onsdag den 7. november 2012

Innovation 
- hvad betyder det?


Innovation - hvad betyder det?
af Rune Gregers Meyer

Innova’tion -en, -er (mlat. inno’vatio, af lat. inno’vare forny, af in- i + ‘novus ny) fornyelse; nydannelse; forbedring, foryngelse; forsknings- og idéudviklingsarbejde, is. i industrien: produktudvikling; innova’tionsområde (i.+o.) etnogr.område hvor kulturelle nyheder tidligt finder indpas (mods.reliktområde); ‘innovativ fornyende, banebrydende, åben for fornyelse. inno’vator -en,  ..‘torer)lat., til inno’vare forny) fornyer; innova’torisk fornyende, nydannede; innova’tør - en, -er (fr. innovateur fornyer) d.s.s. innovator. inno’vere forny, udvikle noget nyt; forbedre, forynge.


Kilde: Gyldeldals Røde Ordbøger, Fremmedordbog, 11.udgave 4. oplag.

Gyldendals Røde Ordbog giver som forklaring, at innovation betyder fornyelse; nydannelse; forbedring, foryngelse; forsknings- og idéudviklingsarbejde og dette må siges at dække godt. 
Lytter man til forskellige ‘eksperters’ forklaring af ordet, så bliver  det meget hurtigt abstrakt og pludselig bliver det et begreb med mange fortolkninger.
Men lad os straks gå tilbage til en artiklen The Theory of Economic Development fra 1934. Her definerer Joseph Schumpeter innovation som nytænkning, der skaber økonomisk værdi
Der synes bred enighed blandt eksperterne omkring elementet “nytænkning”. Modsat har elementet “økonomisk værdi” givet anledning til diskussion.
Vi vælger her en pragmatisk løsning på diskussionen, ved at begrebsliggøre innovation som nyt, nytænkning, fornyelse, nydannelse, forbedring som giver værdi. 
Men for at gøre begrebet innovation aktivt, så skal det også kunne føres ud i livet. Derfor er vores definition følgende:
Innovation er nyt, som skaber værdi og kan virkeliggøres
Men lad det iøvrigt stå frit for - for den enkelte og alverdens eksperter - at tage patent på hvad innovation er og hvem der er i stand til at være innovative. I vores optik har alle evnen - uanset om de er unge eller gamle, har en lang uddannelse eller ingen uddannelse, om de er iværksættere, virksomhedsejere, forskere, konsulenter eller almindelige ansatte.

tirsdag den 6. november 2012

Innovationshøjskolen, Grundtvig og innovativ tænkning


Innovationshøjskolen, Grundtvig og innovativ tænkning
af Rune Gregers Meyer

Hvis vi antager, at evnen til at nytænke er en almen kompetence og ikke kun forbeholdt en elitær gruppe i samfundet. Samt antager,  at evnen til at nytænke basalt kan trænes på samme måde som læse og skrive og kan vi endelig antage, at nytænkning dækker over både radikal- og inkrementel innovation, så har vi et godt fælles udgangspunkt.

Begrebet innovation har længe været en misbrugt og udpint vending og innovation italesættes ofte som en en sort boks som løser alle problemerne og er dermed med til, at gøre det virkelighedsfjernt for de fleste mennesker – men overlades til ”eksperterne”.

Går vi tilbage i historien, så var læsning og tolkningen af biblen kun forbeholdt præsterne og de lærde.  Dette tog Grundtvig et opgør med, da hans arbejde med folkeoplysningen blev indledt i 1816. Det ideologiske sigte med folkeoplysningen var at oplyse den almindelige dansker, så denne kunne blive en vidende og aktiv deltager i samfundet.

Dette førte til oprettelserne af Folkehøjskolerne, hvoraf den første blev grundlagt i Rødding i 1844 af Christian Flor.

Folkeoplysning, som den blev praktiseret i højskolerne, var og er en fællesbetegnelse, der først og fremmest dækker over ikke-formel voksenundervisning.  Basale færdigheder som læsning og skrivning var udgangspunktet og dette satte de ikke-lærde i stand til selv at gøre sig bekendt med indholdet i biblen. Et andet vigtigt aspekt i folkeoplysningen var demokratisk dannelse og styrke sammenhængskraften i samfundet.

Dette betød, at højskolernes oplysning og læring forbandt individet og samfundet, borgeren og staten samt bygget bro mellem det hjemlige og det fremmede, det gamle og det nye.

Dette gav højskolerne en central placering i samtiden ved at skabe en nødvendig sammenhængskraft nu hvor nationalfølelsen havde det svært efter nederlaget i 1864 og hvor samfundet stod i et skift fra landbrugssamfund til industrisamfund.

Højskolerne blev derfor også et naturligt arnested for andelsbevægelsen. skabelsen af landets mange andelsselskaber. Ideen om andelsbevægelsen stammer fra England, hvor højskolen også er inspireret fra. Grundtvig besøgte England et par gange omkring 1830 og stiftede i den forbindelse bekendtskab med det engelske college-system, som inspirerede ham i forhold til højskolerne – bo, spise og modtag læring samme sted.

Andelsbevægelsen i Danmark kan godskrives Danmarks første store innovative skub fremad. Andelsbevægelserne kom til udtryk i mejerier, brugsforeninger, slagterier m.fl. og var et resultat af hoveder – og ikke høveder – som satte sig sammen. Høj og lav havde samme taleret og samme mulighed for at indskyde gode ideer.

Andelsbevægelsen var ikke udtryk for stor radikal innovation, men blot jævn inkrementel innovation – ofte baseret på tyveri. Det var ikke fordi andelsbevægelserne opfandt en ny plov – som var bedre end de engelske. Man købte blot en plov i England og så kopierede man den lystigt. Mejerierne opfandt heller ikke nye oste – de kiggede på naboerne og registrerede de mest efterspurgte og tilpassede så deres egen produktion herefter. Men desuagtet fremgangsmåden, så har andelsbevægelsen sat et stort aftryk i den danske økonomi.

Men som Poul Aarøe Pedersen skrev for nyligt i Politiken, så løb Landbruget tør for ideer for 100 år siden.

Men det er ikke kun landbruget, som er løbet tør for ideer. Den globale økonomiske krise vi oplever for tiden, synes i Danmark mest at handle om at vi drikker en billigere rødvin end før krisen. Men dette er måske kun stilhed før storm. For basalt set befinder Danmark sig i en innovationskrise.

Når alle taler om det slidte ord innovation, så er der faktisk en god grund til det. Vi skal forny os, vi skal nytænke produkter, processer, services, organisationer og markeder.  Alene den demografiske udvikling tvinger os til at forlade dansesalonen på Titanic og få rettet skibet ind på en ny kurs.

Det betyder, at vi skal hæve overlæggeren i samfundet således, at det at være innovativt ikke kun er forbeholdt en lille elitær lærd skare.

Novo Nordisk valgte for nyligt, at ændre deres kommunikationsstrategi. I stedet for at tænke kommunikation i forhold til en lille kommunikationsafdeling, så blev samtlige medarbejdere set som potentielle kommunikatører  for Novo Nordisk.

Sådan skal vi også se innovation. I stedet for, at et firma har en lille innovationsafdeling – som får det pres alene at løfte firmaets fremtid – så skal samtlige medarbejdere gives den kompetence det er, at være innovative.

Dette matcher med OECD’s rapport fra maj 2010 hvor de netop taler om, at for at den globale økonomi skal blive stærkere, renere og mere fair så skal man ”Empower People To Innovate”.

Innovationshøjskolen ser det derfor som sin fornemmeste opgave, at støtte ethvert initiativ som ”Empower People To Innovate” og dette hænger sammen med en antagelsen om, at ”individer kan lære, organisationer og samfund kan ikke”. Derfor er det Innovationshøjskolens mission, at gøre individet myndigt til at forstå, handle og tænke innovativt.

I erkendelsen af, at begrebet ”innovation” er fremmed for de fleste. – Ikke som i, at de aldrig har hørt ordet. Men som i, at de ikke ved hvad ordet innovation egentlig betyder og dækker. – så er Innovationshøjskolens holdning, at ordet innovation skal afmystificeres og gøres forståeligt, at  det er en kompetence alle kan besidde – på lige fod med at løse og skrive. Denne forståelse opnås bedst i et uformelt læringsmiljø, hvor ingen frygter at blive målt.

Oprindeligt var det tænkt, at befordrende for denne proces er det campusmiljøet højskolen har været udtryk for siden Grundtvig første gang beskrev ”højskolen” i 1830’erne. Her tages man nemlig fysisk ud af vante roller, gives tid til fordybelse uden forstyrrelse af daglige gøremål og samtidig gives der mulighed for, at skabe nye samarbejdsrelationer med andre i et forpligtende og intensivt samvær.
Ser vi på vores samfund i dag, som er under forandring til et højteknologisk viden- og innovationssamfund. Nu er det ikke overgangen fra landbrugssamfund til industrisamfund. Men vi har mindst lige så meget behov for, at transformationen sker hurtigt.  Derfor er det nødvendigt, at skabe en videns-by-pass-operation i forhold til hele arbejdsstyrke, så vi får motiverede medarbejdere, der engagerer sig og som både kan og vil tage et ansvar.

Grundtvig er selvfølgelig et historisk mindesmærke. Men Danmarks økonomiske førerposition igennem tiderne skyldes ikke kolonier, olie i undergrunden eller lave skatter. Det kan tilskrives vores samfunds høje generelle vidensniveau, hvor der kan været en stærk sammenhængskræft og alle har kunne spille ind.

Derfor er det vigtigt, at vi ikke udbreder innovation som en elitær disciplin, men ser det som en almen kompetence hvor alle kan være med. Derfor er det vigtigt, at universiteterne udbreder forståelsen om innovation et element der skal kobles sammen med kandidatens faglighed og på den måde være med til, at skabe ny viden til glæde for nye produkter, processer, services, organisationer og markeder. 

RGM

mandag den 5. november 2012

Produktivitets-Forbrydelsen | Læs Mandag Morgen


Hvem bortførte den danske produktivitetsvækst? To efterforskningsteams jagter en opklaring på dansk økonomis største mysterium. Beviserne mod de mulige gerningsmænd er få, men indicierne er stærke. Og måske ligger svaret på gåden i virkeligheden ligefor...
Formanden for produktivitetskommissionen, Peter Birch Sørensen, er økonomiens svar på Sarah Lund. Hans efterforskningshold er sat til at opklare en økonomisk forbrydelse: Hvem bortførte den danske produktivitetsvækst? Mandag Morgen gennemgår bevismaterialet mod de hovedmistænkte og udpeger gerningsmanden.

Læs Erik Rasmussens artiklen: Produktivitets-Forbrydelsen | Mandag Morgen 


Her konkludere Erik Rasmussen bl.a. om produktivitetskommissionerne vil stille sig tilfreds med blot at gentage, uddybe og omredigere kendt stof og dermed ikke bringe os videre.

onsdag den 31. oktober 2012

Hvordan udvikler vi innovationskompetencerne i organisationerne.


Hvordan udvikler vi innovationskompetencerne i organisationerne.
af Rune Gregers Meyer

Innovation skaber et dilemma for enhver organisation. Organisationens leder ved, at innovation er vigtigt for at organisationen kan overleve i konkurrencen med andre organisationer. Men samtidig skal organisationen også overleve dagligdagens udfordringer og derfor løse de opgaver, som ligger lige for.

I en krisetid vil organisationen ofte rette fokus mod  de udfordringer, som ligger lige nu og her og dermed ikke rette ressourcer mod innovation. Populært sagt er innovation en disciplin organisationerne udøver hver onsdag mellem 15:00 og 16:00 – når der ikke er andre opgaver, som ligger og venter. Risikoen herved er dog, at organisationen aldrig kommer ud af krisen fordi de altid vil være bagud i forhold til konkurrenterne.

I visse kredse italesættes innovation som abstrakt viden og gøres meget teoretisk. Dette hæmmer organisationerne yderligere i forhold til at afse ressourcer til innovation. I bedste fald ansættes en innovationsansvarlig, som så alene skal bære ansvaret for at organisationen er innovativ. Men dette er urimeligt – både overfor den innovationsansvarlige og overfor organisationen.

Innovationskompetencerne i organisationen skal gælde hele organisationen, hvor den tavse viden skal deles på tværs. Samtidig skal organisationen ikke se innovation som noget ekstraordinært, men som en naturlig del af hele organisationens DNA, hvor selv de små innovationsgevinster tælles med.

Og hvordan gør man så lige det? Svaret ligger lige for. Svaret ligger i, at anerkende samtlige medarbejderes viden og færdigheder og samtidig hjælpe dem til at forstå, at innovation ikke er et teoretisk abstrakt begreb. Men at innovation er en praktisk jordnær kompetence som munder ud i at nytænke det eksisterende, så det fremadrettet giver (økonomisk-) værdi.  

../ Kort oplæg til diskussion