mandag den 27. september 2010

Haretid og skildpaddetid


Er multitasking vejen frem? 
Man multitasker, når man udfører flere og gerne mange opgaver på samme tid – og er vi ikke ret gode til det? Eleverne lytter til læreren, mens de er på facebook, og hjemme læses de lektier med musik i baggrunden. Bilen er efterhånden et kørende kontor, hvor en del af dagens arbejde kan ordnes, mens hjulene ruller. Regeringens Vækstforum vil ikke udelukke at multitasking kan være vejen frem til øget produktivitet i samfundet, og når politikere foreslår, at man skal arbejde 12 minutter mere hver dag, ville det da være fint, om man samtidig multitaskede. Det siger jo sig selv, at vil man opnå mere, skal man bare løbe hurtigere som haren. Eller hvad?

Kan man opnå mere ved at løbe langsommere og koncentrere sig om kun én ting ad gangen? Toget når hurtigt frem, når det kører lige ud, men skal det skifte spor, går det ned i skildpaddefart. Det gør menneskehjernen også, og det er her, der opstår et problem med multitasking. I et innovationssamfund skal der skiftes mere spor, end der skal køres ligeud. Vi skal løbende være forberedt på jobs som ikke eksisterer, anvende teknologier som endnu ikke er opfundet og løse problemer, som vi ikke aner er problemer endnu.

Kort sagt så kan vi mutitaske, når vi beskæftiger os med rutiner. De er automatiseret. Men skal vi arbejde med noget nyt og noget mere komplekst, kan vi ikke multitaske.

En computer kan multitaske, men hjernen er ikke en computer. Dens arbejdshukommelse har en begrænset kapacitet. Deles hjernens opmærksomhed ud på flere samtidige opgaver, falder præstationen tilsvarende. Taler man i telefon, mens man kører bil, nedsætter det ens reaktionsevne, som om man havde en promille på 0,8. Hvor der kan være 100 % ´s opmærksomhed på én opgave, så vil der kun være 25 % på hver opgave, hvis opmærksomheden deles ud på fire samtidige opgaver. Man begynder med én bold, når man vil lære at jonglere, og har man øvet sig så længe, at man mestrer fire bolde, er færdigheden blevet automatiseret og dermed uafhængig af arbejdshukommelsen. Derfor er mutitasking kun vejen frem, når man vil satse på rutinearbejdet. Vil man forny sig, skal tempoet sættes ned. Så skal man sætte sig godt ind i tingene og vide, at ideer først dukker op, når hjernen blive sat i frigear, og det er det stik modsatte af multitasking. Alt arbejde skal både have haretid og skildpaddetid, men lige nu er der for megen haretid. Derfor bliver vi ved men at løse problemer med den tænkning som skabte dem, og det gør vi, indtil vi har lært at skynde os langsomt.

Hvorfor er vi så sikre på at multitasking er vejen frem, når det faktisk ikke kan lade sig gøre? Vi er blevet vildledt.  Det betyder ikke, at der er noget galt med os mennesker, men det betyder, at vi kan forbedre vores tænkeevne ved at blive klogere på, hvordan vi systematisk tager fejl.

Kjeld Fredens
Medlem af bestyrelsen på Innovationshøjskolen

søndag den 26. september 2010

Innovationshøjskolen har fokus på den praksisnære innovation

Landskabet i det danske erhvervsliv ser således ud, at SMV-segmentet udgør ca. 92 % af det samlede antal selskaber i Danmark og jf. den officielle innovationsstatistik (CIS) er 42 % af disse SMV'ere og 71% af de store virksomheder innovative. Det betyder samtidig, at mere end 101.000 virksomheder i Danmark i dag betragtes som ikke-innovative, altså langt hovedparten af det danske erhvervsliv.

Der tales derfor om, at der i det danske erhvervsliv er ved at udvikle sig et A- og B-hold når det gælder innovationsevnen og dette er ikke befordrende for produktiviteten og dermed konkurrenceevnen, at B-holdet udgør hovedparten af erhvervslivet og samtidig har været stigende de seneste år.

En analyse fra Aalborg Universitet peger på, at der er tre grundlæggende virksomhedstyper når det gælder innovation og udvikling. Disse er:
  • De sporadiske innovative
  • De forsøgsvise innovative
  • De bevidst innovative
Denne tredeling skitserer virksomheder med ingen eller sporadisk erfaring indenfor innovation, virksomheder med  usystematisk forsøgsvis innovation og virksomheder, som bevidst og systematisk arbejder med innovation.

Opgaven for Innovationshøjskolen er, at øge andelen af virksomheder med bevidst innovation ved at fremme den praksisnære innovation som organisatorisk tager udgangspunkt i alle medarbejderne, ved at styrke den enkelte medarbejders kompetence til at genererer, udvikle og implementere ideer styrkes.


Udgangspunktet for den praksisnære innovation er, at den tager udgangspunkt i justeringer og erfaringer i forbindelse med de almindelige forretningsprocesser i både den offentlige og private virksomhed. Fordelen ved den praksisnære innovation er, at den ofte udspringer af markedssignaler, brugere, kunders og medarbejderes behov samt samfundsudfordringer.

Innovationshøjskolens udbredelse af praksisnær innovation skal ske ved, at gøre teori og praksis tilgængeligt for både den ufaglærte-, faglærte- og videnmedarbejder samt virksomhedernes ledelser i et samarbejde med studerende og unge, som skal træffe et uddannelsesvalg. 

Valg af fokus på praksisnær innovation skyldes, at inddragelsen af mange aktører øger mangfoldigheden og herigennem giver grobund for mange små ideer, som er kilden til besparelser, øget effektivitet og nye produkter og serviceydelser der ofte er simple, hurtige og billige at udvikle. Denne øget inddragelse af alle medarbejdergrupper, ledelse samt eksterne (eksisterende eller fremtidige kunder, brugere eller medarbejdere) skaber synlighed og synligheden øger den systematiske innovation bredt i organisationen.

Praksisnær innovation er derfor Innovationshøjskolens vigtige indsatsområde.

onsdag den 22. september 2010

Frivillige søges!

Innovationshøjskolen har brug for engageret frivillige, som vil være med til at skabe noget nyt, have det sjovt og samtidig lære noget.


Derfor søges der frivillige, som vil afse lidt tid til følgende opgaver:
o   Back-office (administrative opgaver)
o   CRM (forholdet til repræsentantskab, samarbejdspartnere og øvrige interessenter)
o   Design (grafisk udtryk)
o   Foundraising (founding af aktiviteter, events og projekter)
o   Kommunikation (intern og ekstern kommunikation, hjemmeside, events)

Det er en fordel hvis du befinder dig i København og omegn.

Hvis du  har lyst til at være med til, at løse en eller flere af ovenstående opgaver så send en mail til frivillig@innovationshojskolen.com

Mere information om Innovationshøjskolen kan findes på www.innovationshojskolen.com

22. september 2010
Rune Gregers Meyer

lørdag den 11. september 2010

48 termokander- Hvis højskolen skulle opfindes på ny, hvordan ville den så se ud?

Uffe Elbæks 48 termokander er et tværpolitisk græsrods-initiativ, der bygger på en enkel idé og en stor ambition. Idéen er at afvikle 48 kaffemøder hjemme hos 48 danskere. 


På hvert kaffemøde er der ét centralt spørgsmål til debat, som så i alt bliver til 48 vidt forskellige politiske problemstillinger i løbet af rækken af kaffemøder.


Den 30. august lød spørgsmålet: Hvis højskolen skulle opfindes på ny, hvordan ville den så se ud? og resultatet blev dette: