Lønmodtagerkulturen står solidt I Danmark

Som svar på Morgenavisen Jyllands-Postens artikel "Selvstændig? Nej Tak"

Udfordringerne i Danmark er klar for alle – vi skal skabe mere vækst, hvis velfærden skal bevares!

Vækst skabes via mere produktivitet, som fordrer øget innovation. I den forbindelse står Danmark overfor en oplagt mulighed. Det danske erhvervslandskab består af mere end 168.000 virksomheder. Et stort antal af disse virksomheder skal de kommende 5 år skifte ejere som led i generationsskifte. Et sådan ejerskifte betyder ofte, at der sker et boost i innovationen som påvirker produktiviteten positivt og herigennem skaber vækst for virksomheden og dermed positive tal på bundlinjen.

Dette boost i innovationen er et resultat af, at den nye ejer/de nye ejere dels er tvunget til at forbedrer bundlinjen for at kunne tilfredsstille kreditorerne (både virksomhedens og ejerens egne kreditorer) og dels fordi de nye ejere gerne vil ”skabe noget”.

Denne kompetence til at ”skabe noget” ligger i alle mennesker! Men undersøgelser viser at graden succes for at skabe noget, som i sidste ende fører til vækst i virksomheden, stiger i takt med graden af erhvervserfaringer og uddannelsesniveau. Konklusionen er derfor, at jo mere erhvervserfaring og højere uddannelse den nye ejer har, jo større er chancen for succes og dermed vækst og sorte tal i virksomheden.

Nedslående er det derfor, når kun en forsvindende lille andel af de højtuddannet med en vis erhvervserfaring i f.eks. IDA, og for den sags skyld DJØF, ønsker at slippe den faste løncheck til fordel for en tilværelse som virksomhedsejere.

Der synes derfor at være behov for et change of mindset, hvor mentaliteten ændres og der derved skabes en stærk selvstændighedskultur.

En sådanne kulturændring tager tid! Men et skridt på vejen er, at der sås et frø hos os alle som giver os lysten til at skabe noget. Det skal dog gå stærkt. For der er allerede nu mange virksomheder, ca. 21.000 virksomheder, som ønsker at ejerskifte. Derfor er der behov for gødning til frøet og den gødning vil Innovationshøjskolen gerne komme med.

Innovationshøjskolen og finansloven

"En veluddannet arbejdsstyrke er afgørende for vækstmulighederne i dansk økonomi. Vi skal leve af menneskelig formåen. Den danske arbejdsstyrke skal være blandt de bedst uddannede i verden." Sådan lyder det i Finansloven 2011 omkring Uddannelse.

Denne målsætning, som er formuleret i Finansloven afsnit om uddannelser 2011, er en målsætning Innovationshøjskolen kan tilslutte sig og vil bidrage til ved at udvide begrebet 'veluddannet arbejdsstyrke'.

Innovationshøjskolens mål er, at styrke konkurrenceevnen og bevare velfærden ved at gøre individet myndigt til at forstå, handle og tænke innovativt, således at arbejdsstyrken kompetencer indenfor f.eks. praksisnær innovation styrkes.

Innovationshøjskolen bygger på den gode historie om bl.a. ’the danish secret’, som omfatter den kultur, det demokrati og den samfundsforståelsen vi kender og som er kernen i den succesfulde velfærd vi har oplevet i Danmark siden den tog sin begyndelse i 1891 med alderdomsforsørgelsesloven.

'The danish secret' har sin rod i højskolen, hvor bøndernes sønner lærte at læse og skrive rigsdansk, fik indsigt og lærdom. Dette var med til, at gøre højskolerne til spydspidser i den nye samling om landet efter nederlaget i 1864 - samt de kolossale forandringer, landet havde været kastet ud i som konsekvens af industrialiseringen.

Vi står nu igen overfor kolossale forandringer og vi er presset på vores konkurrenceevne, produktiviteten er i bund og velfærden er for nedadgående. Da vi samtidig lever i en tid med global konkurrence er det vigtigt, at Danmark skiller sig ud med en anderledes offensiv uddannelsesstrategi end de lande, vi skal konkurrere med.

Vi kan ikke producerer Ph.d'ere i Danmark, Europa eller det 'gamle vestlige verden', som matcher produktionen af Ph.d'ere i Indien eller Kina, vi har ikke forskningsmæssig styrke til at skabe universiteter, som kan konkurrerer med Stanford, MIT m.fl. og vi har ikke grundlag for en vækst som den ses i BRIC-landene.

Men alligevel skal vi være dygtigere, klogere og smartere og derfor skal vi selvfølgelig prioriterer uddannelse højt og samtidig se uddannelse i et bredere perspektiv end formelle kvalifikationer og kompetencer, der oftest præger den uddannelsespolitiske debat.

Det danske samfund, herunder også vores arbejdsstyrke, skal drives af lysten til fortsat uddannelse og livslang læring. Der er derfor ingen tvivl om, at det formelle uddannelsessystem skal koncentrere sig om det de er bedst til, nemlig at holde fokus på kundskaber og de formelle kompetencer.

Men for at arbejdsstyrken bliver blandt de bedst uddannede i verden, så skal vi spille det ’hemmelige kort’ – de uformelle kompetencer.

Vi skal ikke stå på mål for de højskoler, som eksisterer i dag. Men blot konstatere, at vi har en 'fødselsgave' der bl.a. består i lav magtdistance, kreativitet, tværfaglig samarbejdsevne, som kan 'dateres' tilbage til højskolen.

Innovationshøjskolen forholder sig ikke til konsekvenserne af Finansloven, i forhold til Folkehøjskolerne, men blot tilskynde til en fastholdelse af højskolerne og deres bidrag til udviklingen af vores samfund.

Når det er sagt, så påtager vi os gerne at opfylde Finanslovens målsætning….

Anne Skare Nielsen er udpeget som formand for Innovationshøjskolen

Innovationshøjskolens bestyrelse har udpeget Anne Skare Nielsen som formand for bestyrelsen.

Om Anne står der på Wikipedia:

Anne Skare Nielsen, (født 1971), er en dansk cand.scient.pol., direktør for Future Navigator og tidl. medlem af Etisk Råd.

I starten af 2007 var hun, sammen med Preben Mejer og Martin Thorborg, dommmer i TV 2-programmet ”Danmarks bedste ide”. Hun indgår ligeledes i vurderingspanelet for Kloge m2, der er et sponsorat under Realkredit Danmark. Her repræsenterer hun den visionære indstilling og de realiserbare drømme. Hun har også skrevet essays, bl.a. dette: , hvor hun demonstrerer sin overlegne evne til fordomsfrit og frigjort af egne middelklassenormer at analysere andre menneskers livsperspektiver og værdier og fælde etiske domme.

Innovationshøjskolen får dermed en engageret, fremsynet og stærk formand/forkvinde, hvis vigtigste opgave bliver at etablerer Innovationshøjskolen, hvilket bl.a. betyder at finde det sted i Danmark hvor Innovationshøjskolen fysisk skal placeres.

Innovationshøjskolen blev stiftede den 28. Juni 2010 ved et repræsentantskabsmøde på den daværende Haslev Udvidede Højskolen. Innovationshøjskolen har i dag kontor på Vartov, som er sponseret af Grundtvigsk Forum.

Spørgsmål om Innovationshøjskolen mm. kan stilles til

Rune Gregers Meyer på eMail rgm@innovationshojskolen.com eller telefon +45 2462 1433

Hvis du blev udnævnt til ny generaldirektør i DR (KONKURRENCE)

Hvis du blev udnævnt til ny generaldirektør for Danmarks Radio, hvordan vil din masterplan så se ud?

Forestil dig at du skal være ny generaldirektør i Danmarks Radio og i den forbindelse vil du gerne gennemføre en række mærkesager. Hvad består disse mærkesager af og hvordan skal de føres ud i livet?

Innovationshøjskolen udskriver hermed en lille konkurrence, hvor du opfordres til at skrive din masterplan. Den skal fylde maksimal 1 side og indsatsområderne skal fremgå klart og tydeligt.

Konkurrencen løber frem til tirsdag den 16. november 2010 kl. 12.00 og vinderen offentliggøres den 17. november 2010 på Innovationshøjskolens Uge46-arrangement (se mere på www.uge46.dk).

Besvarelser kan indsendes til konkurrence@innovationshojskolen.com

Se det endelige stillingsopslag her: http://www.dr.dk/OmDR/Job+og+karriere/Aktuelle+jobs/20101202092120.htm

Vartov; Midlertidigt projektkontor; Grundtvigsk Forum

Grundtvigsk Forum, der bl.a. ejer den historiske bygning Vartov, vil gerne være en del af Innovationshøjskolens repræsentantskabet. Dette meddelte Torsten Johannessen (formand) og Hans Grishaug (direktør) på et møde i dag med undertegnede. Udover denne glædelige nyhed tilbødTorsten Johannessen og Hans Grishaug også Innovationshøjskolen midlertidig bopæl i Vartov.

Vartov er et kulturelt kraftcenter midt i byen med Københavns Rådhus som nærmeste nabo. Vartov huser udover Grundtvigsk Forums sekretariat også Grundtvig-Akademiet, Grundtvig-Biblioteket og Forlaget Vartov. Det nyetabledere Grundtvig Center under Århus Universitet har ligeledes lokaler her side om side med bl. a. Søren Kierkegaard Forskningscenteret, Organisationen Danske Museer, Det danske Kulturinstitut og Folkekirkens Institut for Præsteuddannelse og nu huser denne historiske bygning også Innovationshøjskolens projektkontor.

Det bliver en stor lettelse i det daglige arbejde for os mange der er en del af Innovationshøjskolens team, at vi kan samles og koordinerer vores arbejde - og det er samtidig fantastisk, at det kan ske så tæt på højskolens kilde, som Grundtvig er. En stor tak til Grundtvigs forum herfor - vi glæder os til at indrette os.

Rune Gregers Meyer

 

Indsatsområder i forhold til meritgivende uddannelser

Notat om

Indsatsområder i forhold til meritgivende uddannelser

Af Rune Gregers Meyer, direktør Innovationshøjskolen

Nærværende notat beskriver tre initiativer, der alle har som primære formål at styrke de innovative kompetencer hos bl.a. kommende kandidater og dimittender. Initiativerne kan fungerer sammen og hver for sig. Formålet med notatet er, at søge opbakning til at igangsætte initiativerne.

Baggrunden for at styrke de innovative kompetencer er et ønske om at styrke fremtidens konkurrencekraft, som er afgørende for Danmarks rolle i den globale økonomi.

Initiativerne tager afsæt i Innovationshøjskolens ønske om, at skabe en neutral samlende platform for uddannelsesinstitutioner, virksomheder og organisationer i øvrigt, der alle har en interesse i at skabe en sammenhængende innovationsindsats og herigennem skabe flere potentielle vækstiværksættere til gavn for dansk økonomi.

De tre initiativer har følgende overskrift:

·      Grupperet praktikordning

·      Husmandsordningen

·      Det tværfaglige Innovationsuniversitet

Grupperet praktikordning

Det første initiativ omhandler muligheden for, at kandidatstuderende erhverver sig en praktisk forståelse af egen faglighed i forhold til konkrete udfordringer i private- og offentlige virksomheder og i forhold til at virke innovativ i praksis. 

Dette sker ved, at kandidatstuderende indgår i tværfagligt sammensat grupper og som tilføres et kort teoretisk forløb omkring  innovationsledelse, -modeller og –processer. I et efterfølgende vejledt forløb påtager den selvorganiserende tværfaglig gruppe selvstændigt ledelse og ansvar i forhold til analyse og opbygning af dokumenterede videnpotentialer, der gerne skal lede til innovationsgevinster i form af potentielle nye vækstområder i forhold til konkrete erhvervsmæssige problemstillinger for en konkret privat eller offentlig virksomhed.

De private- og offentlige virksomheder,  som deltager, får herigennem hurtige innovationsgevinster ved minimal ressourceforbrug og opnår samtidig kendskab til et bredt udvalg af kvalificeret potentielle kommende medarbejdere. Samtidig opnår de kandidatstuderende kendskab til virksomhederne og herigennem får de kandidatstuderende styrket deres netværk, erhverver sig styrket praktisk forståelse af deres faglighed i forhold til at virke innovativ i praksis og får samtidig læring om proces- og resultatledelse via anvendte arbejdsmetoder.

Den grupperet praktikordning funderes på den teoretisk-praktiske platform LFPI (Læreanstalternes Fælles Preject Internship), der i modificeret form kobler universiteternes viden- og innovationskraft sammen med de private- og offentlige virksomheders viden- og innovationspotentialer.

Den grupperet praktikordning foreslås administreret fra en neutral platform, hvor universiteterne, uddannelsesinstitutionerne i øvrigt og virksomhederne indgår i et partnerskab, hvor de forpligtes til at dele viden om innovation i praksis og hvor viden om innovation i praksis kan forankres.

Innovationshøjskolen kan varetage denne opgave og samtidig tilbyde de private- og offentlige virksomheder muligheden for løbende at søge ny/mere viden om innovation i praksis via Innovationshøjskolens øvrige initiativer.

Husmandsordningen

Det andet initiativ omhandler muligheden for, at en dimittend opnår hurtig tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed hurtigere opnå erhvervserfaring og -tilknytning i forhold til private- og offentlige virksomheder.

Dette sker ved, at dimittenden i en periode på 4 uger erstatter en medarbejder i en privat- eller offentlig virksomhed. Den medarbejder, som erstattes, deltager i virksomhedens systematiske kompetenceudvikling i forhold til en styrkelse af virksomhedens kompetencer i innovation i praksis.

Især de private små- og mellemstore virksomheder, som deltager, vil herigennem dels opnå opkvalificering af medarbejderne uden væsentlige omkostninger og dels få en ’vikar’, i form af dimittenden, stillet til rådighed i perioden og endelig omkostningsfrit få mulighed for, at lære dimittenden og dennes faglige kompetencer bedre at kende. Dimittenden får samtidig mulighed for, at få en praktisk forståelse af sin egen faglighed i forhold til udfordringerne i private- og offentlige virksomheder.

Husmandsordningen kan ses som et forstadie til ’Videnpilotordningen’, hvor virksomhederne som en del af deres samlet kompetenceløft ansætter højtuddannede personer i bestræbelserne på at styrke virksomhedens vidensniveau.

Innovationshøjskolen vil via sit partnerskab med universiteterne, uddannelsessektoren i øvrigt og erhvervslivet gerne gøre det lettere i praksis, at gennemføre efteruddannelse i innovation og samtidig styrke kontingentet af højtuddannet i bl.a. de små- og mellemstore virksomheder og ser derfor ’Husmandsordningen’ som et instrument til at fremme denne opgave.

Finansieringen af denne ordning tænkes sammensat på følgende måde: de private- og offentlige virksomheder betaler 100% for deres egne medarbejders efteruddannelse i innovation (løn og deltagerbetaling), til gengæld betaler dagpengesystemet for dimittenden i perioden.

Det Tværfaglige Innovationsuniversitet

Det tværfaglige Innovationsuniversitet bygger på tanken om, at skabe en sammenhængende koncentreret indsats indenfor innovationskompetencer på de videregående uddannelser, især universiteterne, således at entre- og intraprenørskab fremmes hos de studerende.

Skal entre- og intraprenørskab således være en naturlig del af de videregående uddannelsers virke, skal der igangsættes aktiviteter som virker sammenhængende og som er fokuseret på at skabe interesse og kompetencer indenfor entre- og intraprenørskab hos de studerende, samt bidrage til mere undervisnings- og forskningsorienterede initiativer.

Fælles for alle aktiviteter er i sidste ende, at de skal søge at fremme de studerendes evner og lyst til at skabe værdi og innovation i eksisterende og nye private og offentlige virksomheder og organisationer og herigennem styrke fremtidens konkurrencekraft, som er afgørende for Danmarks rolle i den globale økonomi.

Det tværfaglige innovationsuniversitet skal derfor virke som en neutral platform mellem de videregående uddannelsesinstitutioner ved at:

·      understøtter og koordinere forskning indenfor innovation i praksis, i samarbejde med de deltagende videregående uddannelsesinstitutioner,

·      skaber sammenhængende undervisning i innovation på og for de deltagende videregående uddannelsesinstitutioner

·      ikke være fast forankret til kun et universitet, men virke som en samarbejdende instans, der trækker på det bedste fra de samarbejdende videregående uddannelsesinstitutioner.

Innovationshøjskolen vil som konsekvens af allerede eksisterende opdrag og samarbejdspartnere gerne forestå faciliteringen af Det Tværfaglige Innovationsuniversitet, ved bl.a. at sikrer en sammenhængende og fornyende efteruddannelse af de videregående uddannelsesinstitutioners undervisere, producerer metadata omkring innovationsindsatser og innovation i praksis til brug for forskning samt virke som laboratorium i forbindelse med af- og efterprøvning af nye metoder, redskaber og værktøjer til styrkelsen af innovationsindsatsens og innovation i praksis.

Innovationshøjskolen

Danmark har på trods af manglende naturreserver været et land, som op igennem historien, og især i nyere tids historie, har klaret sig økonomisk godt og været blandt de rigeste lande i verden.

Dette kan bl.a. tilskrives den rolle højskolen har spillet for vores samfund. Højskolen har, udover at være en kilde til vores forståelse af kultur, demokrati og samfund, været det sted bøndernes sønner lærte at læse og skrive rigsdansk, fik indsigt og lærdom. Dette var med til, at gøre højskolerne til spydspidser i den nye samling om landet efter nederlaget i 1864 – samt bringe landet sikkert igennem de kolossale forandringer, som landet havde været kastet ud i som konsekvens af industrialiseringen.

Innovationshøjskolen er derfor et ønske om, at ”genopfinde” højskolen i en form hvor nyt og gammelt smelter sammen, hvor teori og praksis bliver udgangspunktet for ny læring og hvor den formelle og ikke-formelle uddannelse og dannelse skal styrke individets evne til at være omstillingsparate i forhold til de konstante forandringer samfundet i dag gennemgår og i stigende grad vil møde.

Innovationshøjskolen har derfor et konkret ønske om, at innovation skal blive kilden og spydspids for samfundets forandring og dette skal ske ved, at gøre individet myndigt til at forstå, handle og tænke innovativt, altså at det innovative tankesæt bliver en del af dannelsesidealet.

Innovationshøjskolen skal derfor være et nationalt ’epicenter’, hvorfra viden om innovation i praksis spredes ud over landet og Innovationshøjskolen skal samtidig være nemt for alle at lokalisere.

Innovationshøjskolen adskiller sig fra andre innovationsuddannelsestilbud ved ikke at være begrænset til en bestemt aldersgruppe, uddannelsesinstitution, faggrupper eller region – men ved at være åbne for alle og ved at kunne tilpasse sig individets behov.

Innovationshøjskolen skal derfor levere ”remtrækket til fremtidens virkelighed” og forhåbentlig udklække nye vækstiværksætter, som kan sikrer Danmark en førende position i fremtidens samfund.

RGM 251010

Innovationshøjskolen deltager i Vækstdag 2010

www.uge46.dk