af Rune Gregers Meyer
Regeringens netop fremlagte 2020-plan ’Danmark i arbejde’
slår fast, at to væsentlige udfordringer er at konkurrenceevnen er alvorligt
svækket, produktiviteten vokser for lidt samt at vi befinder os I demografisk
modvind. Det er alle nok enige i og alle er nok også enige i, at det betyder
ubalance mellem indtægter og udgifter, som følge af eksplosion i de offentlige
udgifter og manglende indtægter til dækning heraf.
Når man dykker ned i regeringens 2020-plan, som kan man læse
at regeringen vil løse dette ved bredt at understøtte en højere
produktivitetsvækst, blandt andet gennem en massiv satsning på uddannelse.
Dette er unægtelig god latin, idet vi fra tidligere ved at en kvalificeret
arbejdsstyrke er mere produktive end en ikke-kvalificeret arbejdsstyrke. Men
spørgsmålet er nu hvad arbejdsstyrken skal kvalificeres med?
OECD er tidligere kommet frem til, at en væsentlig del af
den økonomiske vækst ikke kan forklares ved øget anvendelse af kapital og
arbejdskraft. Denne del af væksten, ofte benævnt "multi-faktor
produktivitet", repræsenterer forbedringer i effektiviteten i produktionen
som følge af innovation. Denne innovation udfoldes som et resultat af
best-practice virksomheder, teknologiske catch-up af andre virksomheder, og
omfordeling af ressourcer på tværs af virksomheder og brancher.
Fællesnævneren for denne øget effektivitet i produktionen er
altså innovation og de innovative fremskridt er baseret på arbejdsstyrkes
innovative kompetencer. Det synes derfor, at ligge lige for at regeringens
satsning på uddannelse og dermed fremtidig opkvalificering af arbejdsstyrken
ligger i at styrke de innovative kompetencer.
Men den fremlagte 2020-plan ’Danmark i arbejde’ synes
blottet for nye initiativer, men er alene gammel vin på nye flasker.
Eksempelvis fremhæver Regeringen gode rammebetingelser
(Udviklingspakken, øget adgang til vækstkapital og finansiering) som remtræk
til øget produktivitet og dermed vækst. Dette har været forsøgt med den forrige
regering og vi ligger nu i toppen i verden med hensyn til rammebetingelser –
men det har ikke udløst et vækstboom. Så uanset hvor gode rammebetingelser vi
opstiller, så udløser det ikke nævneværdige langtidsholdbare vækstdrivere.
Et andet eksempel er videnpilotordningen, hvor private
virksomheder kan få tilskud til ansættelse
af højtuddannet arbejdskraft bl.a.
med henblik på at få gennemført konkrete udviklingsprojekter. Unægtelig også en god tanke, men trods
ordningen har kørt i mange år under forskellige navne, så er mange private
virksomheder fortsat blottet for højtuddannet arbejdskraft og der kan næppe
forventes langtidsholdbare vækstdrivere på denne konto.
Som et tredje eksempel er målet om, at tidligere
færdiggørelse af uddannelser får den unge hurtigere ud på arbejdsmarkedet.
Dette giver god mening ud fra et demografisk- og omkostningsperspektiv og været
eksekveret igennem flere regeringsperioder. Det har haft den bivirkning, at
kvaliteten har de unges uddannelser er faldet og universiteterne undskylder sig
med at de unge ikke kan så meget når de kommer på universitetet, som tidligere
og gymnasierne skyder hurtigt aben videre til folkeskolerne. Resultatet er en
mindre kvalificeret arbejdsstyrke end ønsket og dermed ikke den ønskede
langtidsholdbare vækstdriver.
Det er derfor umiddelbart svært at se, at Regeringens 2020-plan
’Danmark i arbejde’ er en mirakelkur og end det er tydligt, at Regeringen ønsker at øge vækstpotentialet gennem
reformer, der styrker produktivitet og innovation.
I min optik er styrket innovative kompetencer løsningen på
de udfordringer regeringen opstiller. Vi er nødsaget til, at tage fat i
individet i den forståelse, at innovation ikke er en ekstraordinær begivenhed,
men en måde at tænke på. Vores opgave er derfor at fremme et innovativt
mind-set i samfundet som helhed og på den måde skabe solide langtidsholdbare
vækstdrivere.
Restaurant NOMA vil ikke være verdens bedste restaurant,
uanset hvor fantastiske rammer vi satte op – Restaurant NOMA er alene det den
er, pga. de personer som udgør restaurant NOMA og fordi deres mind-set er innovativt.
Uanset hvilket succeshistorie vi hiver frem af skuffen, at
er den båret af den personer som udgør den – ikke andet. Derfor gælder det om,
at regeringens satsning på uddannelse gøres rigtigt – og husk: Går man samme
sti, som man gik i går, så ender man samme sted som i går.
