Innovationshøjskolen [Innovation College Denmark] som operatør

Notat

Udarbejdet af Rune Gregers Meyer den 23. november 2009


Formålet med nærværende notat er, at anbefale Innovationshøjskolen [Innovation College Denmark] som operatør for etableringen af et Innovation College, som beskrevet i erklæringen fra Topmødet i Operaen den 16. november 2009.

Notatet er disponeret således, at det indledes med en kort baggrund. Dette følges op af en ekstrahering fra Erklæringen fra Topmødet den 16. november 2009 i Operaen. Dette efterfølges af en ekstrahering fra Strategi for Uddannelse i Entreprenørskab. Derefter følger en kort præsentation af Innovationshøjskolen. Som afslutning følger anbefaling af Innovationshøjskolen som operatør samt et forslag til budget for afdækning af interesse samt udvikling af Innovation College.

Spørgsmål om notatet, dets indhold m.m. kan rettes til Rune Gregers Meyer, telefon +45 2462 1433 eller eMail runegm@kaospilot.dk.

Baggrund
Regeringen satte med Globaliseringsstrategien mål for hvordan danske virksomheder og offentlige institutioner skal være blandt de mest innovative i verden og at Danmark i 2015 skal være blandt de lande i verden, hvor der er flest vækstiværksættere.

Økonomi- og Erhvervsministeren har i den anledning afholdt to topmøder i forbindelse med Danmarks deltagelse i den internationale kampagne, Global Entrepreneurship Week (GEW), hvor målet er, at styrke samarbejdet og skabe nye tværgående initiativer mellem virksomheder, erhvervsorganisationer, uddannelsesinstitutioner, rådgivere og iværksættere.

I erklæringen fra dette års topmøde, som blev afholdt 16. november 2009 i Operaen, var deltagerne enige om en række initiativer. Et af disse initiativer er etablering af et Innovation College.

Innovationshøjskolen (Innovation College Denmark) er et selvstændigt initiativ, forankret hos Kaospiloterne, som blev initieret i forbindelse med Global Entrepreneurship Week 2008.

Forslaget til initiativet om Innovation College og indholdet i Strategi for Uddannelse i Entreprenørskab, som Ministeriet for Videnskab, Udvikling og Teknologi, Kulturministeriet, Undervisningsministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet lancerede den 19. november 2009 matcher på en række områder konceptet og projektet Innovationshøjskolen.

Maximer Danmarks Potentiale
Danmarks deltagelse i GEW blev skudt i gang med Topmødet den 16. november 2009 i Operaen med repræsentanter for virksomhederne, rådgiverne, organisationerne og uddannelserne. Deltagerne støtter regeringens vision om, at Danmark i 2015 skal være blandt de lande i verden, hvor der er flest vækstiværksættere.

Topmødet mundede ud i en erklæring, som beskriver 32 konkrete forslag til initiativer, som skal gennemføres i løbet af 2010.

Et af initiativerne (initiativ nr. 7 i dokumentet ”Virksomhederne”) skal være etableringen af et Innovations college beregnet for iværksættere og vækstvirksomheder. Innovation College skal være uafhængig af eksisterende universiteter og andre offentlige undervisningsstrukturer. Innovations College skal være et fysisk sted, hvor deltagerne skal kunne være ”off-line” i forhold til dagligdagen.

Andre initiativer taler om forankring af entreprenørskab i uddannelsernes strategier, styrkelse af entreprenørskabskompetencer i undervisningen, motivering af studerende til at vælge iværksættervejen, fremme spin-offs og intraprenørskab, skabe øget opmærksomhed om iværksætteri i befolkningen, fremme iværksætternes globale perspektiv ved at tænke globalt og være internationalt orienteret, skærpe iværksætternes forretningsforståelse m.fl.

Topmødet viser, at der er interesse for at fremme entre- og intraprenørskab både i forhold til virksomhederne, de studerende og befolkningen som helhed i et nationalt og internationalt perspektiv.

Strategi for Uddannelse i Entreprenørskab
De fire ministerier, Ministeriet for Videnskab, Udvikling og Teknologi, Kulturministeriet, Undervisningsministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet, har sammen udarbejdet Strategi for Uddannelse i Entreprenørskab.

Strategi for Uddannelse i Entreprenørskab er en udmøntning af regeringens globaliseringsstrategi.

Målet med Strategi for Uddannelse i Entreprenørskab er, at danske virksomheder og offentlige institutioner skal være blandt de mest innovative i verden, og at Danmark skal være blandt de lande i verden, hvor der er flest vækstiværksættere. Derfor skal samfundet som helhed inklusiv virksomheder, organisationer og den offentlige sektor være nytænkende og omsætte ideer og viden til værdi.

Strategi for Uddannelse i Entreprenørskab består af tre dele.
1. Målsætning for uddannelserne i 2015
2. Fonden for Entreprenørskab
3. Partnerskab i uddannelse i entreprenørskab

Baggrund for Strategi for Uddannelse i Entreprenørskab
Analyser viser, at Danmark trods en række initiativer siden 2001 stadig er et stykke efter de bedste lande, når det drejer sig om uddannelse i entreprenørskab. Det påpeges, at international konkurrencedygtighed i entreprenørskabskultur ikke kommer af sig selv.

Det stiller krav til det danske uddannelsessystem og forudsætter, at langt flere studerende og undervisere i dag kommer igennem et uddannelsesforløb, der giver dem kompetence inden for entreprenørskab på et højt niveau.

Visioner for uddannelse i entreprenørskab
Strategi for Uddannelse i Entreprenørskab ønsker at gøre den enkelte i stand til at skabe værdi ved at starte nye aktiviteter eller forbedre eksisterende aktiviteter, ved at tænke selvstændigt, håndtere usikkerhed, identificere og udnytte nye muligheder, samt ved at sætte sig ambitiøse mål og nå dem.

Derfor skal uddannelse i entreprenørskab stimulere lysten og styrke evnerne til at blive mere entreprenante.

Regeringens vision er derfor, at:
• Give elever og studerendeintroduktion til entreprenøiel tankegang
• Udvikle elever og studerendes viden om entreprenørskab
• Udvikle elever og studerendes evner til at handle entreprenørielt

Der skal derfor anvendes innovativ pædagogik og innovative undervisningsmetoder i vid udstrækning, hvor der benyttes en fagdidaktik der styrker de faglige kompetencer og evner til innovativ anvendelse af fagligheden i sig selv og på tværs i sammenhæng med andre fagligheder.

Samtidig viser forskning i entreprenørskab, at fuld læring opnås ved at løse praktiske problemer, hvor faglig viden kombineres med eksperimentel viden. De studerende skal deltage i kreative processer og virke i et tæt samspil med erhvervslivet.

Målet med indsatsen skal være, at skabe en arbejdsstyrke med entreprenante kompetencer som enten starter egne vækstvirksomheder eller bliver intraprenante medarbejdere i offentlige og private institutioner, organisationer og virksomheder.

Fonden for Entreprenørskab
Den anden del i Strategi for Uddannelse i Entreprenørskab omhandler Fonden for Entreprenørskab, som har til formål at skabe en sammenhængende national indsats for uddannelse i entreprenørskab og samtidig blive nationalt videncenter for uddannelse i entreprenørskab.

Fonden for Entreprenørskab skal støtte uddannelsesinstitutioner på alle niveauer i at nå regeringens mål samt støtte dem med at styrke og effektivisere deres strategiske satsning på uddannelse i entreprenørskab.

Desuden skal Fonden for Entreprenørskab sikre en systematisk indsamling og spredning af viden.

Opgaverne i Fonden for Entreprenørskab bliver bl.a. derfor:
• Udvikling af entreprenørskabsundervisning
• Udvikling af uddannelsesforløb, kurser og undervisningsmetoder til studerende
• Indsamling og formidling af viden
• International og tværnationale initiativer
• Udvikle og medfinansiere entreprenørskabsstrategier i uddannelsessystemet
• Dialog med uddannelsesinstitutionerne
• Operatør på fremtidige statslige og regionale aktiviteter

I Strategi for Uddannelse i Entreprenørskab fastslås det, at et væsentligt fundament for succes og gennemslagskraft for Fonden for Entreprenørskab er, at den i videst muligt omfang inddrager eksterne aktører i sit arbejde.

Med Strategi for Uddannelse i Entreprenørskab har de fire ministerier igangsat et vigtigt partnerskab for at opfylde regeringens globaliseringsstrategi ved at sætte fokus på entreprenørskabskulturen.

Innovationshøjskolen
Innovationshøjskolen er et privat initiativ, som blev initieret i uge 47 2008. Initiativet er blevet hilst velkomment af Økonomi- og Erhvervsminister Lene Espersen (i brev af 10. december 2008), Minister for Videnskab, Teknologi og Udvikling Helge Sander (i email af 19. december 2008) og Undervisningsminister Bertel Haarder (i brev af 31. marts 2009).

Innovationshøjskolen er en nytænkning af den traditionelle folkehøjskole og tænkt som et nationalt ’epicenter’ for innovation. Målet med Innovationshøjskolen er, at påvirke vores mindset således at den færdiguddannet elev har indarbejdet Innovationshøjskolens definition af innovation (kombinationen af ”en god idé”, ”igangsættende” og ”god forretningsforståelse”) som en naturlig del af sin forståelsesverden og forstår at omsætte denne viden i 'virkelighedens verden'.

Innovationshøjskolens elever
Innovationshøjskolens elever er en blandet målgruppe af typiske og ikke typiske højskoleelever, bestående af unge og gamle, studerende, offentlige og private ansatte samt selvstændige.

For samtlige elever gælder, at de alle er over 17 år.

Innovationshøjskolens undervisning
Undervisningsformen er tilrettelagt ud fra en betragtning om, at jo større engagement eleven har, dets højere faglig indsigt vil eleven opnå.

Innovationshøjskolen er af den opfattelse, at man lærer bedst ved at deltage i den virkelighed som omgiver Innovationshøjskolen og dens elever. Derfor skal undervisningen foregå i en vekselvirkning mellem teoretiske indlæring og praktiske øvelser in-sourcet fra samarbejdende virksomheder, organisationer og uddannelsesinstitutioner.

Desuden er undervisningen tilrettelagt ud fra en betragtning om, at Innovationshøjskolen en del af en global og international verden.

Innovationshøjskolen, dens faciliteter og placering
Innovationshøjskolen er en folkehøjskole og skal som følge heraf opfylde lovens bestemmelser herom, såfremt der skal opnås økonomisk støtte til driften via Loven om Frie Kostskoler.

Det betyder bl.a. at Innovationshøjskolen er en selvejende institution og ingen eksterne dermed kan profitere af Innovationshøjskolens eventuelle overskud.

Innovationshøjskolens fysiske ramme og dens faciliteter skal kunne huse eleverne, som skal kunne bo i kortere eller længere tid på Innovationshøjskolen. Samtidig skal faciliteterne rumme ”eksperimenterende laboratorier”, som kan inspirerer eleverne samt stimulere lysten og styrke elevernes evne til at blive entreprenante.

Placeringen af Innovationshøjskolen skal ske i forhold til ønsket om, at eleverne kan blive ”off-line” i forhold til dagligdagen, men samtidig forblive tæt på ”alfar-vej” og dermed tiltrække internationale elever, uddannelseskræfter og samarbejdspartnere.

Innovationshøjskolens situation
Innovationshøjskolen er organisatorisk forankret ved Kaospiloterne i Århus og ledes i det daglige af Rune Gregers Meyer i samarbejde med CFO Bo Blaabjerg (Kaospiloterne) og professor Anders Drejer (Århus Handelshøjskole). Innovationshøjskolen har desuden indledt samarbejde med en række toneangivende danske virksomheder.

Innovationshøjskolen afsøger for nærværende mulighederne for fysisk etablering.

Finansieringen af udviklingsarbejdet af Innovationshøjskolen er indtil dags dato båret af initiativtageren.

Innovationshøjskolen ift. Maximer Dit Potentiale og Strategi for Uddannelse i Entreprenørskab
Innovationshøjskolen (Innovation College Denmark) matcher de samme elementer, som er beskrevet i punkt 7 i dokumentet ”Virksomheder” i erklæringen fra Topmødet den 16. november 2009 i Operaen.

Desuden matcher Innovationshøjskolen på mange områder Ministeriet for Videnskab, Udvikling og Teknologi, Kulturministeriet, Undervisningsministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet Strategien for Uddannelse i Entreprenørskab, som blev lancerede den 19. november 2009.

Innovationshøjskolen som operatør
Erhvervs- og Byggestyrelsen har sammen med Fonden for Entreprenørskab et mål om inden 1. april 2010 at afdække interessen hos blandt andet de deltagende virksomheder for at videreudvikle ideen samt, såfremt ideen får tilstrækkelig opbakning, indgå i en arbejdsgruppe for udviklingen af det nye Innovation College.

Initiativtageren bag Innovationshøjskolen har de seneste 12 måneder arbejdet intensivt med udviklingen af Innovationshøjskolen og har som følge heraf oppebåret en del viden om muligheder og udfordringer.

Eftersom der synes at være sammenhæng mellem initiativ nr. 7 i Topmødets erklæring, Innovation College, og Innovationshøjskolen, anbefales det Erhvervs- og Byggestyrelsen samt Fonden for Entreprenørskab at benytte Innovationshøjskolen som operatør.

Erhvervs- og Byggestyrelsen samt Fonden for Entreprenørskab vil herved kunne drage nytte af den viden og erfaring som allerede er oparbejdet og dermed vil Erhvervs- og Byggestyrelsen og Fonden for Entreprenørskab dels hurtigere kunne afdække interessen blandt de deltagende virksomheder og dels hurtigere kunne indgå i en arbejdsgruppe for udvikling af det nye Innovation College.

Innovationshøjskolen stiller sig derfor til rådighed for Erhvervs- og Byggestyrelsen og Fonden for Entreprenørskab.



Med venlig hilsen



Rune Gregers Meyer


Bo Blaabjerg
Anders Drejer

VELUX - styrke for det danske samfund

Klaus Lorentzen
Vice President Product development
VELUX A/S
Industrivej 12
DK-8752 Østbirk



Hej Rune.

Tak for et interessant møde, hvor vi jo nåede omkring mange ting, udover ideen med innovationshøjskolen.

På baggrund af vores korte snak idag, er det min holdning, at ideen om at etablere en innovationshøjskole grundlæggende er god. Uden at have et komplet overblik over lignende tilbud er det min opfattelse at det vil være en styrke for det danske samfund, såvel som for virksomheder som VELUX at man et sted har mulighed for at samle og videreformidle viden om "begrebet" innovation.

Det er klart at der er et stykke vej endnu mht. at konkretiserere setup og tilbuddene, men under alle omstændigheder tror jeg som nævnt at en samlende og struktureret tilgang til hele begrebet innovation vil være en fordel og kunne gøre det mere tilgængeligt for mange.

Nogle har brug for innovation i relation til stor kreativitet, og andre har brug for innovation i relation til inkrementielle ændringer - at dosere den rette dosis innovation på rette tid og sted er meget vigtigt - og innovationshøjskolen kunne være en god indgangsvinkel til at arbejde med dette.

Du er som nævnt meget velkommen til at vende tilbage, og jeg er under alle omstændigheder spændt at høre om fremdriften.

Med venlig hilsen

Klaus Lorentzen

Risiko for tab af innovative kompetencer

Under overskriften "Udviklingsafdelingen flytter til udlandet" ( http://www.erhvervsbladet.dk/vaekstmaskinen/udviklingsafdelingen-flytter-til-udlandet) skriver Erhvervsbladet om hvorledes "et stigende antal virksomheder lader billige udenlandske hjerner tænke med allerede i udviklingsprocessen".

Dette er en faretruende udvikling, eftersom innovation og udvikling er det som skal sikrer opfyldelsen af regeringens mål for 2015 om, at Danmark skal være førende vækstiværksætternation.

Danmark er førende indenfor innovation og udvikling på energi- og klimaområdet og i sådan grad, at Danmark er ved at blive globalt testcenter. Denne status, som globalt testcenter, skal også dække andre sektorer. Vi skal - populært sagt - ikke satse på en hest alene.

Derfor gælder det om, at opkvalificerer den samlede arbejdsstyrke. Arbejdsstyrken - både højt og lavtuddannet - skal opkvalificeres til at tænke innovativt. Innovation skal være en del af mindsettet - eller sagt med andre ord: Innovation skal være en del af den almene dannelse.

Dette er netop Innovationshøjskolens fornemmeste opgave. Innovationshøjskolen skal blive epi-center for innovation, hvor offentlige og private mødes for at fremme det innovative mindset. Innovationshøjskolens mission er, at indsamle og formidle viden, metoder, værktøjer m.m. til at fremme innovation, således at eleverne på Innovationshøjskolen naturligt tænker og handler innovativt i deres dagligdag.

Denne opkvalificering af arbejdsstyrken skal sikrer, at det bliver mest værdiskabende at lade udviklingsprocessen blive i Danmark og dermed sikrer opfyldelsen af regeringens mål om at blive førende vækstiværksætternation.

Maximer Danmarks Potentiale

Danmark skal være blandt de lande i verden, hvor der er flest virksomheder i vækst. Det er forudsætningen for en stærk dansk økonomi. Regeringen har i de senere år arbejdet på at skabe gode rammebetingelser for iværksættere og virksomheder i Danmark. Men der er brug for, at alle gør en indsats, hvis vi skal trodse den nuværende økonomiske situation og realisere vores potentiale for vækst.

Innovationshøjskolen er visionen om, at skabe et 'epicenter' for innovation, hvor den færdiguddannet elev har indarbejdet Innovationshøjskolens definition af innovation (kombinationen af ”en god idé”, ”igangsættende” og ”god forretningsforståelse”) som en naturlig del af sin forståelsesverden og forstår at omsætte denne viden i 'virkelighedens verden' og hermed er med til at skabe vækst.

Derfor er det en stor ære, at Økonomi- og Erhvervsminister Lene Espersen har inviteret Innovationshøjskolen med til det forestående topmøde om hvordan vi i Danmark skaber endnu bedre
rammer for iværksættere og virksomheder i vækst.

M2M

M2M or Mind to Market is a way to express the concept of Innovationshøjskolen (The Danish College of Innovation). Its about how to get the great idea, combine it with the a feasible businessplan and act on it - be proactive. This is the aim of the teaching at Innovationshøjskolen - how to move it from the mind to the market.

Reinventing Europe through innovation

- From a knowledge society to an innovation society

From INNOVATION UNLIMITED (http://ec.europa.eu/culture/key-documents/doc/forum/innovation_consultation.pdf)

Innovation has been a central EU priority over the last decade, repeatedly supported by European leaders and backed by numerous strategies, funding programmes and assessments.

But Europe has not achieved its full goal of being the most competitive global knowledge economy and is not investing effectively or appropriately in the infrastructure, competences, creative environments and businesses needed for 21st century innovation. Public support for innovation is primarily provided through complex, slow and uncoordinated programmes.

Private finance mainly backs the same low risk investments. Thus people, entrepreneurs and companies with ambitious and creative ideas find limited support and numerous barriers.

Broader public policy and public services in particular take little advantage of the power of innovation to transform society. Many parts of the enlarged Union are left under-using their innovation potential. The current economic situation and looming new realities - like Europe's rapidly ageing, increasingly intercultural society and fast developments in other regions of the world - only amplify these weaknesses and make the need for radical change more urgent.

The European flag needs a new star – 'The Seastar' – which symbolises an innovation policy which is decentralised, self renewing, and connected; and which builds on the unique diversity of an enlarged Union in an increasingly competitive and globalised world. A knowledge society is not enough. Europe must create an innovation society where knowledge is utilised rapidly and powerfully for societal benefit and development.

This requires a systematic transformation from fragmented, single issue, closed approaches favouring large incumbents to networked, flexible and open approaches favouring new entrants and ideas. We will call on European policy makers – the European Institutions, national and regional governments – to support this transformation. But first we are sharing our ideas with you to provoke open debate and ask what is important for you.

The eligibility of Innovationshøjskolen

Innovation is the precondition for a sustainable growth, job creation and the creation of a knowledge-based, low-carbon economy in the EU and especially for Denmark which increasingly depends on excellence and innovation as the main drivers of the Danish competitiveness.

The aim of the Danish government is to become a leading growth entrepreneurial nation by 2015 and mastering this transformation it is crucial to remain competitive in the globalised world and to achieve wider societal goals in a sustainable way under the pressure of demographic changes, the climate challenge, scarce resources and new security threats.

The key for the transformation is therefore the ability to think and act innovative. But innovation cannot be organized by a decree. It comes from people, and only people —

Such as young people, old people, students, employees, scientists, entrepreneurs, investors, consumers and also public authorities.

The Minister of Economic and Business Affairs, Lene Espersen, who has the responsibility to improve the conditions for growth in Denmark, speaks about the necessity Capital, Competences and Culture to become a leading growth entrepreneurial nation .

Especially culture and competences is important when it comes to the mindset of innovation. To change the mindset of people is a process that demands a framework which provokes and incites them to enter new and unknown territories.

The framework is INNOVATIONSHØJSKOLEN to manage the process to change the mindset of people.

What is Innovation?

From http://dsinghtaru.wordpress.com/2009/10/01/levels-of-innovation/
by TARU Innovations, Davinder Singh Principal TARU Innovations


What is Innovation?

Is Innovation – ‘new to world’ or is it ‘anything new to business’ (and could be re application of an idea/concept used by some one else). Purists want to call it as ‘new to world’; something that no one else has done before; really original. Pragmatists tend to see differently- ‘reapplication is good’; do not re invent the wheel; find more uses; new to world is restrictive. The debate continues.

Many companies would want to have purists certify that they are truly innovative, but the business pragmatism require them not to lose an opportunity to reapply and gain.

Let me present a different perspective. It is probably more important to evaluate and classify ‘Ideas’ not on basis of new to world or company but on the basis of impact that they would have on the business and as a corollary the resources needed and the associated risk/reward equation.

The ‘Innovation Ideas’ can be

Incremental : they would lead to some gains albeit small ones. These are like small improvements that companies do to their products/services basis the small shifts in consumer needs or due to a better technology available to do the same work or just to bring a sense of ‘newness’ or change to address consumer fatgue. Things like new flavor, new shape of soap bar etc. would be typical examples of this. These require very little resources, no change in any process – sourcing, manufacturing, selling or marketing, has low risk and also less likely to have great rewards.

Substantial : in these the company would be making significant changes to its offering. Like moving from soap bars to shower gels; adding portfolio of still water drinks to carbonated drinks. The company needs to commit resources in devloping these. Add on technology for the new products is required. There would be changes required which could span not only production but also sourcing, selling and marketing. These changes would require organisation to make efforts but would largely be congruent with existing business. the risks would be there, due to new product category and changes mentioned. But the success would have the potential of great rewards – both top line and profits.

Transformational : This is pretty much like changing the skin. The company adds not just a new kind of product but also moves into new business. The move requires a BIG change across entire organisation. Like cosmetic company launching retail saloon via frianchising. The business model of new idea is entirely different from the existing business. The risk level is high. The resources needed are large and expensive. And success could take longer but when successful it can open a completely new revenue and profit stream. The company could also undergo transformation.

Now many companies and more importantly their senior managers would have to decide what they want, and how much can they do – i.e can they manage only those ideas which are ‘incremental’ or would they want to go for ’substantial’ and maybe even ‘transformational’.

This is where the Balancing the Innovaiton Portfolio comes into play. It makes sense to have enough incremental level ideas – to capture the low fruits and remain constantly relevant to consumers. Then it is as well required to have some ideas of the substantial level. These ensure that big opportunities in the existing business are captured and company can build/retain its competiitve advantage. It also allows company to secure its medium to long range business growth. If this is done and company still has the resources to pursue more innovation, have the risk appetite then they can look at transformational ideas. It is essential that company does not take on too many of these. The high resource requirement, high risk, high degree of change entailed and long time required for completion are the obvious reasons for this.

It is always more desirable to have a balance portfolio where in enough numbers of all levels of innovation ideas are pursued. This allows for better overall success and growth through Innovation.

Short Mindset Exercise from Ashley Mahaffey

This short video shows a fun exercise on how our mindset reacts in relation to the actions of others.



Source: http://ashleymahaffey.com/

Summery from the EU Commissions "Reviewing Community innovation policy in a changing world"

‘Innovation is the ability to take new ideas and translate them into commercial outcomes by using new processes, products or services in a way that is better and faster than the competition’

Innovation cannot be organised by decree. It comes from people, and only people, scientists, researchers, entrepreneurs and their employees, investors, consumers and public authorities — will make Europe more innovative. But they do not act in a vacuum. They act with a mindset and in a framework which either discourages or incites them to enter unknown territories.

Innovation is the precondition for the creation of a knowledge-based, low-carbon economy. Mastering this transformation is crucial to remain competitive in the globalised world and to achieve wider societal goals in a sustainable way under the pressure of demographic changes, the climate challenge, scarce resources and new security threats.

Innovation enables European industries to position themselves at the upper end of the global value chain, making Europe the world market leader in energy and resource efficient products and technologies and equipping us with the means needed for global action. Moreover, only in an environment that supports innovation can R&D efforts result in real gains.

That is why the re-launched Lisbon Partnership for growth and jobs has put innovation and entrepreneurship at the centre and called for decisive and more coherent action by the Community and the Member States. On this basis, an ambitious European innovation policy has been launched and the Small Business Act (SBA) has been agreed2. Thanks to this partnership approach, progress can today be reported. Almost all Member States have improved their innovation performance. The innovation gap between the EU and its key competitors, the US and Japan, has narrowed.

As new competitors are emerging and challenges are getting bigger, the EU must not only sustain the recent positive trend, but further improve it. While the economic crisis risks reducing available resources, from previous recessions, such as in the case of Finland, we know that prioritising investment in research and innovation is possible and can play a key role to enable a sustainable economic recovery.

The aim of this communication is to identify remaining gaps and propose policy orientations on how to fill them.

Institutional blindness

By Futurist conference keynote speaker Patrick Dixon




Institutional blindness thinking outside the box, radical innovation or just benchmarking against competitors. Reducing risk and issues in the credit crunch / sub-prime crisis. Convergence v divergence. Business strategy development and leadership insight. How to bring fresh perspectives into the organisation. Secrets of successful business and winning competitive advantage. Finding new approaches in marketing, banking and financial services. Innovative teams and new products, processes and services.

Innovate or DIE

Innovation is fundamental source of competitive advantage in business and is critical to organisations of all sizes and in all sectors. It changes our thinking and products, is a dynamic, complex and open process, and involves many players and parts of an organisation. Managing innovation requires a sound understanding of the nature of the innovation process, which has changed radically over recent years.

Entrepreneurial Mindset

by Dr. William LaCourse, Kauffman Fellow of Entrepreneurship

Bedre Innovation

Indlæg på bloggen Bedre Innovation:
(http://bedreinnovation.dk/indsatsomraade/uddannelse-l%C3%A6ring-og-kompetenceudvikling#comment-229)

Innovationshøjskolen

Målet med etablering af en højskole med fagligt fokus på innovation er, at fremme innovationskulturen.

I forbindelse med regeringens bestræbelser på at blive førende vækstiværksætternation i 2015 arbejder Videnskabsministeriet på at styrke den nuværende innovationsindsats med en ny strategi for uddannelse i iværksætteri, innovation og entreprenørskab.

Samtidig arbejder Økonomi- og Erhvervsministeriet med også med 3 vigtige områder for at skabe vækst, nemlig: kompetencer, kapital og kultur.

Ved at forbedre disse 3 områder vil regeringen skabe bedre muligheder for vækstiværksættere, som netop spiller en særlig rolle for væksten i økonomien. Det forholder sig således, at Vækstiværksættere har en produktivitet, der er 30-40 procent højere end gennemsnittet for alle virksomheder.

Innovationshøjskolens styrke er at påvirke kulturen, der er kendetegnet ved viljen og evnen til at tænke nyt, dvs. få en god idé, koble ideen sammen med en god forretningside og føre ideerne ud i livet og turde tage en risiko.

Målet for elevens ophold på Innovationshøjskolen er, at eleven kan indholdsudfylde Innovationshøjskolens fortolkning af innovation.

Det vil sige, at eleven skal forstå og omsætte i praksis de tre elementer, som Innovationshøjskolen definerer som innovation, nemlig:
· En god ide
· God forretningsforståelse og
· Igangsættende (at være proaktiv)

Innovationshøjskolen adskiller sig dermed fra den klassisk højskole, ved at satse målrettet på vidensformidling indenfor innovation samtidig med, at eleverne i deres videre forløb og virke får indarbejdet innovation som en naturlig del af sin forståelsesverden og almene dannelse.

Innovationshøjskolen henvender sig til unge og ældre, studerende, selvstændige, private- og offentlige ansatte som ønsker at lære mere om emnet innovation og ønsker at opbygge kompetencer til brug ’i den virkelige verden’.

Det nye og skelsættende ved Innovationshøjskolen er således den målrettet fokus på innovation i kombination med den klassiske højskoles mulighed for mangfoldighed og fordybelse, hvor eleven får mulighed for læring i et alsidigt og stærkt fagligt læringsmiljø, der sigter på at give eleven en almen forståelse og indsigt for og i innovation, således at eleven i sit videre forløb og virke har indarbejdet innovation som en naturlig del af sin forståelsesverden.

Innovationshøjskolen skal tilbyde lange og korte kurser samt undervisningstilbud af kortere varighed. Innovationshøjskolen skal samtidig være opsøgende både nationalt og internationalt og herigennem få ideer, kræfter og viden tilført.

Innovationshøjskolen vil fungere som en vidensbank indenfor innovation og vil dermed også være en informationskilde for andre undervisningsinstitutioner, organisationer og virksomheder.

Innovationshøjskolen skal ses som et instrument til at gøre Danmark til førende vækstiværksætternation. Derfor skal Innovationshøjskolen være et ’epicenter’, hvorfra viden om innovation spredes ud over landet og som samtidig er nemt for alle at lokalisere.

Innovating on a Shoestring

From: HarvardBusiness June 01, 2009
Scott Anthony, president of Innosight, explains how to innovate when time and money are tight.

Undervisningstilbud, emner og fagområder

Innovationshøjskolen tænker begrebet ’innovation’ foldet ud over begreberne entre- og intraprenørskab. ’Innovation’ som begreb forstås derfor som en kombination af ”en god ide”, ”igangsættende” og ”god forretningsforståelse”.


Innovationshøjskolens emner og fag vil derfor tage udgangspunkt i 3 områder, nemlig ”en god idé”, ”igangsættende” og ”god forretningsforståelse”.


Her kan der være tale om fagområder som idéudvikling og kreative arbejdsprocesser, forretningsforståelse og modeller, strategisk vision, kommunikation – formidling, præsentation og salg, samarbejde; teambuilding og kompetenceudvikling, dynamisk projektledelse m.m.


Undervisningen tænkes struktureret således, at der i løbet af et semester er en naturlig sammenhæng mellem udbuddet på lange, mellemlange og korte kurser. Således vil et kort kursus udgøre en del af et mellemlangt og langt kursus.


Denne struktur tænkes fordelagtig, for at øge kvaliteten af undervisningstilbuddene og udnytte synergien mellem eleverne på henholdsvis korte, mellemlange og lange uddannelsesforløb.


Illustrationen viser et tilfældigt forløb for uge 46 i november, hvor eleverne på de 3 forløb følger samme kursus.

Almen dannelse på Innovationshøjskolen
Det almen dannende på Innovationshøjskolen knyttes ikke til særlige fag, men indgår som en dimension i den tilrettelagte undervisning på Innovationshøjskolen og relaterer sig bl.a. til globaliseringen og det multikulturelle samfund, dvs. det samfund som omgiver Innovationshøjskolen.

Almendannelsen konstitueres dermed i elevernes selvforståelse, omverdensforståelse og personlige myndighed. Eleverne opnår via deres engagement på Innovationshøjskolen indsigt i, hvordan de som personer erkender og reflekterer, en evne til at forstå og begå sig i forskellige kulturer, udadtil i forhold til globaliseringen og indadtil i forhold til det multikulturelle samfund som Innovationshøjskolen er.

Endelig skal eleven kunne tage ansvar for sin egen person og handling, herunder argumentere for egne visioner, grænser og hensigter.

Livsoplysning på Innovationshøjskolen

På Innovationshøjskolen starter dagen med morgensamling og dagen afrundes med aftensamling. Samlingen indledes med fællessang, som regel efter højskolesangbogen samtidig gives der forskellige meddelelser og orientering.

Samlingerne understøtter det forpligtende fællesskab og inddrager brede almene perspektiver samt indeholde et livsoplysende indhold.

Endvidere vil samvær og samtale i kostskolemiljøet ofte have livsoplysende karakter, hvor værdier og idealer vendes i meningsudveksling med andre.

Folkelig oplysning på Innovationshøjskolen

Morgen- og aftensamlinger, foredrag, film- og aktivitetsarrangementer har ofte præg af folkelig oplysning. Emnerne vil som regel være relateret til det omgivende samfund, ligesom der vil være interaktion med forskellige foreninger, græsrodsbevægelser, kulturer, netværk og/eller organisationer.

Undervisningsmetode, såsom gruppeundervisning og individuel undervisning, understøtter også folkelig oplysning fordi der i fællesskabet opstår debat og værdiafklaring.

Demokratisk dannelse på Innovationshøjskolen

Innovationshøjskolen understøtter den demokratiske dannelse både i sin struktur og den måde undervisningen er tilrettelagt på, bl.a. ved at mange mennesker er samlet under et tag og skal leve tæt sammen, hvor der hele tiden en udskiftning af elever.

Ved at undervisningen tilrettelægges således, at eleverne bliver aktører og ikke blot tilskuere, så styrkes det demokratiske aspekt ved at eleven ind- og udøver vilje og erfaring i den vidensdannelse der sker på Innovationshøjskolen.

Undervisningsform
På Innovationshøjskolen er undervisningsformen tilrettelagt ud fra en betragtning om, at jo større engagement eleven har, dets højere faglig indsigt vil eleven opnå i det aktuelle område.

Måden Innovationshøjskolen forsøger at opnå dette på, er gennem en debatorienteret undervisningsform, hvor der først er et oplæg, som efterfølges af en debat om emnet, hvor forskellige synspunkter og holdninger vil komme frem, hvilket så til sidst, følges op af en samlet evaluering, samt forslag til evt. handling.

Innovationshøjskolen er af den opfattelse, at man lærer bedst ved at deltage i den virkelighed som omgiver Innovationshøjskolen og dens elever. Derfor indgår samarbejdsprojekter i en stor del af undervisningen. Eleverne vil arbejde meget i grupper. Den teoretiske indlæring som eleven modtager, skal eleven tage kritisk stilling til samt afprøve i praksis.

Baggrund for Innovationshøjskolen

Danmark er en del af den globaliseret verden, hvilket betyder at vi handler og kommunikere med hele verden. Det betyder samtidig, at vi deltager aktivt i den internationale arbejdsdeling og i udviklingen af ny viden og teknologi.

Danmark er i dag blandt de rigeste lande i verden og det har betydet høj livskvalitet og velfærd. Dog betyder globaliseringen også skærpede konkurrence, som vil true vores position blandt de rigeste lande i verden, fordi andre lande vil overhale os.

Den internationale arbejdsdeling betyder, at vi ikke kan konkurrere på lønnen alene. Der ligger dermed en udfordring for Danmark i at udbygge vores dygtighed, foretagsomhed og innovative kompetencer, som er grundlaget for den konkurrencekraft, der skal sikre velstand og gode, vellønnede arbejdspladser.

Derfor er det målet, at etablere en højskole med fagligt fokus på innovation. Innovationshøjskolen vil adskille sig fra den klassisk højskole ved at satse målrettet på vidensformidling indenfor innovation. Dog uden at fravige en undervisning, som har bred almen karakter og hvor hovedsigtet med kurserne skal være livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse.

Undervisningsgrundlaget

Undervisningen på Innovationshøjskolen skal i overvejende grad have en bred almen karakter, hvor hovedsigtet med kurserne skal være livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse.

Samtidig er det målet med undervisningen på Innovationshøjskolen, at elevens via sit ophold på Innovationshøjskolen kan indholdsudfylde Innovationshøjskolens fortolkning af innovation.

Det vil sige, at eleven skal forstå og omsætte i praksis de tre elementer, som Innovationshøjskolen definerer som innovation, nemlig:
· En god ide
· God forretningsforståelse og
· Igangsættende (at være proaktiv)

Det betyder, at undervisningen, fagene og de forskellige former for samvær, som skaber skolens hverdagsliv skal bidrage til, at eleverne bliver klogere på, hvad det vil sige at være et selvbestemmende menneske (livsoplysning), hvad det vil sige at være en aktiv del af kulturelle fællesskaber (folkelig oplysning) og medbestemmende borger i de demokratiske fællesskaber (demokratisk dannelse).

Herved opbygger eleven demokratiske, faglige, kulturelle, personlige og sociale kompetencer i et trygt og overskueligt miljø til gavn for elevernes alsidige udvikling.

Formelle uddannelsestilbud på Innovationshøjskolen

22-04-2009

Notat

Formelle uddannelsestilbud på Innovationshøjskolen

I ”Rapport fra Højskoleudvalget" fra 2005 beskrives hvordan højskolerne kan medvirke til elevernes formelle uddannelse.

For Innovationshøjskolen er dette interessant, fordi Innovationshøjskolen ønsker at virke fornyende ved at koble formelle og uformelle uddannelseskompetencer sammen i uddannelsestilbuddet til eleverne.

I føromtalte rapport tilkendegiver udvalget, at de er enige om, at højskolerne skal spille en aktiv rolle i udviklingen af vidensamfundet. Udvalget finder, at højskolerne ikke kun skal koncentrerer sig om dannelsesaspekter, men at dette også skal kombineres med uddannelseselementet.

Der synes derfor, at være politisk opbakning til Innovationshøjskolens tanker om at styrke uddannelseselementet i Innovationshøjskolens drift og virke. Herved kan Innovationshøjskolen bidrage til udvikling af videnssamfundet samt styrke Danmarks muligheder for at få en førende position indenfor innovation og dermed også vækstvirksomheder.

I samme føromtalte rapport opstilles de bestående muligheder for hvordan højskolerne i dag kan medvirke til elevernes formelle uddannelser. Det kan ske på forskellige måder:

Samarbejde med uddannelsesinstitutioner
Højskoler og uddannelsesinstitutioner kan samarbejde således, at et højskoleophold kan give merit i uddannelsen. Dette sker ved at højskolen og uddannelsesinstitution træffer aftale herom og bygger på, at højskolen kan beskrive og evt. dokumentere sit faglige indhold over for uddannelsesinstitutionen. Muligheden for at udnytte højskolelæreres specifikke kompetencer kan også ske ved, at de kan blive undervisere/vejledere i forbindelse med afløsningsopgaver mv. ved alle typer uddannelser fra de korteste til de længste universitetsuddannelser.

Almen forberedelse
Højskolernes kurser vil via deres vægt på almene perspektiver og faglige og personlige kompetencer i sig selv være forberedende til formelle uddannelser. Højskolerne kan tilrettelægge undervisningen sådan, at eleverne får mulighed for at orientere sig bredt i faglige områder forud for deres studievalg. I den forbindelse har Folkehøjskolernes Forening fremlagt tal, der viser, at ophold på en højskole kan være med til at mindske risikoen for, at eleverne efterfølgende skifter uddannelse.

Forberedelse til ekstern prøve
En højskole kan vælge at undervise i faglige områder, der svarer til optagelseskravene på bestemte formelle uddannelser. Ligeledes kan undervisningen på en højskole være tilrettelagt på et fagligt niveau, der sætter eleverne i stand til efter højskoleopholdet at gå til prøve eller eksamen på en uddannelsesinstitution som selvstuderende.

Anden forberedelse til optagelse på en konkret uddannelse
På nogle uddannelser indeholder optagelsesbetingelserne en bedømmelse af de studerendes tidligere arbejder – f.eks. design- og arkitektskolerne eller Kaospiloterne. Et sådant forberedende arbejde kan i nogle tilfælde indpasses i et højskolekursus.

Skift i miljø under uddannelse
Et højskolekursus kan kombineres med en uddannelse eller et studium, når en studerende har behov for at skifte miljø. Højskoleopholdet kan virke motiverende og afklarende for den studerende.

Kurser uden for højskoleloven
En højskole kan som indtægtsdækket virksomhed tilrettelægge kurser, der ikke opfylder tilskudsbetingelserne i lov om frie kostskoler. Disse kurser tæller ikke med i højskolens tilskudsgrundlag.

Der synes derfor at være gode muligheder for, at Innovationshøjskolen kan forfølge sit mål om at koble formelle og uformelle uddannelseskompetencer sammen i uddannelsestilbuddene. Vigtigt er det dog at påpege, at undervisning efter anden lovgivning, som det vil være i dette tilfælde, skal ses som et supplement til den almindelige højskoleundervisning og må ikke være dominerende.

I forlængelse heraf vil det derfor være oplagt, at søge Innovationshøjskolen akkrediteret af bl.a. landets universiteter, således at den enkelte elev kan opnå ECTS point for de færdigheder eleven erhverver via sit ophold på Innovationshøjskolen.

Der er derfor behov for, at Innovationshøjskolen beskriver undervisnings- og kursusplanerne med henblik på at tydeliggøre, hvilke kompetencer den enkelte elev får mulighed for at udvikle når formelle og uformelle uddannelsestilbud kobles sammen. Det skal bl.a. fremgå, at styrken i uddannelsestilbuddet vil være kombinationen af faglige, almene og personlige kompetencer.

En interessant fordel ved dette initiativ synes også at være, at Innovationshøjskolen herved kan medvirke til eksempelvis at afkorte den tid eleverne bruger mellem gymnasiet og påbegyndelsen af en kompetencegivende uddannelse samtidig med, at de får styrket deres personlige og sociale kompetencer via deres ophold på Innovationshøjskolen.

Yderligere information: http://www.uvm.dk/~/media/Files/Udd/Frie/2008_vejledning_samarbejde_hushaand.ashx

Rune Gregers Meyer

Innovationshøjskolen

[Nyhedsbrev udsendt 06/04/09] Innovationshøjskolen; Debatindlæg i Politiken dags dato; Orientering

I dagens udgave af Politiken spørger Torben Bager om hvilke kompetencer de studerende skal have med fra Universitet, når de står med det endelige eksamensbevis i hånden og peger selv på ’tværfaglige, INNOVATIVE og komplementære kompetencer’. Et af Torben Bagers hovedresultater er, at ”Danmark fortsat er i midterfeltet og langt fra den internationale elite med hensyn til omfang og kvalitet af innovations- og iværksætterundervisningen” og slutter med at citerer MIT-professor C. Otto Scharmer: ”Vi har stadig ikke været i stand til at skabe skoler og videregående uddannelser, som udvikler menneskers medfødte evne til at fornemme og forme fremtiden, som jeg anser for at være den vigtigste evne i dette århundredes videns- og innovationsøkonomi”. Med afsæt i ovenstående vil jeg gerne orientere om udviklingen i etableringen af Innovationshøjskolen, som har følgende overskrifter: • Placering • Vedtægter, repræsentantskab og organisering • Internationalt samarbejde • ”Hvorfor bruge innovationshøjskolen” • Økonomi Placering I forrige orientering tilkendegav jeg håb om, at en placering af Innovationshøjskolen var nært forestående. Men det lader vente på sig! Der er mange interessante geografiske områder i sigte, på det er ikke lykkedes at få øje på de nødvendige bygningsfaciliteter endnu. Et af problemfelterne er højskolelovens krav om, at Innovationshøjskolen skal være selvejende og selv eje de bygninger den har til huse i. Nemmest vil det derfor være, om der var en eksisterende højskole som kunne overtages og defineres på ny. Et andet problemfelt er, at Innovationshøjskolen skal have en vis fysisk størrelse for at den kan løbe rundt driftsøkonomisk. Ved analyse af Undervisningsministeriets sektorregnskaber er vi kommet frem til, at elevtallet skal ligge på 100 elever for at skabe driftsøkonomisk stabilitet og balance. Et tredje problemfelt er, at Innovationshøjskolen ikke må ligge for langt væk fra ”alfar vej”. Det skal forstås således, at eftersom Innovationshøjskolen ønsker en vis international dimension, så skal den være rimelig tilgængelig i forhold til landets lufthavne. Der arbejdes videre med en række muligheder og så snart der er noget konkret, så vil du høre mere og du vil også kunne læse det på http://innovationshojskolen.blogspot.com. Vedtægter, repræsentantskab og organisering Der er arbejdet med et udkast til vedtægter, repræsentantskab og organisering, som er et vigtigt element for etablering af Innovationshøjskolen. Om vedtægterne er der primært set på formålet, der lyder: 1. Innovationshøjskolen har til formål at tilbyde almen dannende undervisning indenfor innovation og tilgrænsende uddannelses- og kursusvirksomhed i overensstemmelse med den gældende lovgivning herom. 2. Desuden skal Innovationshøjskolen beskæftige sig med udviklings- og forsøgsarbejder inden for Innovationshøjskolens undervisningsområde, samt rekvireret forskning i relation hertil og virksomhed i øvrigt. 3. Innovationshøjskolen udbyder endvidere rådgivning og andre ydelser med tilknytning til undervisnings- og kursusvirksomheden. Til formålet har Undervisningsministeriet tilkendegivet et ønske om, at de gøres skarpere og at stk. 2. og 3. sættes i forhold til Højskolelovens krav om, at Innovationshøjskolen i sit virke skal være uafhængig, og at Innovationshøjskolens midler alene skal komme Innovationshøjskolens skole- og undervisningsvirksomhed til gode. Repræsentantskab Innovationshøjskolen ønske med sit repræsentantskab er, at det fastholder Innovationshøjskolen i forhold til formål, vision og mål. Derfor ønskes repræsentantskabet sammensat af de organisationer og institutioner, som kan have interesse i Innovationshøjskolens ”udbytte” – nemlig eleverne. Hertil har Undervisningsministeriet udtalt, at bestyrelsen er den øverste myndighed på en fri kostskole og repræsentantskabet opgave er, at bidrage til skolens oprettelse og drift, udpege helt eller delvist medlemmerne til bestyrelsen, vedtager vedtægtsændringer og træffer beslutning om institutionens opløsning. Der synes derfor ingen hindring for at sammensætte repræsentantskabet som indledningsvis tilkendegivet. Tankerne om repræsentantskabet fremgår på http://innovationshojskolen.blogspot.com. Organisering Innovationshøjskolen tænkes organiseret med forstanderen som har en række funktionsansvarlige, der hver især varetager specifikke funktioner og dermed letter forstanderens daglige ansvar. Til organisering ønsker Undervisningsministeriet blot at præcisere, at en væsentlig forudsætning for at kunne modtage tilskud som selvejende institution er, at skolen skal være uafhængig og at den overordnede ledelse og ansvaret altid ligger hos bestyrelsen alene. Internationalt samarbejde Som det fremgår af idegrundlaget for Innovationshøjskolen, så er tanken dels at have en international profil og dels at søge akkreditering hos landets universiteter på visse kurser, for dermed at tilbyde merituddannelser som styrker de studerendes innovations- og tværfaglige kompetencer. I den sammenhæng har en af regionerne foreslået, at der allerede nu søges samarbejde over landegrænsen. Konkret tænkes der på projektsamarbejde med et nordtysk universitet om afdækning af kravene til akkreditering af Innovationshøjskolen. ”Hvorfor bruge Innovationshøjskolen” Det er fra flere sider blevet foreslået, at Innovationshøjskolen bliver skarpere på hvilke elever og kursister som tænkes at indfinde sig på Innovationshøjskolen og hvorfor de vil indfinde sig på Innovationshøjskolen. Det umiddelbare svar på ”hvorfor” er, at eleverne og kursisterne ønsker at indøve evnen til at ”spotte en god ide”, omsætte den gode ide til ”en god forretningsmodel” og derpå ”føre ’det’ ud i livet” (proaktiv). Disse tre elementer: ”spotte en god idé”, ”en god forretningsmodel” og ”føre ’det’ ud i livet” er Innovationshøjskolens definition af ”innovation”. Det er målet for Innovationshøjskolen, at denne forståelse af begrebet ’innovation’ skal foldes ud over begreberne entre- og intraprenørskab, som skal udvikler eleverne og kursisternes medfødte evne til at fornemme og forme fremtiden i deres videre forlø.b Det er tanken i det forestående udviklingsarbejde omkring etableringen af Innovationshøjskolen, at konkretisere hvorledes eleverne og kursisterne indøver forståelsen og brugen af Innovationshøjskolens definition af innovation, ligesom det er tanken at konkretisere hvilke elever og kursister som vil indfinde sig på Innovationshøjskolen. Økonomi Økonomi er og bliver et springende punkt i mange sammenhænge – også i relation til Innovationshøjskolen. Der arbejdes pt. med 3 økonomiske udfordringer, som er: • Indledende undersøgelser • Etablering • Forsøgsperiode Indledende undersøgelser Denne fase af projektet omhandler de indledende undersøgelser som bl.a. omfatter besvarelse af ovenstående spørgsmål: ”Hvorfor bruge Innovationshøjskolen”. Desuden er der ”ansøgning om godkendelse til tilskud af en ny folkehøjskole”, fundraising, lærer- og undervisningsplaner mm. Budgettet for denne fase er kr. 750.000 som der pt. søges sponsor på. Etablering Denne post kan der pt. ikke sættes noget bud på, eftersom den fysiske placering pt. er ukendt. • Hvis der er tale om en eksisterende højskolen, så formodes etableringen ikke at overstige kr. 5 millioner. • Hvis der er tale om eksisterende bygninger, som skal renoveres og indrettes med bl.a. værelser til 100 elever og forstanderbolig, så kan dette formodentlig gøres for mellem kr. 10 og 30 millioner. • Hvis der er tale om nybygning, hvor der skal anskaffes jord og bygges, så bliver budgettet nemt på mellem kr. 60 og 80 millioner. Det er derfor ingen hemmelighed, at den orden ovenstående står i også er udtryk for prioriteringen både ud fra et økonomisk synspunkt og tidsfaktorsynspunkt. Forsøgsperiode Når Innovationshøjskolen er etableret, så er tanken at Innovationshøjskolen skal virke som et 3-årigt forsøgsprojekt inden den tænkes at indtræde i almindelig drift. Formålet med denne forsøgsperiode er, at Innovationshøjskolen skal opbygge skolens kompetencer og elevtilgang. Budgettet herfor søges afklaret i forbindelse med de indledende undersøgelser. Generelt Så udover den fysiske placering arbejdes der på en tilvejebringelse af midler til finansiering af de indledende undersøgelser. Har du derfor en idé til hvordan disse midler kan tilvejebringes, så høre jeg gerne fra dig. Desuden og som tidligere tilkendegivet, så er du særdeles velkomne til at komme med input og forslag til samarbejde omkring projektets realisering. Jeg kommer også gerne og fortæller mere om projektet. Med venlig hilsen Og god Påske. Rune

[Nyhedsbrev udsendt 01/03/09] INNOVATIONSHØJSKOLEN; Geografisk forankring; Information

Kære Interessent Jeg skriver til dig med en orientering omkring udviklingen i projektet INNOVATIONSHØJSKOLEN. Siden sidst har der været afholdt interessante møder omkring den geografiske placering af Innovationshøjskolen. Da det endnu ikke er helt afklaret og der stadig skal holdes nogen møder, så venter jeg lidt endnu med at løfte sløret. Formålet for Innovationshøjskolen synes til gengæld at ligge klart til indskrivning i de kommende vedtægter. Formålet lyder: Innovationshøjskolen har til formål at tilbyde almen dannende undervisning indenfor innovation og tilgrænsende uddannelses- og kursusvirksomhed i overensstemmelse med den gældende lovgivning herom. Desuden skal Innovationshøjskolen beskæftige sig med udviklings- og forsøgsarbejder inden for Innovationshøjskolens undervisningsområde, samt rekvireret forskning i relation hertil og virksomhed i øvrigt. Innovationshøjskolen udbyder endvidere rådgivning og andre ydelser med tilknytning til undervisnings- og kursusvirksomheden. Desuden drøftes der pt. hvorledes repræsentantskabet (skolekredsen) skal sammensættes. Ønsket er, at repræsentantskabet afspejler de naturlige interessenter der er i Innovationshøjskolens output. Pt. afventes Undervisningsministeriets udmelding herpå. Som tidligere tilkendegivet, så er I særdeles velkomne til at komme med input og forslag til samarbejde omkring projektets realisering. Jeg kommer også gerne og fortæller mere om projektet. Med venlig hilsen - Og velkommen i marts Rune

[Nyhedsbrev udsendt 30/01/09] INNOVATIONSHØJSKOLEN; den tager form; Information

Kære Interessenter Jeg skriver til jer med en orientering omkring udviklingen i projektet INNOVATIONSHØJSKOLEN. Det begynder at tage form! Jeg har afholdt møde med Undervisningsministeriet. De synes om projektet og gerne vil støtte det. Vi drøftede økonomien, strukturen og det fagligt niveau. Ministeriet tilkendegav, at de gerne vil bistå hvor de kan – bl.a. omkring godkendelsesproceduren. Ministeriet foreslog omkring faciliteterne, at man ser på eksisterende bygninger. Om faciliteterne kan jeg sige, at Carlsberg har inviteret mig til møde i Valby (de gamle Carlsberg bygninger) her i februar. Desuden har jeg forespurgt en række fonde om økonomisk støtte til projektets første fase. Som tidligere tilkendegivet, så er jeg særdeles åben for input og samarbejde omkring projektets realisering. Jeg kommer også gerne og fortæller mere om projektet. Med venlig hilsen - Og god week-end Rune

Relationernes vigtighed

Innovationshøjskolen skal indgå i et tæt samarbejde med dets interessenter, både lokalt, nationalt og globalt og dækker både erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner, organisationer og offentlige instanser.

Det er et mål, at opbygge stærke relationer til universiteterne og samtidig søge akkreditering på dele af Innovationshøjskolens uddannelsestilbud.

Det er ligeledes et mål, at opbygge en stærk international profil og herigennem tiltrække udenlandske elever og lærerkræfter for herigennem at give de nationale elever mulighed for, at opbygge en forståelse for globale sammenhænge.

Endelig er det et mål, at skabe relationer til erhvervslivet for bl.a. herigennem at gøre undervisningen virkelighedsnær og anvendelig.

Creating an Innovation Mindset

From: HarvardBusiness April 06, 2009
An interview with Vijay Govindarajan, Professor, Tuck. To create an innovation mindset, managers must bring in fresh voices from outside their company, encourage collaboration, and consider how emerging markets' needs can spur ideas for innovative offerings.

Brev fra Undervisningsministeren

Kære Rune Gregers Meyer
31-03-2009

Tak for din mail af 4. december 2008 med beskrivelse af din idé om ”Innovationshøjskolen”.

Det er regeringens mål at gøre Danmark til en førende iværksætternati-on i 2015, og der er der brug for, at alle tænker med og bidrager med gode idéer og initiativer. Din idé om ”Innovationshøjskolen” har gode intentioner og kan blive et værdifuldt bidrag til opfyldelse af denne mål-sætning.

Undervisningsministeriet har mulighed for at yde tilskud til folkehøjskoleaktiviteter. Regler for disse tilskud findes nærmere beskrevet i Bekendtgørelse af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) nr. 785 af 18. juli 2008.

Jeg ønsker held og lykke i det videre arbejde med etablering af Innovationshøjskolen.

Jeg beklager det sene svar.


Med venlig hilsen


Bertel Haarder

Innovation is not Creativity

Vijay Govindarajan is professor of International Business and the Founding Director of Tuck's Center for Global Leadership. VG is an expert on strategy and innovation.
VG state that innovation is not creativity.

Innovation - hvad er det?

Begrebet innovation opfattes på Innovationshøjskolen som en blanding af en god ide, en god forretningsmodel og det at være igangsættende.

De studerende på Innovationshøjskolen bliver derfor undervist i disse tre discipliner på forskellige måder.

Målet er, at opbygge en entre- og intraprenant forståelse og adfærd hos de studerende.

Innovationshøjskolens formål og repræsentantskab!

Formål (Vedtægterne)

(I henhold til bekendtgørelsen om Frie Kostskoler § 6 punkt 6 stk. 2 skal institutionens vedtægter angive institutionens formål)

1. Innovationshøjskolen har til formål at tilbyde almen dannende undervisning indenfor innovation og tilgrænsende uddannelses- og kursusvirksomhed i overensstemmelse med den gældende lovgivning herom.
   
2. Desuden skal Innovationshøjskolen beskæftige sig med udviklings- og forsøgsarbejder inden for Innovationshøjskolens undervisningsområde, samt rekvireret forskning i relation hertil og virksomhed i øvrigt.
   
3. Innovationshøjskolen udbyder endvidere rådgivning og andre ydelser med tilknytning til undervisnings- og kursusvirksomheden.

Repræsentantskabet
I henhold til bekendtgørelsen om Frie Kostskoler § 6, stk. 1, punkt 3 skal Innovationshøjskolen have et repræsentantskab. Dette repræsentantskab tænkes sammensat på følgende måde:
· 1 medlem udpeges af Ministeriet for Videnskab, Udvikling og Teknologi
· 1 medlem udpeges af Erhvervs- og Økonomiministeriet
· 1 medlem udpeges af Undervisningsministeriet
· 1 medlem udpeges af regionsrådet
· 1 medlem udpeges af Danske Universiteter (Rektorkollegiet)
· 1 medlem udpeges af Håndværksrådet
· 1 medlem udpeges af Dansk Erhverv
· 1 medlem udpeges af DI
· 1 medlem udpeges af AC/Liberalt Erhvervsråd
· 1 medlem udpeges af LO
· 1 medlem udpeges af FTF
· 1 medlem udpeges af Vækstfonden
· 1 medlem udpeges af Selvstændighedsfonden
· 1 medlem udpeges af Dansk Iværksætterforening
· 1 medlem udpeges af Connect Danmark
· 1 medlem udpeges af FFD

Repræsentantskabet kan supplere sig med yderligere 3 medlemmer efter eget valg.

Skolens lærere og teknisk administrative personale vælger hver 1 medlem til repræsentantskabet uden stemmeret. Skolens studerende vælger 2 medlemmer til repræsentantskabet uden stemmeret.

Det begynder at tage form!

Godt møde med Undervisningsministeriet. Der er klarhed omkring økonomien, strukturen og det fagligt niveau!

Innovationshøjskolen

Målet er etablering af en højskole med fagligt fokus på innovation. Innovationshøjskolen adskiller sig fra den klassisk højskole ved at satse målrettet på vidensformidling indenfor innovation.

Innovationshøjskolen henvender sig til unge og ældre, studerende, selvstændige, private- og offentlige ansatte som ønsker at lære mere om emnet innovation og ønsker at opbygge kompetencer til brug ’i den virkelige verden’.

Det nye og skelsættende ved Innovationshøjskolen er således den målrettet fokus på innovation i kombination med den klassiske højskoles mulighed for mangfoldighed og fordybelse, hvor eleven får mulighed for læring i et alsidigt og stærkt fagligt læringsmiljø, der sigter på at give eleven en almen forståelse og indsigt for og i innovation, således at eleven i sit videre forløb og virke har indarbejdet innovation som en naturlig del af sin forståelsesverden.

Innovationshøjskolen skal tilbyde lange og korte kurser samt undervisningstilbud af kortere varighed. Innovationshøjskolen skal samtidig være opsøgende både nationalt og internationalt og herigennem få ideer, kræfter og viden tilført.

Innovationshøjskolen vil fungere som en vidensbank indenfor innovation og vil dermed også være en informationskilde for andre undervisningsinstitutioner, organisationer og virksomheder.

Innovationshøjskolen skal ses som et instrument til at gøre Danmark til førende vækstiværksætternation. Derfor skal Innovationshøjskolen være et ’epicenter’, hvorfra viden om innovation spredes ud over landet og som samtidig er nemt for alle at lokalisere.

Creating a Culture of Innovation

From: Harvard Business, January 12, 2009

An interview with David Kester, Chief Executive, Design Council. To foster a culture of innovation, managers must look outward to identify consumers' problems and spark ideas for solving those problems. They must also ease employees' fear of change