Er multitasking vejen frem?
Man multitasker, når man udfører flere og gerne mange opgaver på samme tid – og er vi ikke ret gode til det? Eleverne lytter til læreren, mens de er på facebook, og hjemme læses de lektier med musik i baggrunden. Bilen er efterhånden et kørende kontor, hvor en del af dagens arbejde kan ordnes, mens hjulene ruller. Regeringens Vækstforum vil ikke udelukke at multitasking kan være vejen frem til øget produktivitet i samfundet, og når politikere foreslår, at man skal arbejde 12 minutter mere hver dag, ville det da være fint, om man samtidig multitaskede. Det siger jo sig selv, at vil man opnå mere, skal man bare løbe hurtigere som haren. Eller hvad?
Kan man opnå mere ved at løbe langsommere og koncentrere sig om kun én ting ad gangen? Toget når hurtigt frem, når det kører lige ud, men skal det skifte spor, går det ned i skildpaddefart. Det gør menneskehjernen også, og det er her, der opstår et problem med multitasking. I et innovationssamfund skal der skiftes mere spor, end der skal køres ligeud. Vi skal løbende være forberedt på jobs som ikke eksisterer, anvende teknologier som endnu ikke er opfundet og løse problemer, som vi ikke aner er problemer endnu.
Kort sagt så kan vi mutitaske, når vi beskæftiger os med rutiner. De er automatiseret. Men skal vi arbejde med noget nyt og noget mere komplekst, kan vi ikke multitaske.
En computer kan multitaske, men hjernen er ikke en computer. Dens arbejdshukommelse har en begrænset kapacitet. Deles hjernens opmærksomhed ud på flere samtidige opgaver, falder præstationen tilsvarende. Taler man i telefon, mens man kører bil, nedsætter det ens reaktionsevne, som om man havde en promille på 0,8. Hvor der kan være 100 % ´s opmærksomhed på én opgave, så vil der kun være 25 % på hver opgave, hvis opmærksomheden deles ud på fire samtidige opgaver. Man begynder med én bold, når man vil lære at jonglere, og har man øvet sig så længe, at man mestrer fire bolde, er færdigheden blevet automatiseret og dermed uafhængig af arbejdshukommelsen. Derfor er mutitasking kun vejen frem, når man vil satse på rutinearbejdet. Vil man forny sig, skal tempoet sættes ned. Så skal man sætte sig godt ind i tingene og vide, at ideer først dukker op, når hjernen blive sat i frigear, og det er det stik modsatte af multitasking. Alt arbejde skal både have haretid og skildpaddetid, men lige nu er der for megen haretid. Derfor bliver vi ved men at løse problemer med den tænkning som skabte dem, og det gør vi, indtil vi har lært at skynde os langsomt.
Hvorfor er vi så sikre på at multitasking er vejen frem, når det faktisk ikke kan lade sig gøre? Vi er blevet vildledt. Det betyder ikke, at der er noget galt med os mennesker, men det betyder, at vi kan forbedre vores tænkeevne ved at blive klogere på, hvordan vi systematisk tager fejl.
Kjeld Fredens
Medlem af bestyrelsen på Innovationshøjskolen
