Innovationshøjskolen, Grundtvig
og innovativ tænkning
af Rune Gregers Meyer
Hvis vi antager, at evnen til at nytænke er en almen
kompetence og ikke kun forbeholdt en elitær gruppe i samfundet. Samt
antager, at evnen til at nytænke basalt
kan trænes på samme måde som læse og skrive og kan vi endelig antage, at
nytænkning dækker over både radikal- og inkrementel innovation, så har vi et
godt fælles udgangspunkt.
Begrebet innovation har længe været en misbrugt og udpint
vending og innovation italesættes ofte som en en sort boks som løser alle
problemerne og er dermed med til, at gøre det virkelighedsfjernt for de fleste
mennesker – men overlades til ”eksperterne”.
Går vi tilbage i historien, så var læsning og tolkningen af
biblen kun forbeholdt præsterne og de lærde.
Dette tog Grundtvig et opgør med, da hans arbejde med folkeoplysningen
blev indledt i 1816. Det ideologiske sigte med folkeoplysningen var at oplyse
den almindelige dansker, så denne kunne blive en vidende og aktiv deltager i
samfundet.
Dette førte til oprettelserne af Folkehøjskolerne, hvoraf
den første blev grundlagt i Rødding i 1844 af Christian Flor.
Folkeoplysning, som den blev praktiseret i højskolerne, var
og er en fællesbetegnelse, der først og fremmest dækker over ikke-formel
voksenundervisning. Basale færdigheder
som læsning og skrivning var udgangspunktet og dette satte de ikke-lærde i
stand til selv at gøre sig bekendt med indholdet i biblen. Et andet vigtigt
aspekt i folkeoplysningen var demokratisk dannelse og styrke sammenhængskraften
i samfundet.
Dette betød, at højskolernes oplysning og læring forbandt individet
og samfundet, borgeren og staten samt bygget bro mellem det hjemlige og det
fremmede, det gamle og det nye.
Dette gav højskolerne en central placering i samtiden ved at
skabe en nødvendig sammenhængskraft nu hvor nationalfølelsen havde det svært efter
nederlaget i 1864 og hvor samfundet stod i et skift fra landbrugssamfund til
industrisamfund.
Højskolerne blev derfor også et naturligt arnested for
andelsbevægelsen. skabelsen af landets mange andelsselskaber. Ideen om
andelsbevægelsen stammer fra England, hvor højskolen også er inspireret fra.
Grundtvig besøgte England et par gange omkring 1830 og stiftede i den
forbindelse bekendtskab med det engelske college-system, som inspirerede ham i
forhold til højskolerne – bo, spise og modtag læring samme sted.
Andelsbevægelsen i Danmark kan godskrives Danmarks første
store innovative skub fremad. Andelsbevægelserne kom til udtryk i mejerier,
brugsforeninger, slagterier m.fl. og var et resultat af hoveder – og ikke
høveder – som satte sig sammen. Høj og lav havde samme taleret og samme
mulighed for at indskyde gode ideer.
Andelsbevægelsen var ikke udtryk for stor radikal
innovation, men blot jævn inkrementel innovation – ofte baseret på tyveri. Det
var ikke fordi andelsbevægelserne opfandt en ny plov – som var bedre end de
engelske. Man købte blot en plov i England og så kopierede man den lystigt.
Mejerierne opfandt heller ikke nye oste – de kiggede på naboerne og
registrerede de mest efterspurgte og tilpassede så deres egen produktion
herefter. Men desuagtet fremgangsmåden, så har andelsbevægelsen sat et stort
aftryk i den danske økonomi.
Men som Poul Aarøe Pedersen skrev for nyligt i Politiken, så
løb Landbruget tør for ideer for 100 år siden.
Men det er ikke kun landbruget, som er løbet tør for ideer.
Den globale økonomiske krise vi oplever for tiden, synes i Danmark mest at
handle om at vi drikker en billigere rødvin end før krisen. Men dette er måske
kun stilhed før storm. For basalt set befinder Danmark sig i en
innovationskrise.
Når alle taler om det slidte ord innovation, så er der
faktisk en god grund til det. Vi skal forny os, vi skal nytænke produkter,
processer, services, organisationer og markeder. Alene den demografiske udvikling tvinger os
til at forlade dansesalonen på Titanic og få rettet skibet ind på en ny kurs.
Det betyder, at vi skal hæve overlæggeren i samfundet
således, at det at være innovativt ikke kun er forbeholdt en lille elitær lærd
skare.
Novo Nordisk valgte for nyligt, at ændre deres
kommunikationsstrategi. I stedet for at tænke kommunikation i forhold til en
lille kommunikationsafdeling, så blev samtlige medarbejdere set som potentielle
kommunikatører for Novo Nordisk.
Sådan skal vi også se innovation. I stedet for, at et firma
har en lille innovationsafdeling – som får det pres alene at løfte firmaets
fremtid – så skal samtlige medarbejdere gives den kompetence det er, at være
innovative.
Dette matcher med OECD’s rapport fra maj 2010 hvor de netop
taler om, at for at den globale økonomi skal blive stærkere, renere og mere
fair så skal man ”Empower People To Innovate”.
Innovationshøjskolen ser det derfor som sin fornemmeste
opgave, at støtte ethvert initiativ som ”Empower People To Innovate” og dette
hænger sammen med en antagelsen om, at ”individer kan lære, organisationer og
samfund kan ikke”. Derfor er det Innovationshøjskolens mission, at gøre
individet myndigt til at forstå, handle og tænke innovativt.
I erkendelsen af, at begrebet ”innovation” er fremmed for de
fleste. – Ikke som i, at de aldrig har hørt ordet. Men som i, at de ikke ved
hvad ordet innovation egentlig betyder og dækker. – så er Innovationshøjskolens
holdning, at ordet innovation skal afmystificeres og gøres forståeligt, at det er en kompetence alle kan besidde – på
lige fod med at løse og skrive. Denne forståelse opnås bedst i et uformelt
læringsmiljø, hvor ingen frygter at blive målt.
Oprindeligt var det tænkt, at befordrende for denne proces
er det campusmiljøet højskolen har været udtryk for siden Grundtvig første gang
beskrev ”højskolen” i 1830’erne. Her tages man nemlig fysisk ud af vante
roller, gives tid til fordybelse uden forstyrrelse af daglige gøremål og
samtidig gives der mulighed for, at skabe nye samarbejdsrelationer med andre i
et forpligtende og intensivt samvær.
Ser vi på vores samfund i dag, som er under forandring til
et højteknologisk viden- og innovationssamfund. Nu er det ikke overgangen fra
landbrugssamfund til industrisamfund. Men vi har mindst lige så meget behov
for, at transformationen sker hurtigt. Derfor
er det nødvendigt, at skabe en videns-by-pass-operation i forhold til hele
arbejdsstyrke, så vi får motiverede medarbejdere, der engagerer sig og som både
kan og vil tage et ansvar.
Grundtvig er selvfølgelig et historisk mindesmærke. Men
Danmarks økonomiske førerposition igennem tiderne skyldes ikke kolonier, olie i
undergrunden eller lave skatter. Det kan tilskrives vores samfunds høje
generelle vidensniveau, hvor der kan været en stærk sammenhængskræft og alle
har kunne spille ind.
Derfor er det vigtigt, at vi ikke udbreder innovation som en
elitær disciplin, men ser det som en almen kompetence hvor alle kan være med.
Derfor er det vigtigt, at universiteterne udbreder forståelsen om innovation et
element der skal kobles sammen med kandidatens faglighed og på den måde være
med til, at skabe ny viden til glæde for nye produkter, processer, services,
organisationer og markeder.
RGM
