Forstå innovation på 1 min!

Af Rune Gregers Meyer

Elementært kære Dr. Watson…

Innovation er ikke kompliceret. Det består blot af 3 elementer:

sagt med ord: ”Implementering af en ide som giver værdi”. Denne definition kan man så finde omskrevet på utallige måder af forskellige eksperter, hvor nogen definitioner er mere kryptiske end andre.

Det første element: ”ideen” kan være noget helt nyt eller nogen kendt, som er kombineret eller brugt på en ny måde. Den radikale innovation betragtes ofte som noget helt nyt banebrydende, mens den inkrementelle innovation ofte kendetegnes ved forbedringer af eksisterende.

Hvorfor skal vi være innovative? Det skal vi for at

OVERLEVE

Verden forandre sig – uanset om vi vil det eller ej -  og innovation skaber vækst, velfærd og et bæredygtigt samfund om det er målet for fremtiden.

Afhængig af hvad og hvor vi vil være innovative, så giver vi det ofte et navn som omfavner emnet. Således støder vi på produktinnovation, procesinnovation, organisationsinnovation, social innovation, service innovation osv. og hver især bruges der en speciel surdej med samme resultat for øje.

Så hvordan bliver man innovativ: JUST DO IT

Husk blot, at det er ikke nok at få gode ideer. Det er ej heller nok, at overbevise sig selv og andre om, at ideen giver en eller anden form for værdi. Ideen skal også føres ud i livet – og det er absolut det sværeste ved innovation! 

Vi har brug for jobskabere

Kære Mette Frederiksen.

Her i det spæde 2013 er du garanteret godt stresset. Stresset fordi dine akutjob bare ikke er løsningen.

Vi har nu haft 5 år i træk med økonomiske krise i de vestlige økonomier og den økonomiske krise fortsætter lige så længe vi tror, at vi blot skal gøre det samme som i går. Tiden er løbet fra den tænkemåde som industrialiseringen, og dermed de vestlige økonomier,  repræsentere.

Din akutjob-ordningen er og bliver som at tisse i bukserne en kold vinterdag. For i bedste fald flytter du blot problemet og i værste fald skaber du frustration hos vores ledige medborgere.

Måske er du i bund og grund enig og ved, at svaret ligger i det din chef, Helle Thorning, talte om i sin nytårstale – nemlig ansvar. Det hørte jeg, som at vi hver især skal tage ansvar.

Dette er i særdeleshed relevant i forhold til det arbejdsmarked, som er et produkt af industrialiseringen.  Her har vi et velkendt begreb: arbejdstageren. Overfor arbejdstageren står arbejdsgiveren og det betyder, at vi har en person som giver arbejde til en person som tager arbejde. Denne antikveret industrialiseringstænkning betyder, at arbejdsgiveren har ansvar for at skaffe arbejde (nok) til arbejdstagerne.

Det burde være klart for alle, at denne byrdefordeling ikke holder. Det giver ingen mening, at have et samfund hvor størstedelen af befolkningen passivt indtager rollen som arbejdstagere – eller mere korrekt jobtager.

Derfor – Mette Frederiksen – så burde du tænke lidt mere langsigtet. Du bør arbejde på, at ændre vores selvopfattelse fra at være jobtagere til at være jobskabere.

Hvis vi hver især indtager den holdning, uanset om vi er ansat i det private eller offentlige eller prøver lykken som selvstændig, at vi har ansvar for at skabe vores eget job fremfor blot at tage det vi bliver tilbudt, så kan vi skabe en helt ny og vedvarende vækst i vores samfund.

”Hvordan bliver vi så jobskabere?” spørger du nok og jeg indrømmer med det sammen, at jeg har ikke den forkromet enkle løsning herpå. Men et vigtigt element er, at vi tør gå nye veje og ikke blot  forlade os på hvordan vi gjorde i går. Evne til at nytænke (være innovativ) er en grundkompetence hos jobskaberen. og jobskaberen tager ansvar for sit eget job.

Innovation er så meget mere end universiteternes patentproduktion.

Kommentar af Rune Gregers Meyer til artikel i Børsen 3. december 2012 (Ole Opfinder skaber sjældent job i Danmark)

I dagens udgave af Børsen fremgår det, at ”alarmlamperne blinker for dansk innovation” og henviser til en undersøgelse hvoraf det fremgår, at hver gang vi investerer en milliard dollar i forskning og uddannelse, så kommer der 3,7 nye (højteknologiske) spinout-virksomheder ud af det. En bekymret uddannelsesminister, Morten Østergaard, reagerer da også herpå og erkender at det ser skidt ud og udtaler: ” Derfor må vi spørge os selv, om ikke tiden er kommet til at gribe det her an på en helt ny måde”.

Udfordringen synes at ligge i, at politikerne er talt døve af uvidende embedsfolk som alene tror, at innovation er synonym for begrebet ”research and development” og illustreres ved folk i hvide kitler. Det betyder, at innovation er skudt over på den akademiske boldbane – altså universiteterne - og innovation rimer derfor på højteknologi og måles i patenter.

Der er derfor næppe meget hjælp at hente i Regeringens højt profileret Produktivitetskommission. Denne kommission er alene befrugtet med koryfæer fra universitetsverden. Om de ikke bekræfter embedsmændene opfattelse af innovation, så saver de den gren over, som de selv sidder på. Forvent derfor at Produktivitetskommissionen vil anbefale flere penge til universiteterne, så de kan forske lidt mere i hvordan teoretiseres.

Men innovation er en praktisk disciplin og husk på, at størstedelen af dette lands vækstvirksomheder udspringer af lavteknologi og af personer, som har været ude i felten, marken, på gulvet. Innovation er nemlig ikke patenter. Innovation er at tænke nyt, som skaber værdi og kan realiseres. Det er ganske enkelt og vi alle har kompetencen til at forstå, handle og tænke innovativt.

Innovation kan derfor meget nemmere forekomme i lavteknologiske virksomheder og endda skabe et bedre ”return on investment” end  1 milliard dollar: 3,7 højteknologiske virksomheder. Lad mig blot nævne Lars Larsen som nytænkte forretningsmodellen for salg af dyner, A.P. Møller og skibstrafik, excentrikeren Simon Spies med chartertrafik (og valutaveksling), bønderne som gik sammen om en malkemaskine og i dag hedder ARLA eller Claus Meyer, Årstiderne m.fl. som tænker mad og fødevarer på en ny måde.

Alarmlamperne ville næppe blinke så kraftigt, om embedsmændene (altså dem som hvisker politikerne i øret) kom ud i den virkelige verden. Her ville de erfare, at innovationskompetencen ikke kun ligger på få højtuddannet hoveder. Men at vi alle besidder denne fantastiske kompetence – både den ufaglærte, sygeplejersken og teknokraten bag skrivebordet.

Overskriften i dagens Børsen var i øvrigt, at ”Ole Opfinder skaber sjældent job i Danmark”- og årsagen hertil er ligetil. Højteknologisk innovation, udmøntet i patenter, er nemlig ganske nemme at flytte over landegrænserne. Der er ikke noget som holder dem andet end de aktionæren, som ejer den pågældende virksomhed.

Lavteknologiske virksomheder kan også godt flytte landegrænser. Men ofte er lavteknologiske virksomheder forankret langt hårdere i den muld de er vokset op fra end de globale højteknologiske virksomheder. Desuden er de lavteknologiske virksomheder billigere at løbe i gang end de højteknologiske (1 milliard dollar: 3,7 højteknologisk virksomhed) og skaber samtidige de ønskede jobs i deres nærområde.

Det vil derfor være fornyende og en gevinst for samfundet, om Regeringens fine Produktivitetskommission kom til den overraskende konklusion, at innovation skal være en del af vores dannelsesideal (udtalt af tidligere Undervisningsminister Bertel Haarder i 2009) og vi arbejder for at hele arbejdsstyrkens innovative kompetencer styrkes – både i forhold til entreprenørskab og intraprenørskab.

Innovation (nytænkning som skaber værdi og som kan realiseres) er så meget mere end universiteternes patentproduktion. 

Lønmodtagerkulturen tynger Danmark.

Kommentart til artikel i Mandag Morgen af Rune Gregers Meyer

Lønmodtagerkulturen tynger Danmark.

Vores velfærdssamfund har gjort os trygge og fjernet vores risikovillighed. Hvem vil opgive trygheden i ansættelsen, trygheden i dagligdagen, trygheden i at vi kender morgendagen – ingen og derfor har politikernes ønske om at skabe en iværksætternation laaange udsigter.

Årsagen til, at vi ønsker at blive en iværksætternation - og helst en vækstiværksætternation er, at det skaber nye jobs.

Men den meget omtalte krise i et lokalt flyselskab har vist, at lønmodtagerkulturen har godt fat i os og vi – uanset hvad – nægter at opgive vores gode løn og sikre ansættelse... og hvorfor skal vi det, når vi nu ved hvad vi har?

Det er derfor heller ikke underligt, at danskernes ”iværksætterløst” er dalet markant under krisen. Før krisen var det næsten risikofrit, at kaste sig ud i en tilværelse som selvstændig og gik det ikke, så kunne man nemt vende tilbage til sit sikre gamle job.

Men efter krisens indtog, så er det pludseligt blevet farligt. For selvstændige har ikke det samme sikkerhedsnet som lønmodtagere – og nyder derfor ikke den samme tryghed. Derfor er tilværelsen som lønmodtager (fortsat) mere attraktiv,  fordi trygheden i vores velfærdssamfund fylder mere end glæde ved at blive selvstændig og bygge noget nyt op.

Det kan derfor ikke være en overraskelse, når Mandag Morgen konstatere at Danmark ligger i bunden af OECD-landenes top-ti over de bedste iværk­sætternationer. Det vil vi blive ved med, så længe vi er tynget af lønmodtagerkulturen. Politikernes skåltaler om at vi skal være en vækstiværksætternation, er  kun til at trække på smilebåndet af. De er nemlig selv et produkt af denne lønmodtagerkultur - tynget af tryghed så langt øjet rækker.

Skal vi blive et samfund præget af vækst, så er der alvorligt behov for, at vi flytter os fra at være en lønmodtagernation til at blive en jobskabernation! Det er den eneste måde vi kan komme i front som iværksætternation – og allerhelst vækstiværksætternation.

Artikel i Mandag Morgen: 

Færre Iværksættere giver Danmark Færre job

Executive Summery: 

Danmark ligger i bunden af OECD-landenes top-ti over de bedste iværk­sætternationer. Iværksætternes prestige er steget, men antallet af nye virksomheder er i tilbagegang, og alt for få af dem vokser sig store. Adgang til finansiering er den største forhindring for dansk iværksættersucces. Men kurven kan knækkes, hvis vilkårene lempes i iværksætternes første fem leveår, mener førende international ekspert.

Hvis organisationen skal være innovativ, så skal der være plads til fejl.

Hvis organisationen skal være innovativ, så skal der være plads til fejl.

af Rune Gregers Meyer

Det vigtigste ledelseskompetence i dag er evnen til at forstå, handle og tænke innovativt og besidder du ikke denne kompetence, så er du overhalet af dine konkurrenter (eller bliver det meget snart).

Du kan ikke outsource denne kompetence. Det er en kompetence, som skal være en del af din organisation og ofte tror mange, at det er klaret ved blot at  tilskynde medarbejderne til at være kreative, nytænke og bruge deres fantasi. Men de glemmer samtidig, at give plads til fejltagelser.

Bag ethvert mesterværk ligger utallige fejltagelser og hvis organisationen ikke giver plads til fejltagelserne, så kvæles innovationen. Derfor skal innovation indtænkes i organisationen som en ordentlig og systematisk metode der indlejres i organisationens kultur, således at fejl i forbindelse med innovation legitimeres.

Organisationens innovationsudvikling bør derfor tage afsæt i HR-afdelingen, som er den ideelle nøgle til sammensætningen af passioneret teams i organisationen. HR skal tilskynde disse teams til at bryde ud af organisationens vanetænkning , så de tør tage den risiko det er, at komme frem med kontroversielle dristige ideer.

HR skal derfor i første omgang skabe engagement og energi i organisationen, med et strejf af autonomi. Autonomien skal ikke nedbryde organisationen (nødvendigvis) men sikre at organisationens team ikke plages af tunnelsyn og robottænkning. Dermed er der skabt et godt udgangspunkt for innovationskulturen, som skal være med til at skabe en bæredygtig organisation som ikke overhales af konkurrenterne.