onsdag den 17. november 2010

Lønmodtagerkulturen står solidt I Danmark

Som svar på Morgenavisen Jyllands-Postens artikel "Selvstændig? Nej Tak"

Udfordringerne i Danmark er klar for alle – vi skal skabe mere vækst, hvis velfærden skal bevares!

Vækst skabes via mere produktivitet, som fordrer øget innovation. I den forbindelse står Danmark overfor en oplagt mulighed. Det danske erhvervslandskab består af mere end 168.000 virksomheder. Et stort antal af disse virksomheder skal de kommende 5 år skifte ejere som led i generationsskifte. Et sådan ejerskifte betyder ofte, at der sker et boost i innovationen som påvirker produktiviteten positivt og herigennem skaber vækst for virksomheden og dermed positive tal på bundlinjen.

Dette boost i innovationen er et resultat af, at den nye ejer/de nye ejere dels er tvunget til at forbedrer bundlinjen for at kunne tilfredsstille kreditorerne (både virksomhedens og ejerens egne kreditorer) og dels fordi de nye ejere gerne vil ”skabe noget”.

Denne kompetence til at ”skabe noget” ligger i alle mennesker! Men undersøgelser viser at graden succes for at skabe noget, som i sidste ende fører til vækst i virksomheden, stiger i takt med graden af erhvervserfaringer og uddannelsesniveau. Konklusionen er derfor, at jo mere erhvervserfaring og højere uddannelse den nye ejer har, jo større er chancen for succes og dermed vækst og sorte tal i virksomheden.

Nedslående er det derfor, når kun en forsvindende lille andel af de højtuddannet med en vis erhvervserfaring i f.eks. IDA, og for den sags skyld DJØF, ønsker at slippe den faste løncheck til fordel for en tilværelse som virksomhedsejere.

Der synes derfor at være behov for et change of mindset, hvor mentaliteten ændres og der derved skabes en stærk selvstændighedskultur.

En sådanne kulturændring tager tid! Men et skridt på vejen er, at der sås et frø hos os alle som giver os lysten til at skabe noget. Det skal dog gå stærkt. For der er allerede nu mange virksomheder, ca. 21.000 virksomheder, som ønsker at ejerskifte. Derfor er der behov for gødning til frøet og den gødning vil Innovationshøjskolen gerne komme med.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar