Regeringens 2020-plan synes at være set før...

af Rune Gregers Meyer

Regeringens netop fremlagte 2020-plan ’Danmark i arbejde’ slår fast, at to væsentlige udfordringer er at konkurrenceevnen er alvorligt svækket, produktiviteten vokser for lidt samt at vi befinder os I demografisk modvind. Det er alle nok enige i og alle er nok også enige i, at det betyder ubalance mellem indtægter og udgifter, som følge af eksplosion i de offentlige udgifter og manglende indtægter til dækning heraf.

Når man dykker ned i regeringens 2020-plan, som kan man læse at regeringen vil løse dette ved bredt at understøtte en højere produktivitetsvækst, blandt andet gennem en massiv satsning på uddannelse. Dette er unægtelig god latin, idet vi fra tidligere ved at en kvalificeret arbejdsstyrke er mere produktive end en ikke-kvalificeret arbejdsstyrke. Men spørgsmålet er nu hvad arbejdsstyrken skal kvalificeres med?

OECD er tidligere kommet frem til, at en væsentlig del af den økonomiske vækst ikke kan forklares ved øget anvendelse af kapital og arbejdskraft. Denne del af væksten, ofte benævnt "multi-faktor produktivitet", repræsenterer forbedringer i effektiviteten i produktionen som følge af innovation. Denne innovation udfoldes som et resultat af best-practice virksomheder, teknologiske catch-up af andre virksomheder, og omfordeling af ressourcer på tværs af virksomheder og brancher.

Fællesnævneren for denne øget effektivitet i produktionen er altså innovation og de innovative fremskridt er baseret på arbejdsstyrkes innovative kompetencer. Det synes derfor, at ligge lige for at regeringens satsning på uddannelse og dermed fremtidig opkvalificering af arbejdsstyrken ligger i at styrke de innovative kompetencer.

Men den fremlagte 2020-plan ’Danmark i arbejde’ synes blottet for nye initiativer, men er alene gammel vin på nye flasker.

Eksempelvis fremhæver Regeringen gode rammebetingelser (Udviklingspakken, øget adgang til vækstkapital og finansiering) som remtræk til øget produktivitet og dermed vækst. Dette har været forsøgt med den forrige regering og vi ligger nu i toppen i verden med hensyn til rammebetingelser – men det har ikke udløst et vækstboom. Så uanset hvor gode rammebetingelser vi opstiller, så udløser det ikke nævneværdige langtidsholdbare vækstdrivere.

Et andet eksempel er videnpilotordningen, hvor private virksomheder kan få tilskud til ansættelse 
af højtuddannet arbejdskraft bl.a. med henblik på at få gennemført konkrete udviklingsprojekter.  Unægtelig også en god tanke, men trods ordningen har kørt i mange år under forskellige navne, så er mange private virksomheder fortsat blottet for højtuddannet arbejdskraft og der kan næppe forventes langtidsholdbare vækstdrivere på denne konto.

Som et tredje eksempel er målet om, at tidligere færdiggørelse af uddannelser får den unge hurtigere ud på arbejdsmarkedet. Dette giver god mening ud fra et demografisk- og omkostningsperspektiv og været eksekveret igennem flere regeringsperioder. Det har haft den bivirkning, at kvaliteten har de unges uddannelser er faldet og universiteterne undskylder sig med at de unge ikke kan så meget når de kommer på universitetet, som tidligere og gymnasierne skyder hurtigt aben videre til folkeskolerne. Resultatet er en mindre kvalificeret arbejdsstyrke end ønsket og dermed ikke den ønskede langtidsholdbare vækstdriver.

Det er derfor umiddelbart svært at se, at Regeringens 2020-plan ’Danmark i arbejde’ er en mirakelkur og end det er tydligt, at Regeringen  ønsker at øge vækstpotentialet gennem reformer, der styrker produktivitet og innovation.

I min optik er styrket innovative kompetencer løsningen på de udfordringer regeringen opstiller. Vi er nødsaget til, at tage fat i individet i den forståelse, at innovation ikke er en ekstraordinær begivenhed, men en måde at tænke på. Vores opgave er derfor at fremme et innovativt mind-set i samfundet som helhed og på den måde skabe solide langtidsholdbare vækstdrivere.

Restaurant NOMA vil ikke være verdens bedste restaurant, uanset hvor fantastiske rammer vi satte op – Restaurant NOMA er alene det den er, pga. de personer som udgør restaurant NOMA og fordi deres mind-set er innovativt.

Uanset hvilket succeshistorie vi hiver frem af skuffen, at er den båret af den personer som udgør den – ikke andet. Derfor gælder det om, at regeringens satsning på uddannelse gøres rigtigt – og husk: Går man samme sti, som man gik i går, så ender man samme sted som i går.

MM: Uddannelser skaber ikke innovationskraft

I følge dagens udgave af Mandag Morgen, så skal de danske uddannelser udvikle kompetencerne til fremtidens arbejdsmarked, men de halter ubehjælpeligt bagefter udviklingen. Selv om alle er enige om, at uddannelserne nu bør fokusere på evnen til at skabe idéer og omsætte dem til handling, er uddannelserne knap nok nået til at give børn og unge kompetencer for den seneste trend i uddannelser – kritisk analyse og stillingtagen. Der er blevet skabt en falsk modsætning mellem innovation og kernefaglighed, siger eksperter.

Læs mere på Mandag Morgen

Esbjerg Højskole konkurs

Der er i dag, tirsdag den 21. Februar 2012, afholdt møde i Skifteretten i Esbjerg og her har Skifteretten afsagt konkursdekret over Esbjerg Højskole.

Dette er dermed desværre afslutningen på 102 års historie.

Repræsentantskabet for Esbjerg Højskole besluttede i sommeren 2011, at Esbjerg Højskole skulle være platform for Innovationshøjskolen.

Dette var unægtelig en ideel løsning bl.a. fordi Esbjerg Højskole altid har haft arbejdsmarkedet som sit fokusområde, fordi Esbjerg Højskoles faciliteter er helt unikke og fordi Esbjerg er Danmarks svar på Shanghai.

Men desværre var Esbjerg Højskoles økonomi mere ”besværet” end godt er og dette var desværre et resultat af, at udgifterne var løbet fra indtægterne. Hertil kom, at man i det forgangne skoleår (2010) havde talt flere elever end der faktisk var og det betød, at Esbjerg Højskole i oktober 2011 blev mødt med et krav om at betale et statstilskud på kr. 3 millioner tilbage.

Trods ihærdige tilpasninger (massive personaleafskedigelser, rationaliseringer af driften, revision af forretningsgrundlaget mm) og mange spændende løsningsinitiativer, så lykkedes det ikke at redde Esbjerg Højskole.

Derfor blev en konkursbegæring den uundgåelige løsning.

Innovationshøjskolen lever videre – vi skal blot lige finde vores ben. Derfor bliver Danmarks nye innovationslederuddannelse IDEANARKIST fortsat en realitet når rammerne er fundet og på plads.

Bryd grænser

Fredag den 3. februar 2012 blev sidste afdeling på vores lange forløb afviklet og det blev til "en dag med udfordringer".

Til det formål havde vi allieret os med Allan fra ICC-COACH (E: ICC-COACH@live.dk,T: 28251215). Dagen sluttede på toppen af BLUE WATER SHIPPINGS tårn (50 M højt tårn).

Forstanderen havde pralet med, at han ville levere en australsk rappeling...men da "varen skulle leveres" svigtede modet.

Men det blev en god dag, som var sjov, hård og fuld af spænding. Allan udviste stor professionalisme og dette skabte tryghed og plads til indlæring.

Allan har opbygget en del af sin viden i militæret og de erfaringer giver Allan nu videre i forhold til bl.a. teambuilding.

Tak til Allan og tak til holdet for en god dag.

RGM 120207

TYSYD afdækker problemet om kvalificeret arbejdskraft i Esbjerg

http://www.tvsyd.dk/arkiv/2012/1/28?video_id=52249&autoplay=1

Innovationshøjskolen; ideAnarktisk; usikkerhed ==> udskydelse

En IDEANARKIST skaber resultater

Som du ved har Innovationshøjskolen udviklet innovationslederuddannelsen IDEANARKIST (http://issuu.com/europeancollegeofinnovation/docs/111202_ideanarkist_nye_veje).

IDEANARKIST skal klæde os på til at lede og gennemføre innovation fra ideskabelse til det færdige resultat. Siden lanceringen af ideAnarkist har der været en meget stor interesse for uddannelsen - dette gælder både for hele forløbet og de 12 intensive delforløb uddannelsen består af.

Et solidt fundament er vigtigt for at stå fast

Innovationshøjskolen hviler på en platform, som består af det gamle Esbjerg Højskole. Igennem en årrække er Esbjerg Højskole trukket økonomisk skævt og dette kulminerede i 2011 med, at Skifteretten tog Esbjerg Højskole under rekonstruktion. Dette er træls, men nødvendigt og ikke en del af vores plan. Rekonstruktionen fylder vores dag og vi arbejder intens på at skabe et bæredygtigt fundament, som er den platform Innovationshøjskolen skal virke ud fra. Men vi kender endnu ikke resultatet af rekonstruktionen og fremtiden er derfor fortsat uafklaret og dermed usikker.

VI UDSKYDER STARTSTIDSPUNKTET

Denne usikkerhed gør, at jeg har besluttet at udskyde starten på IDEANARKIST. Jeg vil ikke stå i den situation, at vi starter et forløbet som der er risiko for ikke kan gennemføres. En ting er, at skulle afbryde et forløb og dermed tabe momentum. Men en anden ting er, at deltagerne vil risikere at miste deres penge og det er ikke en risiko jeg ønsker at udsætte noegn af vores kursister for. Derfor vil jeg hellere blive mere afklaret i forhold til vores platform, inden vi byder de første elever velkommen. Håber du forstår!

Vi skulle gerne indenfor de næste 30-60 dage kende udfaldet af rekonstruktionen og dermed også kunne fastlægge en startdato for det første hold IDEANARKISTER.

FØLG MED

Vi orienterer løbende på vores LINKED-IN (http://www.linkedin.com/groups?gid=2284685&trk=hb_side_g) og FACEBOOK gruppe (https://www.facebook.com/Innovationshojskolen), ligesom hjemmesidens blog (http://innovationshojskolen.blogspot.com/) opdateres om udviklingen.

Husk, at en IdeAnarkist er en ambitiøs og kreativ innovationsleder, der er i stand til at lede og gennemføre praksisnære innovationsprocesser, fra ide til resultat; enten egne processer eller andres. En IdeAnarkist er i stand til at bryde med vanetænkningen og skabe grobund for nye markeder, nye teknologier, nye services, nye forretningsmodeller, nye produkter, nye organisationer – kort sagt: Ny tænkning og ny skabelse.

Vi glæder os til at se dig senere. Har du spørgsmål, kommentarer eller andet på hjertet, så skriv eller ring gerne.

De bedste hilsner

Rune

Annonce i offshore-branchens årsbog 2012