fredag den 26. august 2011

Bestyrelsen for Innovationshøjskolen (29. august 2011)






Anders Drejer, Aalborg Universitetscenter
Anders er Professor i strategi og forretningsudvikling og har en ph.d. i forretningsstrategi og kompetenceudvikling fra Aalborg Universitet. Ud over en stor international forskningspublikation har Anders udgivet en række bøger på dansk, rettet mod ledere og praksis, og anvendes ofte som foredragsholder, sparringspartner eller bestyrelsesmedlem i danske virksomheder med fokus på forretningsudvikling og strategi.

Anne Skare Nielsen, Future Navigator

Anne er direktør i innovations-og fremtidsforskerfirmaet Future Navigator.  Anne arbejder med store internationale selskaber og kendes fra medierne som fremtidsforsker samt provokatør. Anne er medlem af Kaospiloternes Pædagogiske Råd, The Global Future Forum, Albright-gruppen, tidligere medlem af det danske Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings IKT-forum og Det Etiske Råd, og hun fungerer som ambassadør for Strategy Lab Innovation Governance mission. Anne Skare Nielsen er uddannet biolog og cand.scient.pol fra Københavns Universitet.



Bo Blaabjerg, Kaospiloterne
Bo er en af rygsøjlerne hos Kaospiloterne og har bl.a. været CFO. Bo har været, og er, ansvarlig for mange af de udviklingsprojekter Kaospiloterne er en del af. Heriblandt redefinering af den kommunale struktur I forhold til ny opgave- og økonomistruktur.

Ellen Lindmark Frier, VELUX
Ellen er chef for ‘Group Human Resource Development’ i Velux og varetager dermed den interne udvikling af kompetencerne I Velux. Ellen har tidligere været ansvarlig for Global HR, Carlsberg og tidligere VP – Senior HR Business Partner, Novo Nordisk (Product Supply) og VP – Learning & Development, Novo Nordisk



Ernst Aaskov, LO

Ernst er formand for LO i region Syddanmark og besidder samtidig en række andre væsentlige tillidshverv, herunder formand for AOF (Syddanmark), bestyrelsesmedlem af TV Syd og Esbjergs Erhvervsudvikling. Ernest er kendt og vellidt I det vestjyske landskab, både hos arbejdstagere og arbejdsgivere. Ernest er desuden godt forankret til hele LO og dets medlemsorganinsationer.


Eva Steiness, New Pharma
Er uddannet læge og farmakolog og har været professor i klinisk farmakologi ved Aarhus Universitet. Eva har desuden forskningsdirektør, senere koncerndirektør i lægemiddelfirmaet Lundbeck og grundlagdei 1998 det bioteknologiske firma Zealand Pharmaceuticals. Eva har haft talrige indflydelsesrige hverv, bl.a. som medlem af Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd og den første kvindelige dekan for Københavns Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet. Eva er pt. i gang med seneste børsintroduktion indenfor pharma.



Jan Kristiansen, LM Wind Power

Jan er VP Product Development og har tidligere haft en række ledende stillinger inden for forskning på NEG Micon / Vestas, herunder Senior VP - Research & Innovation, og VP - Elektriske Systems Division. Jan har via sit arbejdsfelt haft fokus på innovation og praktisk tilrettelæggelse heraf.

John Schmidt, 3F

John er formand for 3F i Esbjerg og besidder desuden en række tillidshverv, herunder gruppeformand for den socialdemokratiske byrådsgruppe i Esbjerg, medlem af økonomiudvalget samt medlem af hovedbestyrelsen i 3F. John har via sit arbejde i bl.a. 3F et stort kendskab til arbejdsmarkedet og udfordringer her.



Jørgen Bjørnskov, Sign Partner A/S
Jørgen Bjørnskov, ejer og grundlægger af Sign Partner A/S.
Jørgen har bygget Sign Partner A/S på baggrund af sin faglige viden og skabt en markedsledende position ved konstant at være innovativ. Sign Partner A/S har bl.a. beklædt facaden på Operaen.
Lars Thulin, Centex
Lars stiftede Centex i startede af år 2000 og har siden bygget en succesfuld IT-virksomhed op. Ved siden af egen virksomhed har Lars undervist på IT- akademiet. Lars succes bygger på løsninger tilpasset kunden  og det fordrer konstant innovativ tænkning. Lars er uddannet ingeniør.



Peder Pedersen, NNF

Peder er lokalformand for NNF og besidder samtidig tillidshverv  i bl.a. AOF (Syddanmark) og LO’s lokal bestyrelse. Peder har arbejdsmarkedet forhold tæt inde på livet, i det Peder repræsentere en gruppe arbejdstagere, som i disse år oplever deres arbejdspladser flytter til mindre løntunge områder.


Peter Ring, A.P. Møller Mærsk
Peter er teknologistrateg hos A.P.Mærsk hvor Peter arbejder med innovation internt i koncernen. Peter har tidligere arbejdet med innovation i andre danske og internationale firmaer. Peter er uddannet ingeniør og har tidligere været formand for Mensa.



Peter Schmitz(H), Advokatfirmaet Peter Schmitz
Peter er advokat og har sin praksis i Esbjerg.


lørdag den 30. juli 2011

Flyt dig! - eller fremtiden overhaler dig





I dagens Politiken (lørdag den 30. juli 2011) kan du se annoncen "Flyt dig! - eller fremtiden overhaler dig.


"Flyt dig!"-kampagnen har til hensigt, at starte vores "Be part of a new curious and creative generation!"-hold, som starter 15. august 2011.
Vi har planlagt et kursusprogram, der strækker sig over 20 uger og bringer holdet igennem mange spændende forløb. Læs evt. forløbet på følgende link:http://www.innovationshojskolen.com/Innovationshojskolen/Program.html 


Vi mangler dog stadigvæk et par spændende beretninger om foretagsomhed i den "virkelige verden" og derfor må du meget gerne byde ind!


Fortæl også gerne venner, kollegaer og ikke mindst familie om muligheden for, at kommer på det første "Be part of a new curious and creative generation!"-hold, som starter 15. august 2011. 

mandag den 25. juli 2011

Morgensamling den 25. juli 2011; Terroren ramte os igen; Vi vil svare igen med mere demokrati

Terroren ramte os igen (tale med morgensamlingen 25. juli 2011)


Fredag viste terroren sit grimme ansigt igen. Denne gang var terroren ikke forklædt i turban, men grusom som altid.


Alle sidder vi tilbage og kan ikke begribe det! Hvordan kan nogen få sig selv, til at begå en så afskyelig handling? Vi, det norske folk og allermest dem, som har mistet deres kære -  er vågnet op til et sand mareridt.


Siden 11. September 2001 er terrorismen symboliseret ved fanatiske islamister. Præsident Bush gjorde det klart for os alle: ”enten er I med os eller så er I imod os”.  Med et slag fik vi skabt et fjendebillede af dem, som vil vores demokrati til livs – symboliseret ved fanatiske islamister.


Men hvad nu? Nu står vi med et produkt af demokratiet, som ikke var iklædt turban – men hvis handling er lige så frygtelig, som dem vi har frygtet siden 2001.


Vi er et demokratiske samfund og her har vi plads til mange stemmer og derfor giver vi i det offentlige rum plads til ytringer, selvom de vækker afsky. Men vi skal ikke acceptere, at nogen sætter deres vilje igennem med terror – uanset om de kommer udefra eller indefra.


Det er derfor vigtigt, at vi viser, at angreb på vores demokratier aldrig får os til at blive bange.


Det er derfor vigtigt, at vi viser, at angreb på vores demokratier aldrig får os til at opgive de grundlæggende principper og værdier, som vores samfund bygger på.


Det er derfor vigtigt, at vi viser, at angreb på vores demokratier aldrig får os til at frygte terroristen - og vi skal derfor nægter at lukke vores samfund om os selv.


Tværtimod – vi skal vedblive med at være et åbent samfund – som Norges statsminister Jens Stoltenberg udtrykker det: ”Vi vil svare igen med mere demokrati."


Vi skylder derfor ofrene fra fredags terrorangreb, at vise, at vi er endnu stærkere end før og vi nægter at lade os skræmme!

Morgentalen ved morgensamling den 25. juli 2011 på Innovationshøjskolen
ved Forstander Rune Gregers Meyer

Morgensamlingen blev indledt med "Se, Nu Stiger Solen af Havets Skød" af Jakob Knudsen og efter morgentalen og et minuts stilhed fulgte "Kærlighedssang ved et tab" af Jens Rosendal.

onsdag den 6. juli 2011

Tilmeld dig Innovationshøjskolens efterårskursus


Send en mail, som indeholder oplysninger om:
Dit navn:
Gade:
Postnummer og by:
Land:

e-Mail:
Telefonnummer:
Personnummer (bruges til Undervisningsministeriet):

Hvilken uddannelse har du:

Desuden vil vi gerne vide, hvorfor du vil deltage og hvad du gerne vil i fremtiden: