"Innovation afgørende for konkurrenceevnen" skriver Børsen i deres udgave torsdag den 27. juli 2010 og citerer Deloittes '2010 Global Manufacturing Competitiveness Index', hvor "Talentdrevet innovation" scorer 9,22 og dermed højest på spørgsmålet om 'Vigtigste faktorer bag konkurrencedygtighed'.
Dette støttes af Professor Keld Laursen fra CBS, som udtaler: ">Der er ingen tvivl om, at det lønniveau, der er i Danmark, kun kan retfærdiggøres ved en høj produktivitet. Og den kan enten foregå via automatisering eller via designinnovation, der kan omsættes til produkter eller tjenester. Og det er da logisk, at udenlandske virksomheder på grund af omkostningerne kun vælger at lokalisere sig i Danmark på grund af innovationsårsager. Men det kræver også, at Danmark fortsat har et højt vidensniveau".
Hos Deloitte understreger Lars Nyhegn-Eriksen, at tiden er kommet dertil, hvor politikerne skal til at sætte handling bag ordene og støtte op om innovation. "Når erhvervslivet udnævner innovation som den primære drivkraft bag vækst, så er det også en klar udfordring til politikerne om at gøre noget ved området. Fra politisk side har der været pæne ord om emnet – men i forhold til andre europæiske lande, for eksempel Finland og England, savner jeg en klar linje herhjemme" siger Lars Nyhegn-Eriksen.
Læs hele artiklen i Børsen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar