mandag den 5. november 2012

Produktivitets-Forbrydelsen | Læs Mandag Morgen


Hvem bortførte den danske produktivitetsvækst? To efterforskningsteams jagter en opklaring på dansk økonomis største mysterium. Beviserne mod de mulige gerningsmænd er få, men indicierne er stærke. Og måske ligger svaret på gåden i virkeligheden ligefor...
Formanden for produktivitetskommissionen, Peter Birch Sørensen, er økonomiens svar på Sarah Lund. Hans efterforskningshold er sat til at opklare en økonomisk forbrydelse: Hvem bortførte den danske produktivitetsvækst? Mandag Morgen gennemgår bevismaterialet mod de hovedmistænkte og udpeger gerningsmanden.

Læs Erik Rasmussens artiklen: Produktivitets-Forbrydelsen | Mandag Morgen 


Her konkludere Erik Rasmussen bl.a. om produktivitetskommissionerne vil stille sig tilfreds med blot at gentage, uddybe og omredigere kendt stof og dermed ikke bringe os videre.

onsdag den 31. oktober 2012

Hvordan udvikler vi innovationskompetencerne i organisationerne.


Hvordan udvikler vi innovationskompetencerne i organisationerne.
af Rune Gregers Meyer

Innovation skaber et dilemma for enhver organisation. Organisationens leder ved, at innovation er vigtigt for at organisationen kan overleve i konkurrencen med andre organisationer. Men samtidig skal organisationen også overleve dagligdagens udfordringer og derfor løse de opgaver, som ligger lige for.

I en krisetid vil organisationen ofte rette fokus mod  de udfordringer, som ligger lige nu og her og dermed ikke rette ressourcer mod innovation. Populært sagt er innovation en disciplin organisationerne udøver hver onsdag mellem 15:00 og 16:00 – når der ikke er andre opgaver, som ligger og venter. Risikoen herved er dog, at organisationen aldrig kommer ud af krisen fordi de altid vil være bagud i forhold til konkurrenterne.

I visse kredse italesættes innovation som abstrakt viden og gøres meget teoretisk. Dette hæmmer organisationerne yderligere i forhold til at afse ressourcer til innovation. I bedste fald ansættes en innovationsansvarlig, som så alene skal bære ansvaret for at organisationen er innovativ. Men dette er urimeligt – både overfor den innovationsansvarlige og overfor organisationen.

Innovationskompetencerne i organisationen skal gælde hele organisationen, hvor den tavse viden skal deles på tværs. Samtidig skal organisationen ikke se innovation som noget ekstraordinært, men som en naturlig del af hele organisationens DNA, hvor selv de små innovationsgevinster tælles med.

Og hvordan gør man så lige det? Svaret ligger lige for. Svaret ligger i, at anerkende samtlige medarbejderes viden og færdigheder og samtidig hjælpe dem til at forstå, at innovation ikke er et teoretisk abstrakt begreb. Men at innovation er en praktisk jordnær kompetence som munder ud i at nytænke det eksisterende, så det fremadrettet giver (økonomisk-) værdi.  

../ Kort oplæg til diskussion

mandag den 16. juli 2012

Et spark i …

Slut sommeren af med en uge på Innovationshøjskolens sommerkursus og få etspark fremad!

Det er nemlig tid til at gå nye veje, så du ikke ender samme sted som i går!

Innovationshøjskolen inviterer i samarbejde med SEAS-NVE på en uges kickstartende sommerhøjskole for voksne!

Du og din vanetænkning vil blive udfordret og inspireret af bl.a. fremtidsforsker Anne Skare Nielsen, Professor Anders Drejer og igangsætter Jesper Kring.

Du vil også blive introduceret til ideerne bag Innovationshøjskolens VANEBRYDENDE innovationslederuddannelse ideAnarkist og få et indblik i praksisnær innovation.

Du vil blive udfordret i forhold til dit innovative mind-set. Du vil møde nye mennesker, være i ilden og få alt for lidt søvn – med andre ord: Det bliver en uge med spark i løgposen! De gode af slagsen J som kan bruges både privat og i dit arbejde.

Der er et begrænset antal pladser, så hurtig tilmelding tilrådes og inden fredag den 17. august 2012 kl. 12.00.

Hvornår: fra Søndag den 26.08 2012 kl. 15

til lørdag den 01.09 2012 kl. 10

Hvor: Pionergården

Sønderstrandsvej 52

4400 Kalundborg

Hvordan: Det koster Kr. 2.500 inkl. Kost og logi

og du tilmelder dig på:

sommer@innovationshojskolen.org

www.innovationshojskolen.com



tirsdag den 8. maj 2012

Regeringens 2020-plan synes at være set før...


af Rune Gregers Meyer


Regeringens netop fremlagte 2020-plan ’Danmark i arbejde’ slår fast, at to væsentlige udfordringer er at konkurrenceevnen er alvorligt svækket, produktiviteten vokser for lidt samt at vi befinder os I demografisk modvind. Det er alle nok enige i og alle er nok også enige i, at det betyder ubalance mellem indtægter og udgifter, som følge af eksplosion i de offentlige udgifter og manglende indtægter til dækning heraf.

Når man dykker ned i regeringens 2020-plan, som kan man læse at regeringen vil løse dette ved bredt at understøtte en højere produktivitetsvækst, blandt andet gennem en massiv satsning på uddannelse. Dette er unægtelig god latin, idet vi fra tidligere ved at en kvalificeret arbejdsstyrke er mere produktive end en ikke-kvalificeret arbejdsstyrke. Men spørgsmålet er nu hvad arbejdsstyrken skal kvalificeres med?

OECD er tidligere kommet frem til, at en væsentlig del af den økonomiske vækst ikke kan forklares ved øget anvendelse af kapital og arbejdskraft. Denne del af væksten, ofte benævnt "multi-faktor produktivitet", repræsenterer forbedringer i effektiviteten i produktionen som følge af innovation. Denne innovation udfoldes som et resultat af best-practice virksomheder, teknologiske catch-up af andre virksomheder, og omfordeling af ressourcer på tværs af virksomheder og brancher.

Fællesnævneren for denne øget effektivitet i produktionen er altså innovation og de innovative fremskridt er baseret på arbejdsstyrkes innovative kompetencer. Det synes derfor, at ligge lige for at regeringens satsning på uddannelse og dermed fremtidig opkvalificering af arbejdsstyrken ligger i at styrke de innovative kompetencer.

Men den fremlagte 2020-plan ’Danmark i arbejde’ synes blottet for nye initiativer, men er alene gammel vin på nye flasker.

Eksempelvis fremhæver Regeringen gode rammebetingelser (Udviklingspakken, øget adgang til vækstkapital og finansiering) som remtræk til øget produktivitet og dermed vækst. Dette har været forsøgt med den forrige regering og vi ligger nu i toppen i verden med hensyn til rammebetingelser – men det har ikke udløst et vækstboom. Så uanset hvor gode rammebetingelser vi opstiller, så udløser det ikke nævneværdige langtidsholdbare vækstdrivere.

Et andet eksempel er videnpilotordningen, hvor private virksomheder kan få tilskud til ansættelse 
af højtuddannet arbejdskraft bl.a. med henblik på at få gennemført konkrete udviklingsprojekter.  Unægtelig også en god tanke, men trods ordningen har kørt i mange år under forskellige navne, så er mange private virksomheder fortsat blottet for højtuddannet arbejdskraft og der kan næppe forventes langtidsholdbare vækstdrivere på denne konto.

Som et tredje eksempel er målet om, at tidligere færdiggørelse af uddannelser får den unge hurtigere ud på arbejdsmarkedet. Dette giver god mening ud fra et demografisk- og omkostningsperspektiv og været eksekveret igennem flere regeringsperioder. Det har haft den bivirkning, at kvaliteten har de unges uddannelser er faldet og universiteterne undskylder sig med at de unge ikke kan så meget når de kommer på universitetet, som tidligere og gymnasierne skyder hurtigt aben videre til folkeskolerne. Resultatet er en mindre kvalificeret arbejdsstyrke end ønsket og dermed ikke den ønskede langtidsholdbare vækstdriver.

Det er derfor umiddelbart svært at se, at Regeringens 2020-plan ’Danmark i arbejde’ er en mirakelkur og end det er tydligt, at Regeringen  ønsker at øge vækstpotentialet gennem reformer, der styrker produktivitet og innovation.

I min optik er styrket innovative kompetencer løsningen på de udfordringer regeringen opstiller. Vi er nødsaget til, at tage fat i individet i den forståelse, at innovation ikke er en ekstraordinær begivenhed, men en måde at tænke på. Vores opgave er derfor at fremme et innovativt mind-set i samfundet som helhed og på den måde skabe solide langtidsholdbare vækstdrivere.

Restaurant NOMA vil ikke være verdens bedste restaurant, uanset hvor fantastiske rammer vi satte op – Restaurant NOMA er alene det den er, pga. de personer som udgør restaurant NOMA og fordi deres mind-set er innovativt.

Uanset hvilket succeshistorie vi hiver frem af skuffen, at er den båret af den personer som udgør den – ikke andet. Derfor gælder det om, at regeringens satsning på uddannelse gøres rigtigt – og husk: Går man samme sti, som man gik i går, så ender man samme sted som i går.