onsdag den 19. januar 2011

"Alt kan lade sig gøre"

Så er det januar 2011 og vi ved at være klar! Vi planlægger i øjeblikket gennemførelsen af vores første kursus ”Alt kan lade sig gøre”, som skal uddanne de første innovationsagenter.


Målet er, at 100 medarbejdere fordelt på offentlige og private virksomheder (minimum 3 medarbejdere fra hver virksomhed) gennemlever et intensivt 4 dages kursusforløb (fra mandag til torsdag), hvor kursisternes provokeres til at se muligheder, til at være selvkritiske og samtidige igangsættende - forudsætningen for at være innovativ!

Da Innovationshøjskolen ikke har fået sit eget hjem endnu, så leder vi med lys og lygte efter det sted vi skal være disse 4 dage. Samtidig har vi et mål om, at kurset skal ligge et godt stykke under kr. 10.000 pr. deltager, således at så mange som muligt kan deltage.

Kender du stedet hvor vi kan være – så giv endelig lyd fra dig. Ligeledes er det allerede nu muligt, at tilmelde dig dette 4 dages intensivt kursusforløb - med titlen "Alt Kan Lade Sig Gøre" – der bliver en fysisk og mental udfordring, du sent vil glemme.

De bedste hilsner
Rune
Rune Gregers Meyer
Innovationshøjskolen

søndag den 5. december 2010

Consultation on the promotion and validation of non-formal and informal learning

Innovationshøjskolen has been given the opportunity to contribute to this consultation on the promotion and validation of non-formal and informal learning by the EU Directorate-General for Education and Culture.


Kjeld Fredens, Member of the board at Innovationshøjskolen, has this comment:

“Validation of learning gained through work and life experience” can be sought indirectly by examining the learning climate.
The most positive climates for creativity are found in organizations described as innovative. Ekvall identified 10 dimensions related to creativity: SOC (Situational Outlook Questionaire). Other has studied the efficacy of these dimensions (Isaksen SG (2007). The Climate for Transformation. Creativity and Innovation Management 16 (1), 3-15).
If we look at the working place as a social system it is more evident why climate is an essential measure, since R. Keith Sawyer (Individual and Group Creativity. In Kaufman & Sternberg (eds.): The Cambridge Handbook of Creativity, 2010, p.372) has described the following group-level accounts:
Unpredictability, non-reducibility to models of participating agents, processual intersubjectivity, individual agency and creative potential on the part of individual agents, and the cost of explanation. These accounts are characteristics of collaborative emergence of knowledge.

fredag den 26. november 2010

Disruptive innovation

Please enjoy this small interview from Harvard Business and short intro regarding disruptive innovation and learn more about this at Innovationshøjskolen.




onsdag den 17. november 2010

Lønmodtagerkulturen står solidt I Danmark

Som svar på Morgenavisen Jyllands-Postens artikel "Selvstændig? Nej Tak"

Udfordringerne i Danmark er klar for alle – vi skal skabe mere vækst, hvis velfærden skal bevares!

Vækst skabes via mere produktivitet, som fordrer øget innovation. I den forbindelse står Danmark overfor en oplagt mulighed. Det danske erhvervslandskab består af mere end 168.000 virksomheder. Et stort antal af disse virksomheder skal de kommende 5 år skifte ejere som led i generationsskifte. Et sådan ejerskifte betyder ofte, at der sker et boost i innovationen som påvirker produktiviteten positivt og herigennem skaber vækst for virksomheden og dermed positive tal på bundlinjen.

Dette boost i innovationen er et resultat af, at den nye ejer/de nye ejere dels er tvunget til at forbedrer bundlinjen for at kunne tilfredsstille kreditorerne (både virksomhedens og ejerens egne kreditorer) og dels fordi de nye ejere gerne vil ”skabe noget”.

Denne kompetence til at ”skabe noget” ligger i alle mennesker! Men undersøgelser viser at graden succes for at skabe noget, som i sidste ende fører til vækst i virksomheden, stiger i takt med graden af erhvervserfaringer og uddannelsesniveau. Konklusionen er derfor, at jo mere erhvervserfaring og højere uddannelse den nye ejer har, jo større er chancen for succes og dermed vækst og sorte tal i virksomheden.

Nedslående er det derfor, når kun en forsvindende lille andel af de højtuddannet med en vis erhvervserfaring i f.eks. IDA, og for den sags skyld DJØF, ønsker at slippe den faste løncheck til fordel for en tilværelse som virksomhedsejere.

Der synes derfor at være behov for et change of mindset, hvor mentaliteten ændres og der derved skabes en stærk selvstændighedskultur.

En sådanne kulturændring tager tid! Men et skridt på vejen er, at der sås et frø hos os alle som giver os lysten til at skabe noget. Det skal dog gå stærkt. For der er allerede nu mange virksomheder, ca. 21.000 virksomheder, som ønsker at ejerskifte. Derfor er der behov for gødning til frøet og den gødning vil Innovationshøjskolen gerne komme med.

tirsdag den 9. november 2010

Innovationshøjskolen og finansloven

"En veluddannet arbejdsstyrke er afgørende for vækstmulighederne i dansk økonomi. Vi skal leve af menneskelig formåen. Den danske arbejdsstyrke skal være blandt de bedst uddannede i verden." Sådan lyder det i Finansloven 2011 omkring Uddannelse.


Denne målsætning, som er formuleret i Finansloven afsnit om uddannelser 2011, er en målsætning Innovationshøjskolen kan tilslutte sig og vil bidrage til ved at udvide begrebet 'veluddannet arbejdsstyrke'.

Innovationshøjskolens mål er, at styrke konkurrenceevnen og bevare velfærden ved at gøre individet myndigt til at forstå, handle og tænke innovativt, således at arbejdsstyrken kompetencer indenfor f.eks. praksisnær innovation styrkes.

Innovationshøjskolen bygger på den gode historie om bl.a. ’the danish secret’, som omfatter den kultur, det demokrati og den samfundsforståelsen vi kender og som er kernen i den succesfulde velfærd vi har oplevet i Danmark siden den tog sin begyndelse i 1891 med alderdomsforsørgelsesloven.

'The danish secret' har sin rod i højskolen, hvor bøndernes sønner lærte at læse og skrive rigsdansk, fik indsigt og lærdom. Dette var med til, at gøre højskolerne til spydspidser i den nye samling om landet efter nederlaget i 1864 - samt de kolossale forandringer, landet havde været kastet ud i som konsekvens af industrialiseringen.

Vi står nu igen overfor kolossale forandringer og vi er presset på vores konkurrenceevne, produktiviteten er i bund og velfærden er for nedadgående. Da vi samtidig lever i en tid med global konkurrence er det vigtigt, at Danmark skiller sig ud med en anderledes offensiv uddannelsesstrategi end de lande, vi skal konkurrere med.

Vi kan ikke producerer Ph.d'ere i Danmark, Europa eller det 'gamle vestlige verden', som matcher produktionen af Ph.d'ere i Indien eller Kina, vi har ikke forskningsmæssig styrke til at skabe universiteter, som kan konkurrerer med Stanford, MIT m.fl. og vi har ikke grundlag for en vækst som den ses i BRIC-landene.

Men alligevel skal vi være dygtigere, klogere og smartere og derfor skal vi selvfølgelig prioriterer uddannelse højt og samtidig se uddannelse i et bredere perspektiv end formelle kvalifikationer og kompetencer, der oftest præger den uddannelsespolitiske debat.

Det danske samfund, herunder også vores arbejdsstyrke, skal drives af lysten til fortsat uddannelse og livslang læring. Der er derfor ingen tvivl om, at det formelle uddannelsessystem skal koncentrere sig om det de er bedst til, nemlig at holde fokus på kundskaber og de formelle kompetencer.

Men for at arbejdsstyrken bliver blandt de bedst uddannede i verden, så skal vi spille det ’hemmelige kort’ – de uformelle kompetencer.

Vi skal ikke stå på mål for de højskoler, som eksisterer i dag. Men blot konstatere, at vi har en 'fødselsgave' der bl.a. består i lav magtdistance, kreativitet, tværfaglig samarbejdsevne, som kan 'dateres' tilbage til højskolen.

Innovationshøjskolen forholder sig ikke til konsekvenserne af Finansloven, i forhold til Folkehøjskolerne, men blot tilskynde til en fastholdelse af højskolerne og deres bidrag til udviklingen af vores samfund.

Når det er sagt, så påtager vi os gerne at opfylde Finanslovens målsætning….

mandag den 8. november 2010

Anne Skare Nielsen er udpeget som formand for Innovationshøjskolen

Innovationshøjskolens bestyrelse har udpeget Anne Skare Nielsen som formand for bestyrelsen.

Om Anne står der på Wikipedia:

Anne Skare Nielsen, (født 1971), er en dansk cand.scient.pol., direktør for Future Navigator og tidl. medlem af Etisk Råd.

I starten af 2007 var hun, sammen med Preben Mejer og Martin Thorborg, dommmer i TV 2-programmet ”Danmarks bedste ide”. Hun indgår ligeledes i vurderingspanelet for Kloge m2, der er et sponsorat under Realkredit Danmark. Her repræsenterer hun den visionære indstilling og de realiserbare drømme. Hun har også skrevet essays, bl.a. dette: , hvor hun demonstrerer sin overlegne evne til fordomsfrit og frigjort af egne middelklassenormer at analysere andre menneskers livsperspektiver og værdier og fælde etiske domme.

Innovationshøjskolen får dermed en engageret, fremsynet og stærk formand/forkvinde, hvis vigtigste opgave bliver at etablerer Innovationshøjskolen, hvilket bl.a. betyder at finde det sted i Danmark hvor Innovationshøjskolen fysisk skal placeres.

Innovationshøjskolen blev stiftede den 28. Juni 2010 ved et repræsentantskabsmøde på den daværende Haslev Udvidede Højskolen. Innovationshøjskolen har i dag kontor på Vartov, som er sponseret af Grundtvigsk Forum.

Spørgsmål om Innovationshøjskolen mm. kan stilles til

Rune Gregers Meyer på eMail rgm@innovationshojskolen.com eller telefon +45 2462 1433

fredag den 29. oktober 2010

Hvis du blev udnævnt til ny generaldirektør i DR (KONKURRENCE)

Hvis du blev udnævnt til ny generaldirektør for Danmarks Radio, hvordan vil din masterplan så se ud?

Forestil dig at du skal være ny generaldirektør i Danmarks Radio og i den forbindelse vil du gerne gennemføre en række mærkesager. Hvad består disse mærkesager af og hvordan skal de føres ud i livet?

Innovationshøjskolen udskriver hermed en lille konkurrence, hvor du opfordres til at skrive din masterplan. Den skal fylde maksimal 1 side og indsatsområderne skal fremgå klart og tydeligt.

Konkurrencen løber frem til tirsdag den 16. november 2010 kl. 12.00 og vinderen offentliggøres den 17. november 2010 på Innovationshøjskolens Uge46-arrangement (se mere på www.uge46.dk).


Besvarelser kan indsendes til konkurrence@innovationshojskolen.com