Landskabet i det danske erhvervsliv ser således ud, at SMV-segmentet udgør ca. 92 % af det samlede antal selskaber i Danmark og jf. den officielle innovationsstatistik (CIS) er 42 % af disse SMV'ere og 71% af de store virksomheder innovative. Det betyder samtidig, at mere end 101.000 virksomheder i Danmark i dag betragtes som ikke-innovative, altså langt hovedparten af det danske erhvervsliv.
Der tales derfor om, at der i det danske erhvervsliv er ved at udvikle sig et A- og B-hold når det gælder innovationsevnen og dette er ikke befordrende for produktiviteten og dermed konkurrenceevnen, at B-holdet udgør hovedparten af erhvervslivet og samtidig har været stigende de seneste år.
En analyse fra Aalborg Universitet peger på, at der er tre grundlæggende virksomhedstyper når det gælder innovation og udvikling. Disse er:
- De sporadiske innovative
- De forsøgsvise innovative
- De bevidst innovative
Denne tredeling skitserer virksomheder med ingen eller sporadisk erfaring indenfor innovation, virksomheder med usystematisk forsøgsvis innovation og virksomheder, som bevidst og systematisk arbejder med innovation.
Opgaven for Innovationshøjskolen er, at øge andelen af virksomheder med bevidst innovation ved at fremme den praksisnære innovation som organisatorisk tager udgangspunkt i alle medarbejderne, ved at styrke den enkelte medarbejders kompetence til at genererer, udvikle og implementere ideer styrkes.
Udgangspunktet for den praksisnære innovation er, at den tager udgangspunkt i justeringer og erfaringer i forbindelse med de almindelige forretningsprocesser i både den offentlige og private virksomhed. Fordelen ved den praksisnære innovation er, at den ofte udspringer af markedssignaler, brugere, kunders og medarbejderes behov samt samfundsudfordringer.
Innovationshøjskolens udbredelse af praksisnær innovation skal ske ved, at gøre teori og praksis tilgængeligt for både den ufaglærte-, faglærte- og videnmedarbejder samt virksomhedernes ledelser i et samarbejde med studerende og unge, som skal træffe et uddannelsesvalg.
Valg af fokus på praksisnær innovation skyldes, at inddragelsen af mange aktører øger mangfoldigheden og herigennem giver grobund for mange små ideer, som er kilden til besparelser, øget effektivitet og nye produkter og serviceydelser der ofte er simple, hurtige og billige at udvikle. Denne øget inddragelse af alle medarbejdergrupper, ledelse samt eksterne (eksisterende eller fremtidige kunder, brugere eller medarbejdere) skaber synlighed og synligheden øger den systematiske innovation bredt i organisationen.
Praksisnær innovation er derfor Innovationshøjskolens vigtige indsatsområde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar