tirsdag den 30. august 2011

Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen besøger Innovationshøjskolen


Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen kommer på besøg på Innovationshøjskolen onsdag den 7. September 2011 kl. 16:00. Der inviteres derfor på en kop eftermiddagskaffe, en præsentation af Innovationshøjskolen og en snak med ministeren om erhvervslivets rolle i forhold til fremtidens vækst.

Det er et faktum, at styrket innovationsindsats har stor økonomisk betydning. Danmark har behov for virkelystne borgere og virksomheder, der tænker anderledes, arbejder kreativt, skaber nye arbejdspladser og større vækst, samt fornyer eksisterende arbejdspladser.

Samtidig har den enkelte behov for at kunne agere i en hverdag, der stiller stigende krav til kommunikative, kreative og faglige kompetencer - kompetencer, som også er tæt knyttet til det at være innovativ.

Innovationshøjskolen er etableret som et vigtigt indsatsområde for at sikre, at vi fremmer og styrker nuværende og kommende generationer med de innovative kompetencer, således at de kan gøre sig gældende på et fremtidigt globalt arbejdsmarkedet.

www.innovationshojskolen.com

Ingen kommentarer:

Send en kommentar