster i form af potentielle nye vækstområder i forhold til konkrete erhvervsmæssige problemstillinger for en konkret privat eller offentlig virksomhed.

De private- og offentlige virksomheder,  som deltager, får herigennem hurtige innovationsgevinster ved minimal ressourceforbrug og opnår samtidig kendskab til et bredt udvalg af kvalificeret potentielle kommende medarbejdere. Samtidig opnår de kandidatstuderende kendskab til virksomhederne og herigennem får de kandidatstuderende styrket deres netværk, erhverver sig styrket praktisk forståelse af deres faglighed i forhold til at virke innovativ i praksis og får samtidig læring om proces- og resultatledelse via anvendte arbejdsmetoder.

Den grupperet praktikordning funderes på den teoretisk-praktiske platform LFPI (Læreanstalternes Fælles Preject Internship), der i modificeret form kobler universiteternes viden- og innovationskraft sammen med de private- og offentlige virksomheders viden- og innovationspotentialer.

Den grupperet praktikordning foreslås administreret fra en neutral platform, hvor universiteterne, uddannelsesinstitutionerne i øvrigt og virksomhederne indgår i et partnerskab, hvor de forpligtes til at dele viden om innovation i praksis og hvor viden om innovation i praksis kan forankres.

Innovationshøjskolen kan varetage denne opgave og samtidig tilbyde de private- og offentlige virksomheder muligheden for løbende at søge ny/mere viden om innovation i praksis via Innovationshøjskolens øvrige initiativer.

Husmandsordningen

Det andet initiativ omhandler muligheden for, at en dimittend opnår hurtig tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed hurtigere opnå erhvervserfaring og -tilknytning i forhold til private- og offentlige virksomheder.

Dette sker ved, at dimittenden i en periode på 4 uger erstatter en medarbejder i en privat- eller offentlig virksomhed. Den medarbejder, som erstattes, deltager i virksomhedens systematiske kompetenceudvikling i forhold til en styrkelse af virksomhedens kompetencer i innovation i praksis.

Især de private små- og mellemstore virksomheder, som deltager, vil herigennem dels opnå opkvalificering af medarbejderne uden væsentlige omkostninger og dels få en ’vikar’, i form af dimittenden, stillet til rådighed i perioden og endelig omkostningsfrit få mulighed for, at lære dimittenden og dennes faglige kompetencer bedre at kende. Dimittenden får samtidig mulighed for, at få en praktisk forståelse af sin egen faglighed i forhold til udfordringerne i private- og offentlige virksomheder.

Husmandsordningen kan ses som et forstadie til ’Videnpilotordningen’, hvor virksomhederne som en del af deres samlet kompetenceløft ansætter højtuddannede personer i bestræbelserne på at styrke virksomhedens vidensniveau.

Innovationshøjskolen vil via sit partnerskab med universiteterne, uddannelsessektoren i øvrigt og erhvervslivet gerne gøre det lettere i praksis, at gennemføre efteruddannelse i innovation og samtidig styrke kontingentet af højtuddannet i bl.a. de små- og mellemstore virksomheder og ser derfor ’Husmandsordningen’ som et instrument til at fremme denne opgave.

Finansieringen af denne ordning tænkes sammensat på følgende måde: de private- og offentlige virksomheder betaler 100% for deres egne medarbejders efteruddannelse i innovation (løn og deltagerbetaling), til gengæld betaler dagpengesystemet for dimittenden i perioden.

Det Tværfaglige Innovationsuniversitet

Det tværfaglige Innovationsuniversitet bygger på tanken om, at skabe en sammenhængende koncentreret indsats indenfor innovationskompetencer på de videregående uddannelser, især universiteterne, således at entre- og intraprenørskab fremmes hos de studerende.

Skal entre- og intraprenørskab således være en naturlig del af de videregående uddannelsers virke, skal der igangsættes aktiviteter som virker sammenhængende og som er fokuseret på at skabe interesse og kompetencer indenfor entre- og intraprenørskab hos de studerende, samt bidrage til mere undervisnings- og forskningsorienterede initiativer.

Fælles for alle aktiviteter er i sidste ende, at de skal søge at fremme de studerendes evner og lyst til at skabe værdi og innovation i eksisterende og nye private og offentlige virksomheder og organisationer og herigennem styrke fremtidens konkurrencekraft, som er afgørende for Danmarks rolle i den globale økonomi.

Det tværfaglige innovationsuniversitet skal derfor virke som en neutral platform mellem de videregående uddannelsesinstitutioner ved at:

·      understøtter og koordinere forskning indenfor innovation i praksis, i samarbejde med de deltagende videregående uddannelsesinstitutioner,

·      skaber sammenhængende undervisning i innovation på og for de deltagende videregående uddannelsesinstitutioner

·      ikke være fast forankret til kun et universitet, men virke som en samarbejdende instans, der trækker på det bedste fra de samarbejdende videregående uddannelsesinstitutioner.

Innovationshøjskolen vil som konsekvens af allerede eksisterende opdrag og samarbejdspartnere gerne forestå faciliteringen af Det Tværfaglige Innovationsuniversitet, ved bl.a. at sikrer en sammenhængende og fornyende efteruddannelse af de videregående uddannelsesinstitutioners undervisere, producerer metadata omkring innovationsindsatser og innovation i praksis til brug for forskning samt virke som laboratorium i forbindelse med af- og efterprøvning af nye metoder, redskaber og værktøjer til styrkelsen af innovationsindsatsens og innovation i praksis.

Innovationshøjskolen

Danmark har på trods af manglende naturreserver været et land, som op igennem historien, og især i nyere tids historie, har klaret sig økonomisk godt og været blandt de rigeste lande i verden.

Dette kan bl.a. tilskrives den rolle højskolen har spillet for vores samfund. Højskolen har, udover at være en kilde til vores forståelse af kultur, demokrati og samfund, været det sted bøndernes sønner lærte at læse og skrive rigsdansk, fik indsigt og lærdom. Dette var med til, at gøre højskolerne til spydspidser i den nye samling om landet efter nederlaget i 1864 – samt bringe landet sikkert igennem de kolossale forandringer, som landet havde været kastet ud i som konsekvens af industrialiseringen.

Innovationshøjskolen er derfor et ønske om, at ”genopfinde” højskolen i en form hvor nyt og gammelt smelter sammen, hvor teori og praksis bliver udgangspunktet for ny læring og hvor den formelle og ikke-formelle uddannelse og dannelse skal styrke individets evne til at være omstillingsparate i forhold til de konstante forandringer samfundet i dag gennemgår og i stigende grad vil møde.

Innovationshøjskolen har derfor et konkret ønske om, at innovation skal blive kilden og spydspids for samfundets forandring og dette skal ske ved, at gøre individet myndigt til at forstå, handle og tænke innovativt, altså at det innovative tankesæt bliver en del af dannelsesidealet.

Innovationshøjskolen skal derfor være et nationalt ’epicenter’, hvorfra viden om innovation i praksis spredes ud over landet og Innovationshøjskolen skal samtidig være nemt for alle at lokalisere.

Innovationshøjskolen adskiller sig fra andre innovationsuddannelsestilbud ved ikke at være begrænset til en bestemt aldersgruppe, uddannelsesinstitution, faggrupper eller region – men ved at være åbne for alle og ved at kunne tilpasse sig individets behov.

Innovationshøjskolen skal derfor levere ”remtrækket til fremtidens virkelighed” og forhåbentlig udklække nye vækstiværksætter, som kan sikrer Danmark en førende position i fremtidens samfund.

RGM 251010

Innovationshøjskolen deltager i Vækstdag 2010

www.uge46.dk

Haretid og skildpaddetid

Er multitasking vejen frem? 

Man multitasker, når man udfører flere og gerne mange opgaver på samme tid – og er vi ikke ret gode til det? Eleverne lytter til læreren, mens de er på facebook, og hjemme læses de lektier med musik i baggrunden. Bilen er efterhånden et kørende kontor, hvor en del af dagens arbejde kan ordnes, mens hjulene ruller. Regeringens Vækstforum vil ikke udelukke at multitasking kan være vejen frem til øget produktivitet i samfundet, og når politikere foreslår, at man skal arbejde 12 minutter mere hver dag, ville det da være fint, om man samtidig multitaskede. Det siger jo sig selv, at vil man opnå mere, skal man bare løbe hurtigere som haren. Eller hvad?

Kan man opnå mere ved at løbe langsommere og koncentrere sig om kun én ting ad gangen? Toget når hurtigt frem, når det kører lige ud, men skal det skifte spor, går det ned i skildpaddefart. Det gør menneskehjernen også, og det er her, der opstår et problem med multitasking. I et innovationssamfund skal der skiftes mere spor, end der skal køres ligeud. Vi skal løbende være forberedt på jobs som ikke eksisterer, anvende teknologier som endnu ikke er opfundet og løse problemer, som vi ikke aner er problemer endnu.

Kort sagt så kan vi mutitaske, når vi beskæftiger os med rutiner. De er automatiseret. Men skal vi arbejde med noget nyt og noget mere komplekst, kan vi ikke multitaske.

En computer kan multitaske, men hjernen er ikke en computer. Dens arbejdshukommelse har en begrænset kapacitet. Deles hjernens opmærksomhed ud på flere samtidige opgaver, falder præstationen tilsvarende. Taler man i telefon, mens man kører bil, nedsætter det ens reaktionsevne, som om man havde en promille på 0,8. Hvor der kan være 100 % ´s opmærksomhed på én opgave, så vil der kun være 25 % på hver opgave, hvis opmærksomheden deles ud på fire samtidige opgaver. Man begynder med én bold, når man vil lære at jonglere, og har man øvet sig så længe, at man mestrer fire bolde, er færdigheden blevet automatiseret og dermed uafhængig af arbejdshukommelsen. Derfor er mutitasking kun vejen frem, når man vil satse på rutinearbejdet. Vil man forny sig, skal tempoet sættes ned. Så skal man sætte sig godt ind i tingene og vide, at ideer først dukker op, når hjernen blive sat i frigear, og det er det stik modsatte af multitasking. Alt arbejde skal både have haretid og skildpaddetid, men lige nu er der for megen haretid. Derfor bliver vi ved men at løse problemer med den tænkning som skabte dem, og det gør vi, indtil vi har lært at skynde os langsomt.

Hvorfor er vi så sikre på at multitasking er vejen frem, når det faktisk ikke kan lade sig gøre? Vi er blevet vildledt.  Det betyder ikke, at der er noget galt med os mennesker, men det betyder, at vi kan forbedre vores tænkeevne ved at blive klogere på, hvordan vi systematisk tager fejl.

Kjeld Fredens

Medlem af bestyrelsen på Innovationshøjskolen

Innovationshøjskolen har fokus på den praksisnære innovation

Landskabet i det danske erhvervsliv ser således ud, at SMV-segmentet udgør ca. 92 % af det samlede antal selskaber i Danmark og jf. den officielle innovationsstatistik (CIS) er 42 % af disse SMV'ere og 71% af de store virksomheder innovative. Det betyder samtidig, at mere end 101.000 virksomheder i Danmark i dag betragtes som ikke-innovative, altså langt hovedparten af det danske erhvervsliv.

Der tales derfor om, at der i det danske erhvervsliv er ved at udvikle sig et A- og B-hold når det gælder innovationsevnen og dette er ikke befordrende for produktiviteten og dermed konkurrenceevnen, at B-holdet udgør hovedparten af erhvervslivet og samtidig har været stigende de seneste år.

En analyse fra Aalborg Universitet peger på, at der er tre grundlæggende virksomhedstyper når det gælder innovation og udvikling. Disse er:

• De sporadiske innovative
• De forsøgsvise innovative
• De bevidst innovative

Denne tredeling skitserer virksomheder med ingen eller sporadisk erfaring indenfor innovation, virksomheder med  usystematisk forsøgsvis innovation og virksomheder, som bevidst og systematisk arbejder med innovation.

Opgaven for Innovationshøjskolen er, at øge andelen af virksomheder med bevidst innovation ved at fremme den praksisnære innovation som organisatorisk tager udgangspunkt i alle medarbejderne, ved at styrke den enkelte medarbejders kompetence til at genererer, udvikle og implementere ideer styrkes.

Udgangspunktet for den praksisnære innovation er, at den tager udgangspunkt i justeringer og erfaringer i forbindelse med de almindelige forretningsprocesser i både den offentlige og private virksomhed. Fordelen ved den praksisnære innovation er, at den ofte udspringer af markedssignaler, brugere, kunders og medarbejderes behov samt samfundsudfordringer.

Innovationshøjskolens udbredelse af praksisnær innovation skal ske ved, at gøre teori og praksis tilgængeligt for både den ufaglærte-, faglærte- og videnmedarbejder samt virksomhedernes ledelser i et samarbejde med studerende og unge, som skal træffe et uddannelsesvalg. 

Valg af fokus på praksisnær innovation skyldes, at inddragelsen af mange aktører øger mangfoldigheden og herigennem giver grobund for mange små ideer, som er kilden til besparelser, øget effektivitet og nye produkter og serviceydelser der ofte er simple, hurtige og billige at udvikle. Denne øget inddragelse af alle medarbejdergrupper, ledelse samt eksterne (eksisterende eller fremtidige kunder, brugere eller medarbejdere) skaber synlighed og synligheden øger den systematiske innovation bredt i organisationen.

Praksisnær innovation er derfor Innovationshøjskolens vigtige indsatsområde.

Frivillige søges!

Innovationshøjskolen har brug for engageret frivillige, som vil være med til at skabe noget nyt, have det sjovt og samtidig lære noget.

Derfor søges der frivillige, som vil afse lidt tid til følgende opgaver:

o   Back-office (administrative opgaver)

o   CRM (forholdet til repræsentantskab, samarbejdspartnere og øvrige interessenter)

o   Design (grafisk udtryk)

o   Foundraising (founding af aktiviteter, events og projekter)

o   Kommunikation (intern og ekstern kommunikation, hjemmeside, events)

Det er en fordel hvis du befinder dig i København og omegn.

Hvis du  har lyst til at være med til, at løse en eller flere af ovenstående opgaver så send en mail til frivillig@innovationshojskolen.com

Mere information om Innovationshøjskolen kan findes på www.innovationshojskolen.com

22. september 2010

Rune Gregers Meyer

48 termokander- Hvis højskolen skulle opfindes på ny, hvordan ville den så se ud?

Uffe Elbæks 48 termokander er et tværpolitisk græsrods-initiativ, der bygger på en enkel idé og en stor ambition. Idéen er at afvikle 48 kaffemøder hjemme hos 48 danskere. 


På hvert kaffemøde er der ét centralt spørgsmål til debat, som så i alt bliver til 48 vidt forskellige politiske problemstillinger i løbet af rækken af kaffemøder.


Den 30. august lød spørgsmålet: Hvis højskolen skulle opfindes på ny, hvordan ville den så se ud? og resultatet blev dette:

Innovationshøjskolen bevæger sig fremad

Innovationshøjskolen bevæger sig fremad. Siden den formelle stiftelse 28. Juni 2010 og nedsættelsen af bestyrelsen med Stina Vrang Elias (adm. Direktør i DEA) som formand, er ord blevet til handling.

Bestyrelsen besluttede på deres sidste møde, at iværksætte en plan i 3 faser og hvor slutresultatet er Innovationshøjskolen i fysisk form.

Første fase har fokus på indlejring af et uddannelsesprogram (LFPI), som i dag er hjemmehørende på CBS, som i denne fase skal modificeres i forhold til Innovationshøjskolen. Desuden skal første fase bruges til, at identificere deltagende virksomheder. Første fase løber fra nu og indtil ultimo december 2010.

Uddannelsesprogrammet arbejder med praktisk innovation i et samspil mellem studerende og konkrete virksomheder. Uddannelsesprogrammets gevinster er desuden, at de studerende arbejder med ledelse i grupper og de studerende lære i praksis om forskellige former for ledelse, herunder innovationsledelse. Virksomhederne får fokus på innovation, herunder konkrete resultater. Desuden får virksomhederne mulighed for, at få et nært kendskab til de studerende og herigennem opbygge et samarbejdet, som strækker sig udover forløbet.

Anden fase har fokus på aktivering af uddannelsesprogrammet i forhold til studerende og virksomhederne og indebær igangsættelse af det modificeret uddannelsesprogram. Anden fase forventes at løbe fra primo januar 2011 og indtil ultimo juni 2011, svarende til et semester.

Aktiveringen  af uddannelsesprogrammet sigter mod oprettelse af 10 hold studerende, som kobles med 10 virksomhedsteams. De studerende gennemgår teorien for uddannelsesprogrammet samtidig med, at virksomhederne gennemgår et kort uddannelsesforløb (for nøglepersonerne). De studerende og virksomhederne kobles sammen og påbegynder vidensdeling og opbygger et vidensnetværk. Virksomhederne modtager løbende vejledning i forløbet.

Tredje fase har fokus på formalier omkring Innovationshøjskolen og opstart heraf. Dette indebær identificering og anskaffelse af bygningsmasse, færdiggørelse af års- og indholdsplaner og markedsføring. Denne fase forventes igangsat senest primo juli 2011, idet der allerede nu arbejdes på denne fase sideløbende med de andre faser. Ligeledes forventes aktiviteterne fra anden fase at fortsætte.

Udfordringen i forhold til faserne er økonomien og derfor arbejdes der dels med ekstern finansiering i form af støtte til indlejring og modificering af uddannelsesprogrammet og egenbetaling fra deltagende virksomheder.

For nærværende undersøges også mulighederne for midlertidig fysisk placering, som også har mulighed for undervisning.

Bestyrelsen har desuden indsat Rune Gregers Meyer som fungerende direktør/forstander, hvortil henvendelse kan ske.

Rune Gregers Meyer

(T) +45 2462 1433

(M) rgm@innovationshojskolen.com

Referat af stiftende repræsentantskabsmøde

Bestyrelsen for Innovationshøjskolen godkendte igår på deres første ordinære bestyrelsesmøde referatet af det stiftende repræsentantskab, som er indsat nedenfor:

Referat af stiftende repræsentantskabsforsamling for
Innovationshøjskolen

Mandag den 28. juni 2010 kl. 13:00 blev der afholdt stiftende repræsentantskabsmøde for den selvejende institution Innovationshøjskolen. Det stiftende repræsentantskabsmøde blev afholdt på Haslev Udvidede Højskole, Højskolevej 9A, Haslev.

Dagsorden:

• 1. Velkomst og valg af dirigent.
• 2. Gennemgang og godkendelse af vedtægtsudkast.
• 3. Beslutning om stiftelse af Selvejende institution Innovationshøjskolen.
• 4. Valg af bestyrelse.
• 5. Valg af revisor.
• 6. Eventuelt.

Innovationshøjskolen er en udløber af Global Entrepreneurship Week og er bl.a. konkretiseret efter GEW topmødet i Operaen 2009, hvor Innovationshøjskolen blev en del af sluterklæringen. Innovationshøjskolen er en ambitiøs vision om, at skabe et nationalt epicenter for innovation som skal gøre individet i stand til at forstå, handle og tænke innovativt - altså styrke det innovative mindset. Innovationshøjskolen er i dag et produkt af de inputs, som Innovationshøjskolens interessenter, dvs. private og offentlige virksomheder og organisationer, har budt ind med. Der er derfor dags dato taget initiativ til, at stifte den selvejende institution Innovationshøjskolen.

Ad dagsordenens punkt 1.

Til dirigent på det stiftende repræsentantskab valgtes Advokat Karsten Duch Lynggard, der bød de fremmødte velkommen og konstaterede et fremmøde svarende til vedlagte stiftelsesdokument.

Dirigenten redegjorde kort for formålet med den selvejende institution Innovationshøjskolen og dens formål.

Ad dagsordenens punkt 2.

Der blev fremlagt forslag til vedtægter for den selvejende institution Innovationshøjskolen (Vedtægterne er vedlagt referatet). Vedtægterne blev gennemgået punkt for punkt.

Forslaget blev enstemmigt vedtaget idet der var enighed om, at foretage følgende ændringer (fremstår med kursiv). Det blev aftalt, at vedtægter revideres ved næste repræsentantskabsmøde. Ændringerne fremgår nedenfor.

Jf. § 2 stk. 1.

Repræsentantskabet er Innovationshøjskolens øverste myndighed og består af myndige personer, som er valgt eller udpeget af fonde, foreninger, institutioner, organisationer eller virksomheder med egne vedtægter og egne procedurer for valg/udpegning, som har interesse i Innovationshøjskolens formål. Repræsentantskabet er ikke forpligtet til at bidrage til Innovationshøjskolens drift.

Jf. § 2 stk. 4.

Medlemmerne udpeges af den pågældende fond, forening, institution, organisation eller virksomhed for to år ad gangen. For hvert medlem udpeges desuden en suppleant, som kan deltage i de møder, hvor medlemmet er forhindret. Genvalg kan finde sted. Medlemskabet giver adgang til at stemme på repræsentantskabsmøderne. Der kan stemmes ved fuldmagt.

Jf. § 4 stk. 5.

Repræsentantskabsmøderne er beslutningsdygtige når halvdelen af repræsentantskabet er mødt, personligt eller ved fuldmagt. Alle beslutninger bortset fra de i § 11 nævnte om vedtægtsændring m.v. træffes ved almindeligt flertal. Afstemninger foregår skriftligt, hvis dirigenten eller mindst to medlemmer ønsker det.

Jf. § 5 stk. 1

Repræsentantskabet vælger Innovationshøjskolens bestyrelse. Bestyrelsen består minimum 7 medlemmer og maksimal 15 medlemmer, hvoraf Innovationshøjskolens elevforening og medarbejdere hver har ret til at udpege et medlem til bestyrelsen. Bestyrelsen vælges for 2 år, hvor halvdelen af bestyrelsen er på valg i lige år og den anden halvdel er på valg i ulige år.

Jf. § 5 stk. 2

Bestyrelsesmedlemmer kan genvælges, dog maksimal i 2 sammenhængende perioder. De skal være myndige og have fast bopæl i Danmark. Bestyrelsen vælger selv sin formand og næstformand og fastsætter selv sin forretningsorden. Bestyrelsens formand er desuden formand for repræsentantskabet. Såfremt et bestyrelsesmedlem i valgperioden bliver generelt inhabil, kan vedkommende ikke længere være medlem og må udtræde straks. Nyvalg/nyudpegning foretages hurtigst muligt.

Jf. § 6 stk. 2

Bestyrelsen ansætter og afskediger forstanderen. Bestyrelsen ansætter og afskediger ledende personale efter indstilling fra forstanderen.

Jf. § 7 stk. 2.

Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når halvdelen af medlemmer er til stede. Beslutninger træffes ved almindeligt flertal. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. Køb, salg og pantsætning af fast ejendom kræver godkendelse og underskrift af 2/3 af bestyrelsen.

Jf. § 7 stk. 7

Bestyrelsesmedlemmerne hæfter ikke personligt for Innovationshøjskolens forpligtelser, og de kan ikke modtage honorar af Innovationshøjskolens midler for bestyrelsesarbejdet. Dansk rets almindelige erstatningsregler gælder for bestyrelsens arbejde. Bestyrelsen kan beslutte, at Innovationshøjskolen skal tegne bestyrelsesansvarsforsikring.

Ad dagsordenens punkt 3.

De fremmødte besluttede herefter, at stifte den selvejende institution Innovationshøjskolen og indmelde sig i Innovationshøjskolens repræsentantskab.

Ad dagsordenens punkt 4.

Der blev stillede forslag om følgende bestyrelse, som blev valgt uden modkandidater

• · Troels Bülow-Olsen
• · Stina Vrang Elias
• · Peter Ring
• · Kjeld Fredens
• · Jan Kristiansen
• · Henrik Brorsen
• · Ellen Frier Lindmark
• · Bo Blaabjerg
• · Anne Skare Nielsen
• · Anders Drejer

Det blev ligeledes aftalt, at der dispenseres fra vedtægternes § 5 stk. 1 subsidiært § 5 stk. 2 i første valgperiode, således at den første halvdel af bestyrelsen er på valg i 2012 og den anden halvdel af bestyrelsen er på valg i 2013.

Ad dagsordenens punkt 5.

Til revisor blev statsautoriseret revisor Flemming Andreasen fra Info Revision valgt.

Ad dagsordenens punkt 6.

Det blev aftalt, at bestyrelsen snarest mødes og konstituerer sig med formand og næstformand og træffer beslutning om Den Selvejende Institution Innovationshøjskolen kommende beliggenhed, samt aftale hvornår første ordinære repræsentantskabsmøde skal finde sted.

Repræsentantskabsmødet hævet og den selvejende institution Innovationshøjskolen stiftet.

Dirigenten har læst og godkendt referatet.

Den (dato for bestyrelsens underskrift)
(formand)	(næstformand)

Vedtægter for Den Selvejende institution

Innovationshøjskolen

§ 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag

Stk. 1. Innovationshøjskolen er en uafhængig og selvejende undervisningsinstitution.

Stk. 2. Innovationshøjskolen er oprettet den 28. juni 2010 og har hjemsted i Faxe kommune.

Stk.3. Innovationshøjskolens formål er indenfor rammerne af de gældende regler om frie kostskoler, at drive en grundtvigsk inspireret folkehøjskole i hvis almen dannende undervisning indgår, at fremme forståelse og viden om innovation i forhold til det at få og skabe en god ide, gøre ideen anvendelig og fører ideen ud i livet. Undervisningen tager udgangspunkt i det enkelte menneske og forholder sig til det lokale og globale samfund, både i forhold til fritidsliv og arbejdsliv.

Stk. 4. Skolens værdigrundlag:

Innovationshøjskolens værdigrundlag udspringer af den grundtvigianske folkehøjskole og har fagligt fokus på innovation med udgangspunkt i følgende tre grundlæggende værdier:

Åben, ærlig og modig

Åbenhed er kilden til innovation. Man skal være åben for inspiration og vise åbenhed i forhold til dialog, nye tanker og ideer som for konstruktiv kritik og anderledes opfattelser.

Ærlighed er en betingelse for innovation. Ærlighed er en forudsætning for at opnå resultat og respekt, fordi ærlighed fremmer tillid, tryghed og samarbejde.

Modighed er den kultur innovation bygges på. Det at være modig, er at stå fast på det man tror, turde sige fra og til og samtidig erkende sit formåen.

§ 2. Repræsentantskab

Stk. 1. Repræsentantskabet er Innovationshøjskolens øverste myndighed og består af myndige personer, som er valgt eller udpeget af fonde, foreninger, institutioner, organisationer eller virksomheder med egne vedtægter og egne procedurer for valg/udpegning, som har interesse i Innovationshøjskolens formål. Repræsentantskabet er ikke forpligtet til at bidrage til Innovationshøjskolens drift.

Stk. 2. Medlemskab godkendes af bestyrelsen. Afgørelsen kan forelægges repræsentantskabet både af den, som bestyrelsen har afslået at optage og af et mindretal i bestyrelsen.

Stk. 3. Af medlemmerne opkræves kontingent en gang årligt. Medlemmernes andel giver ikke ret til andel i skolens overskud. Medlemmerne hæfter ikke personligt for skolens gæld.

Stk. 4. Medlemmerne udpeges af den pågældende fond, forening, institution, organisation eller virksomhed for to år ad gangen. For hvert medlem udpeges desuden en suppleant, som kan deltage i de møder, hvor medlemmet er forhindret. Genvalg kan finde sted. Medlemskabet giver adgang til at stemme på repræsentantskabsmøderne. Der kan stemmes ved fuldmagt.

Stk. 5. Repræsentantskabets medlemmer er repræsentanter for den fond, forening, institution, organisation eller virksomhed, som har valgt dem, og skal alene varetage højskolens interesser. De har ret til at se alt regnskabsmateriale og lignende om Innovationshøjskolen og i fornødent omfang orientere den institution, som har udpeget dem til repræsentantskabet.

Stk. 6. Innovationshøjskolens elever, lærere eller andre ansatte kan ikke være medlem af repræsentantskabet. Innovationshøjskolens fastansatte medarbejdere må overvære repræsentantskabsmøderne. De kan også deltage i debatten uden stemmeret. Bestyrelsen kan i særlige tilfælde indbyde andre til at deltage i mødet uden stemmeret.

§ 3. Innovationshøjskolens drift

Stk. 1. Innovationshøjskolens drift finansieres ved offentlige tilskud, ved elevbetaling, ved kontingent fra repræsentantskabet og eventuelle sponsorer samt ved anden indtægtsdækket virksomhed. Midlerne må alene komme højskolevirksomheden til gode. Overskud anvendes til imødegåelse af underskud samt til forbedringer, fornyelser og lignende.

Stk. 2. Ledig driftskapital skal placeres i bank eller salgbare obligationer. Midlerne må ikke indsættes på konti eller lignende, som andre end Innovationshøjskolen kan disponere over. Revisionen skal påse dette.

§ 4. Repræsentantskabsmøder

Stk. 1. Ordinært repræsentantskabsmøde afholdes hvert år inden udgangen af juni måned. Mødet indkaldes med mindst 21 dages varsel og med mindst følgende dagsorden:

1. Valg af dirigent, protokolfører og stemmetæller

2. Beretning om det forløbne år

3. Godkendelse af den reviderede årsrapport (regnskab) samt fremlæggelse af budget

4. Indkomne forslag

5. Valg af bestyrelsesmedlemmer

6. Eventuelt

Stk. 2. Forslag, som ønskes behandlet på repræsentantskabsmødet, skal være meddelt bestyrelsen senest 14 dage før repræsentantskabsmødets afholdelse.

Stk. 3. Udover det ordinære repræsentantskabsmøde skal bestyrelsen indbyde repræsentantskabet til 1 - 2 møder, hvor der sættes fokus på dialog, inspiration og sparring i forhold til formål, værdigrundlag, visioner m.m.

Stk. 4. Ekstraordinært repræsentantskabsmøde kan i øvrigt afholdes, når 4 bestyrelsesmedlemmer eller 1/3 af repræsentantskabets medlemmer ønsker det og angiver dagsorden. Ekstraordinært repræsentantskabsmøde indkaldes med mindst 14 dages varsel.

Stk. 5. Repræsentantskabsmøderne er beslutningsdygtige når halvdelen af repræsentantskabet er mødt, personligt eller ved fuldmagt. Alle beslutninger bortset fra de i § 11 nævnte om vedtægtsændring m.v. træffes ved almindeligt flertal. Afstemninger foregår skriftligt, hvis dirigenten eller mindst to medlemmer ønsker det.

Stk. 6. Repræsentantskabets beslutninger og uddrag af forhandlingerne ved ordinære og ekstraordinære repræsentantskabsmøder indføres i en protokol, der underskrives af dirigenten eller formanden og opbevares på højskolen.

§ 5. Bestyrelsens sammensætning

Stk. 1. Repræsentantskabet vælger Innovationshøjskolens bestyrelse. Bestyrelsen består minimum 7 medlemmer og maksimal 15 medlemmer, hvoraf Innovationshøjskolens elevforening og medarbejdere hver har ret til at udpege et medlem til bestyrelsen. Bestyrelsen vælges for 2 år, hvor halvdelen af bestyrelsen er på valg i lige år og den anden halvdel er på valg i ulige år.

Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmer kan genvælges, dog maksimal i 2 sammenhængende perioder. De skal være myndige og have fast bopæl i Danmark. Bestyrelsen vælger selv sin formand og næstformand og fastsætter selv sin forretningsorden. Bestyrelsens formand er desuden formand for repræsentantskabet. Såfremt et bestyrelsesmedlem i valgperioden bliver generelt inhabil, kan vedkommende ikke længere være medlem og må udtræde straks. Nyvalg/nyudpegning foretages hurtigst muligt.

§ 6. Bestyrelsens opgaver og ansvar

Stk. 1. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af Innovationshøjskolen og er herunder ansvarlig for dens økonomi. Bestyrelsen skal forvalte Innovationshøjskolens midler, så de bliver til størst mulig gavn for skolen og sørge for, at der tages skyldige økonomiske hensyn. Bestyrelsen er ansvarlig over for repræsentantskab. Bestyrelsen er tillige ansvarlig over for undervisningsministeren, herunder for at betingelser og vilkår for ydelse af tilskud overholdes. Bestyrelsen godkender en plan for skolens årlige evaluering af dens virksomhed i forhold til skolens værdigrundlag.

Stk. 2. Bestyrelsen ansætter og afskediger forstanderen. Bestyrelsen ansætter og afskediger ledende personale efter indstilling fra forstanderen.

Stk. 3. Bestyrelsen træffer beslutning om køb og salg samt pantsætning af fast ejendom. Den fastsætter elevbetalingen og godkender en årsplan og en indholdsplan for det enkelte kursus. Bestyrelsen er ansvarlig for udarbejdelse af korrekt driftsregnskab og status, ligesom bestyrelsen skal underrette Undervisningsministeriet, hvis vedtægterne ændres eller højskolen nedlægges.

§ 7. Bestyrelsens arbejde m.v.

Stk. 1. Bestyrelsen indkaldes af formanden eller af tre bestyrelsesmedlemmer. Det skal ske skriftligt med angivelse af dagsorden. Formanden leder forhandlingerne og afstemningerne og sørger for, at beslutninger og eventuelle afstemningsresultater indføres i en beslutningsprotokol der opbevares på højskolen. Den underskrives af deltagerne. Et medlem kan forlange, at en afvigende mening indføres kort i protokollen. Formanden sørger for, at de trufne beslutninger udføres.

Stk. 2. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når halvdelen af medlemmer er til stede. Beslutninger træffes ved almindeligt flertal. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. Køb, salg og pantsætning af fast ejendom kræver godkendelse og underskrift af 2/3 af bestyrelsen.

Stk. 3. Innovationshøjskolen tegnes i øvrigt af bestyrelsens formand eller næstformand sammen med mindst 2 yderligere bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 4. Forstanderen og 2 medarbejderrepræsentant må deltage i møderne uden stemmeret. Forstanderens stedfortræder kan deltage i bestyrelsesmøderne. Bestyrelsen kan ved behandling af konkrete sager vedrørende medarbejdere beslutte at holde møde alene for medlemmer.

Stk. 5. En mødedeltager har tavshedspligt i sager, som hensyn til personers eller Innovationshøjskolens interesser gør det nødvendigt at hemmeligholde oplysninger om. I øvrigt gælder bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 8 om tavshedspligt.

Stk. 6. Et bestyrelsesmedlem er inhabilt i sager, hvori vedkommende eller dennes nærmeste har økonomisk eller særlig personinteresse. I øvrigt gælder bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet. Det skal i givet fald fremgå af protokollen, at vedkommende har trukket sig fra forhandlinger og afstemninger.

Stk. 7. Bestyrelsesmedlemmerne hæfter ikke personligt for Innovationshøjskolens forpligtelser, og de kan ikke modtage honorar af Innovationshøjskolens midler for bestyrelsesarbejdet. Dansk rets almindelige erstatningsregler gælder for bestyrelsens arbejde. Bestyrelsen kan beslutte, at Innovationshøjskolen skal tegne bestyrelsesansvarsforsikring.

§ 8. Højskolens daglige ledelse

Stk. 1. Den daglige ledelse varetages af forstanderen, som tillige har det pædagogiske ansvar. Ved forstanderens fravær ud over en måned, konstitueres en anden forstander. En stedfortræder kan bemyndiges til at foretage retshandler inden for Innovationshøjskolens daglige ledelse.

Stk. 2. Forstanderen indstiller til bestyrelsen om ansættelse og afskedigelse af faste lærere og ledende personale. Øvrige medarbejdere ansættes og afskediges af forstanderen selv. Her gælder også forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet og kapitel 8 om tavshedspligt m.v.

Stk. 3. Forstanderen har det daglige ansvar for Innovationshøjskolens økonomi, som han/hun løbende skal holde bestyrelsen orienteret om.

§ 9. Medarbejderråd

Stk. 1. Innovationshøjskolens forstander, de fastansatte lærere og øvrige fastansatte medarbejdere udgør tilsammen et medarbejderråd. Medarbejderrådet fastsætter selv en eventuel vedtægt eller forretningsorden i overensstemmelse med Undervisningsministeriets eventuelle retningslinjer og Innovationshøjskolens dagligdag. Rådet kan indkaldes af skolens ledelse med et døgns varsel.

Stk. 2. Medarbejderrådet har ret til at se de økonomiske og regnskabsmæssige oplysninger, som er forelagt repræsentantskabet. Forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet og reglerne om tavshedspligt i forvaltningslovens kapitel 8 gælder også for medarbejderne.

Stk. 3. Medarbejderrådet udpeger en repræsentant fra lærerkredsen og en fra de øvrige medarbejdere til sammen med forstanderen og/eller evt. dennes stedfortræder at deltage i bestyrelsesmøderne uden stemmeret.

Stk. 4. Bestyrelsen kan indhente medarbejderrådets udtalelse i alle Innovationshøjskolens anliggender.

Stk. 5. Medarbejderrådets udtalelse er ikke bindende.

§ 10. Årsrapport og revision

Stk. 1. Regnskabsåret følger kalenderåret.

Stk. 2. Årsrapporten revideres af en statsautoriseret revisor.

Stk. 3. Driftsregnskab og status laves af Innovationshøjskolen hvert år inden den 15. februar. Det opstilles og revideres i overensstemmelse med gældende regler om regnskab for og revision af frie kostskoler. Revisionen skal være afsluttet inden den 8. april, hvorefter det sammen med revisionsprotokollen sendes til bestyrelsen. Bestyrelsesmedlemmerne skal underskrive årsrapporten og erklære på tro og love, at de er retmæssige bestyrelsesmedlemmer ifølge § 5.

Stk. 4. Årsrapporten udsendes senest 14 dage før repræsentantskabsmødet. Inden næste regnskabsårs begyndelse, skal bestyrelsen lave et nyt budget, eventuelt blot i hovedtal. Repræsentantskabet og Innovationshøjskolens medarbejdere har ret til at se drifts-, anlægs- og likviditetsbudgetter samt byggeregnskaber og oplysninger til brug for tilskudsberegning, der sendes til offentlig myndighed.

§ 11. Vedtægtsændring/nedlæggelse

Stk. 1. Vedtægterne kan ændres af repræsentantskabet efter reglerne om indkomne forslag, der er udsendt til alle repræsentantskabsmedlemmer senest 14 dage før mødet. Det sker i så fald med 2/3 flertal af de mødte repræsentanter. Hvis et forslag alene opnår almindeligt flertal, og hvis repræsentantskabet fastholder forslaget, kan det vedtages med almindeligt flertal af de mødte medlemmer på et nyt repræsentantskabsmøde, der afholdes mindst to uger og højst syv måneder efter den første afstemning.

Stk. 2. Ændring af Innovationshøjskolens formål eller beslutning om dens nedlæggelse kan ske efter samme regler som vedtægtsændringer, men med obligatorisk 2 repræsentantskabsmøder. Bestyrelsen skal i så fald fungere, indtil den økonomiske opgørelse af aktiver og passiver er gennemført eller overgået til skifteretsbehandling eller likvidation. Bestyrelsen har ansvaret for bevarelse af Innovationshøjskolens aktiver, og for at den økonomiske opgørelse foretages efter gældende bestemmelser, og for at nettoformuen anvendes med Undervisningsministeriets godkendelse til skoleformål, der støttes i henhold til gældende regler om frie kostskoler.

Stk. 3. Vedtægtsændringer skal bortset fra særlige undtagelser også godkendes af Undervisningsministeriet, inden de opnår gyldighed.

Den 2010

Bestyrelsens medlemmer:

(formand)

(næstformand)

---