FedEx CEO on Practical Innovation
lørdag den 30. januar 2010
fredag den 15. januar 2010
Vision, mission og mål
Vision
Innovationshøjskolen har en stærk og ambitiøs vision om, at
Innovationshøjskolen skal være et nationalt epicenter for innovation
Mission
For at Innovationshøjskolens vision kan blive en realitet, så ser Innovationshøjskolens sin mission meget enkel og tager afsæt i N.F.S. Grundtvig, Christian Flor og Christen Kold tanke om, at højskolen er det som forbinder og myndiggør individet og brygger bro mellem borger og stat, det hjemlige og det fremmede, det gamle og det nye via oplysning og oplæring. Derfor er Innovationshøjskolens mission, at
gøre individet myndig til at forstå, handle og tænke innovativt
Herved bliver det muligt for individet, at skabe værdi for sine omgivelser og samfundet. For at Innovationshøjskolen bliver i stand hertil, skal Innovationshøjskolen
Indsamle og formidle viden om innovation
Innovationshøjskolen skal indsamle alle de initiativer, metoder og værktøjer som findes om innovation og videreformidle dem til elever, kursister, organisationer, virksomheder om andre institutioner.
Mål
Det nære mål for Innovationshøjskolen er, at:
Eleverne bliver innovative i deres eget liv
Dermed menes, at eleverne i deres dagligdag forstår hvad innovation er samt handler og tænker innovativt i forhold til de ting der fylder deres liv.
Innovationshøjskolen har en stærk og ambitiøs vision om, at
Innovationshøjskolen skal være et nationalt epicenter for innovation
Mission
For at Innovationshøjskolens vision kan blive en realitet, så ser Innovationshøjskolens sin mission meget enkel og tager afsæt i N.F.S. Grundtvig, Christian Flor og Christen Kold tanke om, at højskolen er det som forbinder og myndiggør individet og brygger bro mellem borger og stat, det hjemlige og det fremmede, det gamle og det nye via oplysning og oplæring. Derfor er Innovationshøjskolens mission, at
gøre individet myndig til at forstå, handle og tænke innovativt
Herved bliver det muligt for individet, at skabe værdi for sine omgivelser og samfundet. For at Innovationshøjskolen bliver i stand hertil, skal Innovationshøjskolen
Indsamle og formidle viden om innovation
Innovationshøjskolen skal indsamle alle de initiativer, metoder og værktøjer som findes om innovation og videreformidle dem til elever, kursister, organisationer, virksomheder om andre institutioner.
Mål
Det nære mål for Innovationshøjskolen er, at:
Eleverne bliver innovative i deres eget liv
Dermed menes, at eleverne i deres dagligdag forstår hvad innovation er samt handler og tænker innovativt i forhold til de ting der fylder deres liv.
Hvorfor Højskole
Folkehøjskolens opståen kan tilskrives N.F.S. Grundtvig, Christian Flor og Christen Kold. Det var Grundtvig, som i 1830'erne var fortaler for en folkelig oplysning, som han efter indtryk fra engelske universiteter mente kunne formidles på kostskoler for den voksne ungdom.
I 1844 opretter Christian Flor Røddinge Højskole, som bliver den første højskole. Christian Kold følger efter med Ryslinge Højskole i 1850, hvor det er den kristne forkyndelse som var i højsæde.
Højskolebevægelsen tog fart i 1860'erne, hvor forskellige retninger af højskoletanken udvikles bl.a. var der de mere jordbundne højskoler som højskolen i Viby ved Århus, der ville højne bondestanden ved bl.a. at bekæmpe dialekterne og lære eleverne borgerlige manerer.
Det er derfor ikke forkert at sige, at højskolen har haft en væsentlig opgave i klassisk forstand, nemlig at søge folket oplyst og oplært, eller sagt med Grundtvigs ord: ”Solen står med bonden op”.
Højskolens oplysning og oplæring har derfor forbundet individ og samfund, borger og stat, bygge bro mellem det hjemlige og det fremmede, det gamle og det nye. Derfor har højskolen haft sin styrke i og vil have sin styrke i et samfund i forandring, ved at højskolen skaber en sammenhængskraft igennem dialog, oplysning og oplæring.
Om højskolernes betydning fremhæver K.E. Løgstrup samtidig i artiklen ‘Højskolens nye fronter’ fra 1961, at højskolen har haft betydning for udvikling af det danske demokrati. ”Den var med til at udvide bøndernes horisont, give dem selvtillid, vække deres initiativ, socialt, politisk og økonomisk, og den var med til at befæste og udbygge det nye demokrati”.
Dette understreger K.E. Løgstrup i artiklen om ’Skolens formål’ med følgende udtalelse i relation til højskolerne: "Demokratiets opgave er en mere beskeden, det er en skikkelig måde at være uenig på" Med andre ord: Opdragelse til demokrati er at lære at omgås mennesker, man er uenige med, på en civiliseret måde.
Højskolebevægelsen spiller en vigtig rolle for vores samfund – en kilde for danskheden som vi kender den i dag – for hvad angår kultur, demokrati og samfundsforståelsen. Det var i højskolen, at bøndernes sønner lærte at læse og skrive rigsdansk, fik indsigt og lærdom. Dette var med til, at gøre højskolerne til spydspidser i den nye samling om landet efter nederlaget i 1864 - samt de kolossale forandringer, landet havde været kastet ud i som konsekvens af industrialiseringen.
Ser vi på vores samfund i dag, så har vores vidensamfunds højteknologiske virksomheder behov for motiverede medarbejdere, der engagerer sig, og som både kan og vil tage et ansvar. Samtidig trækker virksomhederne selv på højskolesprog som er oversat til moderne managementsprog som den lærende organisation og dialogue management, sammenhæng og holisme, oplysning og kommunikation.
Så når forfatteren Jørgen Bukdahl, Askov Højskole, talte om ’remtræk til virkeligheden’ som er det remtræk der går fra elektromotor til tærskeværk, så talte han om højskolen som den rem der forbinder de personlige og samfundsmæssige fornødenheder med virkeligheden.
Derfor vil Innovationshøjskolen være en genopfindelse af højskolen og samtidig forsøge at blive ’remtrækket til fremtiden’.
I 1844 opretter Christian Flor Røddinge Højskole, som bliver den første højskole. Christian Kold følger efter med Ryslinge Højskole i 1850, hvor det er den kristne forkyndelse som var i højsæde.
Højskolebevægelsen tog fart i 1860'erne, hvor forskellige retninger af højskoletanken udvikles bl.a. var der de mere jordbundne højskoler som højskolen i Viby ved Århus, der ville højne bondestanden ved bl.a. at bekæmpe dialekterne og lære eleverne borgerlige manerer.
Det er derfor ikke forkert at sige, at højskolen har haft en væsentlig opgave i klassisk forstand, nemlig at søge folket oplyst og oplært, eller sagt med Grundtvigs ord: ”Solen står med bonden op”.
Højskolens oplysning og oplæring har derfor forbundet individ og samfund, borger og stat, bygge bro mellem det hjemlige og det fremmede, det gamle og det nye. Derfor har højskolen haft sin styrke i og vil have sin styrke i et samfund i forandring, ved at højskolen skaber en sammenhængskraft igennem dialog, oplysning og oplæring.
Om højskolernes betydning fremhæver K.E. Løgstrup samtidig i artiklen ‘Højskolens nye fronter’ fra 1961, at højskolen har haft betydning for udvikling af det danske demokrati. ”Den var med til at udvide bøndernes horisont, give dem selvtillid, vække deres initiativ, socialt, politisk og økonomisk, og den var med til at befæste og udbygge det nye demokrati”.
Dette understreger K.E. Løgstrup i artiklen om ’Skolens formål’ med følgende udtalelse i relation til højskolerne: "Demokratiets opgave er en mere beskeden, det er en skikkelig måde at være uenig på" Med andre ord: Opdragelse til demokrati er at lære at omgås mennesker, man er uenige med, på en civiliseret måde.
Højskolebevægelsen spiller en vigtig rolle for vores samfund – en kilde for danskheden som vi kender den i dag – for hvad angår kultur, demokrati og samfundsforståelsen. Det var i højskolen, at bøndernes sønner lærte at læse og skrive rigsdansk, fik indsigt og lærdom. Dette var med til, at gøre højskolerne til spydspidser i den nye samling om landet efter nederlaget i 1864 - samt de kolossale forandringer, landet havde været kastet ud i som konsekvens af industrialiseringen.
Ser vi på vores samfund i dag, så har vores vidensamfunds højteknologiske virksomheder behov for motiverede medarbejdere, der engagerer sig, og som både kan og vil tage et ansvar. Samtidig trækker virksomhederne selv på højskolesprog som er oversat til moderne managementsprog som den lærende organisation og dialogue management, sammenhæng og holisme, oplysning og kommunikation.
Så når forfatteren Jørgen Bukdahl, Askov Højskole, talte om ’remtræk til virkeligheden’ som er det remtræk der går fra elektromotor til tærskeværk, så talte han om højskolen som den rem der forbinder de personlige og samfundsmæssige fornødenheder med virkeligheden.
Derfor vil Innovationshøjskolen være en genopfindelse af højskolen og samtidig forsøge at blive ’remtrækket til fremtiden’.
Abonner på:
Opslag (Atom)