fredag den 19. december 2008

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling


"Kære Rune Gregers Meyer

Tak for din mail af 4. december 2008, hvor du præsenterer din ide om at etablere en innovationshøjskole, som skal indsamle og formidle viden om innovation og skabe en koncentreret indsats over for de rette aktører.


Jeg finder din idé om at etablere en innovationshøjskole spændende og sætter stor pris på dit initiativ. For at nå målet om at gøre Danmark til en førende vækstiværksætternation er det vigtigt at være kreativ og udvikle nye idéer.


For at styrke den nuværende innovationsindsats arbejder Videnskabsministeriet med en ny strategi for uddannelse i iværksætteri, innovation og entreprenørskab. Hensigten er at sætte øget fokus på undervisning i entreprenørskab og innovation.


Dit forslag om at etablere en innovationshøjskole vil indgå i vores videre arbejde med strategien, som vi sigter mod at færdiggøre i begyndelsen af det nye år.


Med venlig hilsen
Helge Sander"