Innovation er så meget mere end universiteternes patentproduktion.

Kommentar af Rune Gregers Meyer til artikel i Børsen 3. december 2012 (Ole Opfinder skaber sjældent job i Danmark)

I dagens udgave af Børsen fremgår det, at ”alarmlamperne blinker for dansk innovation” og henviser til en undersøgelse hvoraf det fremgår, at hver gang vi investerer en milliard dollar i forskning og uddannelse, så kommer der 3,7 nye (højteknologiske) spinout-virksomheder ud af det. En bekymret uddannelsesminister, Morten Østergaard, reagerer da også herpå og erkender at det ser skidt ud og udtaler: ” Derfor må vi spørge os selv, om ikke tiden er kommet til at gribe det her an på en helt ny måde”.

Udfordringen synes at ligge i, at politikerne er talt døve af uvidende embedsfolk som alene tror, at innovation er synonym for begrebet ”research and development” og illustreres ved folk i hvide kitler. Det betyder, at innovation er skudt over på den akademiske boldbane – altså universiteterne - og innovation rimer derfor på højteknologi og måles i patenter.

Der er derfor næppe meget hjælp at hente i Regeringens højt profileret Produktivitetskommission. Denne kommission er alene befrugtet med koryfæer fra universitetsverden. Om de ikke bekræfter embedsmændene opfattelse af innovation, så saver de den gren over, som de selv sidder på. Forvent derfor at Produktivitetskommissionen vil anbefale flere penge til universiteterne, så de kan forske lidt mere i hvordan teoretiseres.

Men innovation er en praktisk disciplin og husk på, at størstedelen af dette lands vækstvirksomheder udspringer af lavteknologi og af personer, som har været ude i felten, marken, på gulvet. Innovation er nemlig ikke patenter. Innovation er at tænke nyt, som skaber værdi og kan realiseres. Det er ganske enkelt og vi alle har kompetencen til at forstå, handle og tænke innovativt.

Innovation kan derfor meget nemmere forekomme i lavteknologiske virksomheder og endda skabe et bedre ”return on investment” end  1 milliard dollar: 3,7 højteknologiske virksomheder. Lad mig blot nævne Lars Larsen som nytænkte forretningsmodellen for salg af dyner, A.P. Møller og skibstrafik, excentrikeren Simon Spies med chartertrafik (og valutaveksling), bønderne som gik sammen om en malkemaskine og i dag hedder ARLA eller Claus Meyer, Årstiderne m.fl. som tænker mad og fødevarer på en ny måde.

Alarmlamperne ville næppe blinke så kraftigt, om embedsmændene (altså dem som hvisker politikerne i øret) kom ud i den virkelige verden. Her ville de erfare, at innovationskompetencen ikke kun ligger på få højtuddannet hoveder. Men at vi alle besidder denne fantastiske kompetence – både den ufaglærte, sygeplejersken og teknokraten bag skrivebordet.

Overskriften i dagens Børsen var i øvrigt, at ”Ole Opfinder skaber sjældent job i Danmark”- og årsagen hertil er ligetil. Højteknologisk innovation, udmøntet i patenter, er nemlig ganske nemme at flytte over landegrænserne. Der er ikke noget som holder dem andet end de aktionæren, som ejer den pågældende virksomhed.

Lavteknologiske virksomheder kan også godt flytte landegrænser. Men ofte er lavteknologiske virksomheder forankret langt hårdere i den muld de er vokset op fra end de globale højteknologiske virksomheder. Desuden er de lavteknologiske virksomheder billigere at løbe i gang end de højteknologiske (1 milliard dollar: 3,7 højteknologisk virksomhed) og skaber samtidige de ønskede jobs i deres nærområde.

Det vil derfor være fornyende og en gevinst for samfundet, om Regeringens fine Produktivitetskommission kom til den overraskende konklusion, at innovation skal være en del af vores dannelsesideal (udtalt af tidligere Undervisningsminister Bertel Haarder i 2009) og vi arbejder for at hele arbejdsstyrkens innovative kompetencer styrkes – både i forhold til entreprenørskab og intraprenørskab.

Innovation (nytænkning som skaber værdi og som kan realiseres) er så meget mere end universiteternes patentproduktion.