tirsdag den 15. november 2011

IdeAnakister sparker gang i væksten








Pressemeddelelse
Ny uddannelse skaber autentiske innovationsledere:
IdeAnakister sparker gang i væksten
Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn har netop offentliggjort Iværksætterindekset 2011 og heraf fremgår det, at Danmark er udfordret på produktiviteten – og dermed den danske velstand, som vi kender den.

Derfor har Danmark brug for en arbejdsstyrke, som tænker utraditionelt og er med til at skabe innovative virksomheder, der tilfører markedet nye teknologier og anderledes forretningsmetoder og som herigennem skaber flere jobs og bidrager mere til BNP end ældre fastlåste virksomheder.

IdeAnarkister sparker gang i væksten

Innovationshøjskolen introducerer nu en 12-ugers IdeAnarkist-uddannelse, som klæder den nuværende og kommende arbejdsstyrke på til at tænke utraditionelt – uanset nuværende og kommende uddannelsesmæssige og faglige baggrund.

”IDEANARKIST er først og fremmest en ambitiøs og intensiv innovationslederuddannelse, hvor IdeAnarkisten bliver  i stand til at lede og gennemføre praksisnære innovationsprocesser fra ideskabelse til resultat”, forklarer forstander Rune Gregers Meyer. Hertil kommer ambitionen om, at gøre innovation til en del af vores almene dannelse, så det bliver naturligt for den enkelte at tænke og handle innovativt.

Høj faglighed og specialister

IdeAnarkist-uddannelsen er dialogbaseret læring baseret på undervisernes egne oplevelser kombineret med aktiv eksperimentering, refleksion over løsninger og konceptualisering i forhold til innovationsrelateret udfordringer.

Kombinationen af høj faglighed, engagerede undervisere og det intensive miljø og kultur en højskole repræsenterer, hvor man er sammen 24 timer i hele uddannelsesperioden, skaber en ny læringsplatform. Denne nye læringsplatform forventes at tiltrække modige og iderige mennesker, der ikke kan lade være med at bidrage med alt det, de hver især har og byde ind med.

De kommende IdeAnarkister vil bryde med vanetænkningen og skabe grobund for nye markeder, nye teknologier, nye forretningsmodeller, nye produkter, nye organisationer – kort sagt: ny tænkning. Derfor hedder uddannelsen IdeAnarkist.

Innovationshøjskolens forstander Rune Gregers Meyer spår, at IdeAnarkisterne vil skabe en ny sammenhængskraft i Danmark, som ikke er set siden Grundtvig introducerede Højskolen tilbage i midten af 1800-tallet.

”Ingen tvivl om, at vi kommer til at udklække en masse IdeAnarkister, der er sultne på at nytænke og skabe nye succeser - og som samtidig er klædt på til rent faktisk at lede deres egen og andres succes fra ideskabelse til resultat. Dem vil der være rift om inden for alle brancher”.

Det Lugter sgu’ af Fisk

Den nye uddannelse bliver præsenteret på Innovationshøjskolens Global Entrepreneurship Week/UGE46-kampagnearrangement onsdag den 16. November 2011 kl. 13:00. Arrangementet har titlen ”Det Lugter Sgu Af Fisk” og er et minitopmøde i Esbjerg, som bl.a. ser på vækst igennem branding.

Global Entrepreneurship Week 2008 var startskuddet for Innovationshøjskolen og derfor er det oplagt, at selvsamme kampagne, og uge, bliver afsæt for denne nye uddannelse, IdeAnarkist.

Ved Erhvervs- og Vækstminister Ole Sohn’s kick-off arrangement mandag den 14. November 2011 var overskriften ”Vækst kræver handlekraft nu!” og ønske efterkommer Innovationshøjskolen nu.

Innovationshøjskolen

Danmarks innovationsevne skal styrkes væsentligt, hvis Danmark i fremtiden fortsat skal være et rigt samfund, være vækstiværksætternation og førende velfærdssamfund.

Hvis Danmarks innovationsevne skal styrkes kræver det, at samfundet og dermed både den private og offentlige sektor tænke innovation i langt højere grad end i dag.

Men samfundets, og dermed også de offentlige og private organisationernes, ’hjerne’ består af det enkelte individ og derfor gælder det, at når det enkelte individs innovative kompetencer, kunnen og tankesæt fremmes og styrkes, så styrkes samfundet innovationskultur også.

Det handler derfor om, at det enkelte individet skal gøres myndigt til at forstå, handle og tænke innovativt – vi skal fremme innovationsdannelsen. Danmark skal styrke innovationskulturen!

Højskolen, som institution, er oplagt til dette formål fordi højskolens oplysning og læring har forbundet individ og samfund, borger og stat, bygget bro mellem det hjemlige og det fremmede, det gamle og det nye.

Derfor har højskolen haft sin styrke i, og vil have sin styrke i, et samfund i forandring, ved at højskolen skaber en sammenhængskraft igennem oplysning og oplæring.

Højskolen er det rette sted at skabe den nødvendige forandring – som samfundet kræver.

Innovationshøjskolen bestyrelse

I bestyrelsen sidder:
• Anders Drejer, Aalborg Universitetscenter
• Anne Skare Nielsen, Future Navigator
• Bo Blaabjerg, Kaospiloterne
• Ellen Lindmark Frier, VELUX
• Ernst Aaskov, LO
• Eva Steiness, New Pharma
• Jan Kristiansen, LM Wind Power
• John Schmidt, 3F
• Jørgen Bjørnskov, Sign Partner A/S
• Lars Thulin, Centex
• Peder Pedersen, NNF
• Peter Ring, A.P. Møller Mærsk
• Peter Schmitz, Advokatfirmaet Peter Schmitz

Besøg www.ideanarkist.dk

For mere information kontakt:
Rune Gregers Meyer
Innovationshøjskolen
Stormgade 200
6700 Esbjerg
Telefon 7913 7400
rgm@innovationshojskolen.com

1 kommentar: