Formelle uddannelsestilbud på Innovationshøjskolen

22-04-2009

Notat

Formelle uddannelsestilbud på Innovationshøjskolen

I ”Rapport fra Højskoleudvalget" fra 2005 beskrives hvordan højskolerne kan medvirke til elevernes formelle uddannelse.

For Innovationshøjskolen er dette interessant, fordi Innovationshøjskolen ønsker at virke fornyende ved at koble formelle og uformelle uddannelseskompetencer sammen i uddannelsestilbuddet til eleverne.

I føromtalte rapport tilkendegiver udvalget, at de er enige om, at højskolerne skal spille en aktiv rolle i udviklingen af vidensamfundet. Udvalget finder, at højskolerne ikke kun skal koncentrerer sig om dannelsesaspekter, men at dette også skal kombineres med uddannelseselementet.

Der synes derfor, at være politisk opbakning til Innovationshøjskolens tanker om at styrke uddannelseselementet i Innovationshøjskolens drift og virke. Herved kan Innovationshøjskolen bidrage til udvikling af videnssamfundet samt styrke Danmarks muligheder for at få en førende position indenfor innovation og dermed også vækstvirksomheder.

I samme føromtalte rapport opstilles de bestående muligheder for hvordan højskolerne i dag kan medvirke til elevernes formelle uddannelser. Det kan ske på forskellige måder:

Samarbejde med uddannelsesinstitutioner
Højskoler og uddannelsesinstitutioner kan samarbejde således, at et højskoleophold kan give merit i uddannelsen. Dette sker ved at højskolen og uddannelsesinstitution træffer aftale herom og bygger på, at højskolen kan beskrive og evt. dokumentere sit faglige indhold over for uddannelsesinstitutionen. Muligheden for at udnytte højskolelæreres specifikke kompetencer kan også ske ved, at de kan blive undervisere/vejledere i forbindelse med afløsningsopgaver mv. ved alle typer uddannelser fra de korteste til de længste universitetsuddannelser.

Almen forberedelse
Højskolernes kurser vil via deres vægt på almene perspektiver og faglige og personlige kompetencer i sig selv være forberedende til formelle uddannelser. Højskolerne kan tilrettelægge undervisningen sådan, at eleverne får mulighed for at orientere sig bredt i faglige områder forud for deres studievalg. I den forbindelse har Folkehøjskolernes Forening fremlagt tal, der viser, at ophold på en højskole kan være med til at mindske risikoen for, at eleverne efterfølgende skifter uddannelse.

Forberedelse til ekstern prøve
En højskole kan vælge at undervise i faglige områder, der svarer til optagelseskravene på bestemte formelle uddannelser. Ligeledes kan undervisningen på en højskole være tilrettelagt på et fagligt niveau, der sætter eleverne i stand til efter højskoleopholdet at gå til prøve eller eksamen på en uddannelsesinstitution som selvstuderende.

Anden forberedelse til optagelse på en konkret uddannelse
På nogle uddannelser indeholder optagelsesbetingelserne en bedømmelse af de studerendes tidligere arbejder – f.eks. design- og arkitektskolerne eller Kaospiloterne. Et sådant forberedende arbejde kan i nogle tilfælde indpasses i et højskolekursus.

Skift i miljø under uddannelse
Et højskolekursus kan kombineres med en uddannelse eller et studium, når en studerende har behov for at skifte miljø. Højskoleopholdet kan virke motiverende og afklarende for den studerende.

Kurser uden for højskoleloven
En højskole kan som indtægtsdækket virksomhed tilrettelægge kurser, der ikke opfylder tilskudsbetingelserne i lov om frie kostskoler. Disse kurser tæller ikke med i højskolens tilskudsgrundlag.

Der synes derfor at være gode muligheder for, at Innovationshøjskolen kan forfølge sit mål om at koble formelle og uformelle uddannelseskompetencer sammen i uddannelsestilbuddene. Vigtigt er det dog at påpege, at undervisning efter anden lovgivning, som det vil være i dette tilfælde, skal ses som et supplement til den almindelige højskoleundervisning og må ikke være dominerende.

I forlængelse heraf vil det derfor være oplagt, at søge Innovationshøjskolen akkrediteret af bl.a. landets universiteter, således at den enkelte elev kan opnå ECTS point for de færdigheder eleven erhverver via sit ophold på Innovationshøjskolen.

Der er derfor behov for, at Innovationshøjskolen beskriver undervisnings- og kursusplanerne med henblik på at tydeliggøre, hvilke kompetencer den enkelte elev får mulighed for at udvikle når formelle og uformelle uddannelsestilbud kobles sammen. Det skal bl.a. fremgå, at styrken i uddannelsestilbuddet vil være kombinationen af faglige, almene og personlige kompetencer.

En interessant fordel ved dette initiativ synes også at være, at Innovationshøjskolen herved kan medvirke til eksempelvis at afkorte den tid eleverne bruger mellem gymnasiet og påbegyndelsen af en kompetencegivende uddannelse samtidig med, at de får styrket deres personlige og sociale kompetencer via deres ophold på Innovationshøjskolen.

Yderligere information: http://www.uvm.dk/~/media/Files/Udd/Frie/2008_vejledning_samarbejde_hushaand.ashx

Rune Gregers Meyer

Innovationshøjskolen

[Nyhedsbrev udsendt 06/04/09] Innovationshøjskolen; Debatindlæg i Politiken dags dato; Orientering

I dagens udgave af Politiken spørger Torben Bager om hvilke kompetencer de studerende skal have med fra Universitet, når de står med det endelige eksamensbevis i hånden og peger selv på ’tværfaglige, INNOVATIVE og komplementære kompetencer’. Et af Torben Bagers hovedresultater er, at ”Danmark fortsat er i midterfeltet og langt fra den internationale elite med hensyn til omfang og kvalitet af innovations- og iværksætterundervisningen” og slutter med at citerer MIT-professor C. Otto Scharmer: ”Vi har stadig ikke været i stand til at skabe skoler og videregående uddannelser, som udvikler menneskers medfødte evne til at fornemme og forme fremtiden, som jeg anser for at være den vigtigste evne i dette århundredes videns- og innovationsøkonomi”. Med afsæt i ovenstående vil jeg gerne orientere om udviklingen i etableringen af Innovationshøjskolen, som har følgende overskrifter: • Placering • Vedtægter, repræsentantskab og organisering • Internationalt samarbejde • ”Hvorfor bruge innovationshøjskolen” • Økonomi Placering I forrige orientering tilkendegav jeg håb om, at en placering af Innovationshøjskolen var nært forestående. Men det lader vente på sig! Der er mange interessante geografiske områder i sigte, på det er ikke lykkedes at få øje på de nødvendige bygningsfaciliteter endnu. Et af problemfelterne er højskolelovens krav om, at Innovationshøjskolen skal være selvejende og selv eje de bygninger den har til huse i. Nemmest vil det derfor være, om der var en eksisterende højskole som kunne overtages og defineres på ny. Et andet problemfelt er, at Innovationshøjskolen skal have en vis fysisk størrelse for at den kan løbe rundt driftsøkonomisk. Ved analyse af Undervisningsministeriets sektorregnskaber er vi kommet frem til, at elevtallet skal ligge på 100 elever for at skabe driftsøkonomisk stabilitet og balance. Et tredje problemfelt er, at Innovationshøjskolen ikke må ligge for langt væk fra ”alfar vej”. Det skal forstås således, at eftersom Innovationshøjskolen ønsker en vis international dimension, så skal den være rimelig tilgængelig i forhold til landets lufthavne. Der arbejdes videre med en række muligheder og så snart der er noget konkret, så vil du høre mere og du vil også kunne læse det på http://innovationshojskolen.blogspot.com. Vedtægter, repræsentantskab og organisering Der er arbejdet med et udkast til vedtægter, repræsentantskab og organisering, som er et vigtigt element for etablering af Innovationshøjskolen. Om vedtægterne er der primært set på formålet, der lyder: 1. Innovationshøjskolen har til formål at tilbyde almen dannende undervisning indenfor innovation og tilgrænsende uddannelses- og kursusvirksomhed i overensstemmelse med den gældende lovgivning herom. 2. Desuden skal Innovationshøjskolen beskæftige sig med udviklings- og forsøgsarbejder inden for Innovationshøjskolens undervisningsområde, samt rekvireret forskning i relation hertil og virksomhed i øvrigt. 3. Innovationshøjskolen udbyder endvidere rådgivning og andre ydelser med tilknytning til undervisnings- og kursusvirksomheden. Til formålet har Undervisningsministeriet tilkendegivet et ønske om, at de gøres skarpere og at stk. 2. og 3. sættes i forhold til Højskolelovens krav om, at Innovationshøjskolen i sit virke skal være uafhængig, og at Innovationshøjskolens midler alene skal komme Innovationshøjskolens skole- og undervisningsvirksomhed til gode. Repræsentantskab Innovationshøjskolen ønske med sit repræsentantskab er, at det fastholder Innovationshøjskolen i forhold til formål, vision og mål. Derfor ønskes repræsentantskabet sammensat af de organisationer og institutioner, som kan have interesse i Innovationshøjskolens ”udbytte” – nemlig eleverne. Hertil har Undervisningsministeriet udtalt, at bestyrelsen er den øverste myndighed på en fri kostskole og repræsentantskabet opgave er, at bidrage til skolens oprettelse og drift, udpege helt eller delvist medlemmerne til bestyrelsen, vedtager vedtægtsændringer og træffer beslutning om institutionens opløsning. Der synes derfor ingen hindring for at sammensætte repræsentantskabet som indledningsvis tilkendegivet. Tankerne om repræsentantskabet fremgår på http://innovationshojskolen.blogspot.com. Organisering Innovationshøjskolen tænkes organiseret med forstanderen som har en række funktionsansvarlige, der hver især varetager specifikke funktioner og dermed letter forstanderens daglige ansvar. Til organisering ønsker Undervisningsministeriet blot at præcisere, at en væsentlig forudsætning for at kunne modtage tilskud som selvejende institution er, at skolen skal være uafhængig og at den overordnede ledelse og ansvaret altid ligger hos bestyrelsen alene. Internationalt samarbejde Som det fremgår af idegrundlaget for Innovationshøjskolen, så er tanken dels at have en international profil og dels at søge akkreditering hos landets universiteter på visse kurser, for dermed at tilbyde merituddannelser som styrker de studerendes innovations- og tværfaglige kompetencer. I den sammenhæng har en af regionerne foreslået, at der allerede nu søges samarbejde over landegrænsen. Konkret tænkes der på projektsamarbejde med et nordtysk universitet om afdækning af kravene til akkreditering af Innovationshøjskolen. ”Hvorfor bruge Innovationshøjskolen” Det er fra flere sider blevet foreslået, at Innovationshøjskolen bliver skarpere på hvilke elever og kursister som tænkes at indfinde sig på Innovationshøjskolen og hvorfor de vil indfinde sig på Innovationshøjskolen. Det umiddelbare svar på ”hvorfor” er, at eleverne og kursisterne ønsker at indøve evnen til at ”spotte en god ide”, omsætte den gode ide til ”en god forretningsmodel” og derpå ”føre ’det’ ud i livet” (proaktiv). Disse tre elementer: ”spotte en god idé”, ”en god forretningsmodel” og ”føre ’det’ ud i livet” er Innovationshøjskolens definition af ”innovation”. Det er målet for Innovationshøjskolen, at denne forståelse af begrebet ’innovation’ skal foldes ud over begreberne entre- og intraprenørskab, som skal udvikler eleverne og kursisternes medfødte evne til at fornemme og forme fremtiden i deres videre forlø.b Det er tanken i det forestående udviklingsarbejde omkring etableringen af Innovationshøjskolen, at konkretisere hvorledes eleverne og kursisterne indøver forståelsen og brugen af Innovationshøjskolens definition af innovation, ligesom det er tanken at konkretisere hvilke elever og kursister som vil indfinde sig på Innovationshøjskolen. Økonomi Økonomi er og bliver et springende punkt i mange sammenhænge – også i relation til Innovationshøjskolen. Der arbejdes pt. med 3 økonomiske udfordringer, som er: • Indledende undersøgelser • Etablering • Forsøgsperiode Indledende undersøgelser Denne fase af projektet omhandler de indledende undersøgelser som bl.a. omfatter besvarelse af ovenstående spørgsmål: ”Hvorfor bruge Innovationshøjskolen”. Desuden er der ”ansøgning om godkendelse til tilskud af en ny folkehøjskole”, fundraising, lærer- og undervisningsplaner mm. Budgettet for denne fase er kr. 750.000 som der pt. søges sponsor på. Etablering Denne post kan der pt. ikke sættes noget bud på, eftersom den fysiske placering pt. er ukendt. • Hvis der er tale om en eksisterende højskolen, så formodes etableringen ikke at overstige kr. 5 millioner. • Hvis der er tale om eksisterende bygninger, som skal renoveres og indrettes med bl.a. værelser til 100 elever og forstanderbolig, så kan dette formodentlig gøres for mellem kr. 10 og 30 millioner. • Hvis der er tale om nybygning, hvor der skal anskaffes jord og bygges, så bliver budgettet nemt på mellem kr. 60 og 80 millioner. Det er derfor ingen hemmelighed, at den orden ovenstående står i også er udtryk for prioriteringen både ud fra et økonomisk synspunkt og tidsfaktorsynspunkt. Forsøgsperiode Når Innovationshøjskolen er etableret, så er tanken at Innovationshøjskolen skal virke som et 3-årigt forsøgsprojekt inden den tænkes at indtræde i almindelig drift. Formålet med denne forsøgsperiode er, at Innovationshøjskolen skal opbygge skolens kompetencer og elevtilgang. Budgettet herfor søges afklaret i forbindelse med de indledende undersøgelser. Generelt Så udover den fysiske placering arbejdes der på en tilvejebringelse af midler til finansiering af de indledende undersøgelser. Har du derfor en idé til hvordan disse midler kan tilvejebringes, så høre jeg gerne fra dig. Desuden og som tidligere tilkendegivet, så er du særdeles velkomne til at komme med input og forslag til samarbejde omkring projektets realisering. Jeg kommer også gerne og fortæller mere om projektet. Med venlig hilsen Og god Påske. Rune

[Nyhedsbrev udsendt 01/03/09] INNOVATIONSHØJSKOLEN; Geografisk forankring; Information

Kære Interessent Jeg skriver til dig med en orientering omkring udviklingen i projektet INNOVATIONSHØJSKOLEN. Siden sidst har der været afholdt interessante møder omkring den geografiske placering af Innovationshøjskolen. Da det endnu ikke er helt afklaret og der stadig skal holdes nogen møder, så venter jeg lidt endnu med at løfte sløret. Formålet for Innovationshøjskolen synes til gengæld at ligge klart til indskrivning i de kommende vedtægter. Formålet lyder: Innovationshøjskolen har til formål at tilbyde almen dannende undervisning indenfor innovation og tilgrænsende uddannelses- og kursusvirksomhed i overensstemmelse med den gældende lovgivning herom. Desuden skal Innovationshøjskolen beskæftige sig med udviklings- og forsøgsarbejder inden for Innovationshøjskolens undervisningsområde, samt rekvireret forskning i relation hertil og virksomhed i øvrigt. Innovationshøjskolen udbyder endvidere rådgivning og andre ydelser med tilknytning til undervisnings- og kursusvirksomheden. Desuden drøftes der pt. hvorledes repræsentantskabet (skolekredsen) skal sammensættes. Ønsket er, at repræsentantskabet afspejler de naturlige interessenter der er i Innovationshøjskolens output. Pt. afventes Undervisningsministeriets udmelding herpå. Som tidligere tilkendegivet, så er I særdeles velkomne til at komme med input og forslag til samarbejde omkring projektets realisering. Jeg kommer også gerne og fortæller mere om projektet. Med venlig hilsen - Og velkommen i marts Rune

[Nyhedsbrev udsendt 30/01/09] INNOVATIONSHØJSKOLEN; den tager form; Information

Kære Interessenter Jeg skriver til jer med en orientering omkring udviklingen i projektet INNOVATIONSHØJSKOLEN. Det begynder at tage form! Jeg har afholdt møde med Undervisningsministeriet. De synes om projektet og gerne vil støtte det. Vi drøftede økonomien, strukturen og det fagligt niveau. Ministeriet tilkendegav, at de gerne vil bistå hvor de kan – bl.a. omkring godkendelsesproceduren. Ministeriet foreslog omkring faciliteterne, at man ser på eksisterende bygninger. Om faciliteterne kan jeg sige, at Carlsberg har inviteret mig til møde i Valby (de gamle Carlsberg bygninger) her i februar. Desuden har jeg forespurgt en række fonde om økonomisk støtte til projektets første fase. Som tidligere tilkendegivet, så er jeg særdeles åben for input og samarbejde omkring projektets realisering. Jeg kommer også gerne og fortæller mere om projektet. Med venlig hilsen - Og god week-end Rune

Relationernes vigtighed

Innovationshøjskolen skal indgå i et tæt samarbejde med dets interessenter, både lokalt, nationalt og globalt og dækker både erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner, organisationer og offentlige instanser.

Det er et mål, at opbygge stærke relationer til universiteterne og samtidig søge akkreditering på dele af Innovationshøjskolens uddannelsestilbud.

Det er ligeledes et mål, at opbygge en stærk international profil og herigennem tiltrække udenlandske elever og lærerkræfter for herigennem at give de nationale elever mulighed for, at opbygge en forståelse for globale sammenhænge.

Endelig er det et mål, at skabe relationer til erhvervslivet for bl.a. herigennem at gøre undervisningen virkelighedsnær og anvendelig.

Creating an Innovation Mindset

From: HarvardBusiness April 06, 2009
An interview with Vijay Govindarajan, Professor, Tuck. To create an innovation mindset, managers must bring in fresh voices from outside their company, encourage collaboration, and consider how emerging markets' needs can spur ideas for innovative offerings.