Vi har bevæget os fra 2,5 milliarder mennesker i 1950 til 6,8 milliarder mennesker i 2010 og FN forventer, at vi i 2050 er mere end 9 milliarder mennesker på jorden.
Samtidig har vi skabt en udvikling, som har elimineret forhindringer, forsinkelser og andre problemer som virker hæmmende for vores velfærd hvilket har betydet, at vi er gået fra en tid med rigelige ressourcer med et voksende materielt forbrug til en tid med et voksende pres på de naturlige råstoffer som vand, energi, fødevarer og metaller.
Vi har samtidig bevæget os fra 'kæppe og flintesten' forbi 'læder, jern og glas' til en tid hvor overskriften er nano, bio, it og cognitive science (NBIC).
Denne udvikling giver øget kompleksitet fordi mange elementer virker på kryds og tværs af hinanden og dette fordrer øget specialisering fordi det komplekse system er mere foranderligt og uforudsigeligt.
Hertil kommer, at vores evner udfordres til at finde nye ressourcer og teknologier, som kan løse de stigende behov (den voksende) befolkningen stiller og samtidig inden vi for alvor begynder at mangle de naturlige råstoffer som vand, energi, fødevarer og metaller.
Derfor er det nødvendigt, at skrue op for innovationsblusset og styrke vores innovative kompetencer og kompetencer til at håndtere komplekse forhold.
Som følge af, at nano, bio, it og cognitive science er byggestenene i fremtidens ressourcer og teknologier, så er der et stigende behov for at styrke den kollektive intelligens. Den kollektive intelligens styrkes ved at forskellige kompetencer integreres, der sammen evner at skabe og omsætte ideer til produkter, processer og serviceydelser som i sidste ende skaber værdi for samfundet.
Forenklet sagt betyder det, at vi skal styrke evnen til at samarbejde på tværs af fag-, branche- og sektorgrænser og herigennem styrke den kollektive intelligens.
En vigtig forudsætning for den kollektive intelligens er et fælles 'sprog'. Vi har gjort det før i Danmark. Da vi gik fra landbrug til industri blev der via folkehøjskolerne og andelsbevægelserne skabt et fælles 'sprog', som skabte en fælles forståelse af udfordringerne. Derfor kan vi gøre det igen - og vi har tradition for det.
Men det kræver åbenhed og at man tør tage det første skridt. Ergo er vi nødsaget til, at give slip på vores gamle dogmer (vi er nok i os selv og lukker vi os om sig selv) og dermed få del i det større fællesskab, som kollektiv intelligens er ensbetydende med. Ellers sagt med Charles Leadbeaters ord: Vi skal gå fra ME-thinking til WE-thinking.
Innovationshøjskolen arbejder med begrebet Open Source Innovation og det handler om, at skabe en platform for udveksling af informationer om ’hvordan man arbejder med innovation’ med den verden, som findes uden for ens egen virksomhed, institution eller organisation.
Herigennem styrkes den kollektive intelligens, i det vi her har en platform hvor det individuelle sprog, som tales i virksomheden, institutionen eller organisationen, konvergere mod et fælles ’sprog’ og samtidig hermed brydes den traditionelle konkurrenceopfattelse, som er baseret på lukkethed og kontrollerende i forhold til de øvrige aktører på markedet.
En øget brug af den kollektive intelligens vil hurtigt styrke vores evne, til at finde nye ressourcer og teknologier, som kan løse de stigende behov (den voksende) befolkningen stiller og samtidig inden vi for alvor begynder at mangle de naturlige råstoffer som vand, energi, fødevarer og metaller.
RGM 110329
//Denne artikel er inspireret af Peter Hesseldahls bog 'Grib Fremtiden - spilleregler for det 21. århundrede'
