Arbejdsmøde vedr. Innovationshøjskolen
Med ønsket om bl.a. at styrke Danmarks konkurrenceevne, ved at fremme den innovative virksomhedskultur for både private og offentlige virksomheder, inviterede A.P. Møller-Mærsk den 4. marts 2010 en rækker virksomheder, offentlige institutioner og organisationer til et arbejdsmøde på Esplanaden i København. Mødets formål var, at sætte gang i processen med etablering af Innovationshøjskolen.
Oplæg med perspektivering
Bo Cerup-Simonsen, Vice President, Maersk Maritime Technology Maersk Ship Management.
Bo Cerup-Simonsen bød deltagerne velkommen og fortalte om bevæggrunden for, at A.P. Møller-Mærsk har valgt at engagere sig i udviklingen af Innovationshøjskolen.
Bo Cerup-Simonsen kom bl.a. ind på nødvendigheden af øget innovation i erhvervslivet, såfremt danske virksomheder ikke skal tabe terræn på det globale marked. Dette er bl.a. årsagen til, at A.P. Møller-Mærsk i dag har en afdeling som beskæftiger sig med innovation for hele koncernen. Bo Cerup-Simonsen gjorde samtidig tilhørerne opmærksom på, at der ligger en udfordring i at få hele organisationen til at tænke mere innovativt og ikke mindst i at høste frugterne deraf, og det er årsagen til, at A.P. Møller-Mærsk støtter initiativet omkring etableringen af Innovationshøjskolen.
Anders Hoffmann, Vicedirektør, Erhvervs- og Byggestyrelsen.
Anders Hoffmann fulgte herefter op med kort at give en makroøkonomisk forklaring på, hvorfor øget innovation i den private og offentlige sektor er vigtig og hvordan det harmonerer med regeringens 2020 strategi samt Lissabon strategien. Anders Hoffmann fortalte om den nystiftede Fond til Entreprenørskab, som er et resultat af offentlig og privat samspil og tilkendegav ønsket om, at Innovationshøjskolen også må blive et samspil mellem den offentlige og private sektor. Sluttelig redegjorde Anders Hoffmann for Erhvervs- og Byggestyrelsens syn på Innovationshøjskolen og fremdrog, at Innovationshøjskolen udfylder et område som ingen andre initiativer dækker.
Anders Drejer, Dekan og professor ved Aalborg Universitet, medinitiativtager til Innovationshøjskolen.
Anders Drejer talte om behovet for innovation som en del af et nyt tankesæt, et nyt dannelsesideal og at dette skal være en del af uddannelsen allerede fra 1. klasse. Anders Drejer kom ind på, at en styrkelse af individets innovative mindset samtidig er en styrelse af virksomhedernes mentale egenkapital – både det offentlige og private erhvervsliv. Anders Drejer fortsatte, at dette netop er Innovationshøjskolens opgave og den dermed adskiller sig i form og indhold fra det formelle uddannelsessystem og uddannelsestilbud.
Rune Gregers Meyer, stifter og projektansvarlig for Innovationshøjskolen
Rune Gregers Meyer gav en opdatering af status for projektet Innovationshøjskolen samt en gennemgang af konceptet og projektet samt besvarede opklarende spørgsmål.
Jesper Moesbøl, specialkonsulent, Undervisningsministeriet.
Jesper Moesbøl gennemgik højskolehistorien og højskoleloven, samt hvorfor og hvordan at Innovationshøjskolen passer ind i denne kontekst og hvad man skal være opmærksom på i forbindelse med opstart af en højskole.
Åben diskussion
Dette åbnede op for diskussion om etableringen af Innovationshøjskolen, som blev faciliteret af Peter Ring, Innovation Engineer, A.P. Møller-Mærsk, Bo Blaabjerg, CFO, Kaospiloterne og Rune Gregers Meyer.
Q : Kim Østrup, Vicedirektør, IBM Danmark A/S
I diskussionen påpegede Kim Østrup, at det vigtige ved Innovationshøjskolen er ikke at producerer ”funktionærer”, hvilket de formelle uddannelsesinstitutioner i Danmark og Europa som helhed har en tendens til. Samtidig spurgte Kim Østrup til, om det er muligt at opnå ECTS point på Innovationshøjskolen.
A: Jesper Moesbøl, specialkonsulent, Undervisningsministeriet.
Hertil svarede Jesper Moesbøl, at det er der ikke noget til hindrer for ECTS point om blot f.eks. et universitet siger god herfor.
A: Anders Drejer, Dekan og professor ved Aalborg Universitet, medinitiativtager til Innovationshøjskolen.
Dette fulgte Anders Drejer op på, ved at sige at han godt kan forestille sig, at Aalborg Universitetscenter vil indgå undervisningssamarbejde med Innovationshøjskolen og herigennem give universitetsstuderende ECTS point for kurser fulgt på Innovationshøjskolen.
Q: Dennis Westergaard, Business Development Manager, Danfoss A/S,
Peter Brünings-Hansen, Business Controller, A.P. Møller - Mærsk
Gregory Edward, Talent management (HR), A.P. Møller – Mærsk
Omkring målpopulationen og målgruppen blev der spurgte til bl.a. en præcisering af hvem er det præcist vi gerne vil have på Innovationshøjskolen og hvad er deres behov, ønsker og karakteristika; hvordan sikrer vi os, at det er målgruppen som kommer på Innovationshøjskolen samt hvordan skabes der ”added value” for virksomhederne og institutionerne, så de bruger Innovationshøjskolen aktivt.
Der blev i den sammenhæng spurgt om højskoleloven er begrænsende for Innovationshøjskolens virke.
A: Jesper Moesbøl, specialkonsulent, Undervisningsministeriet.
Jesper Moesbøl oplyste, at så længe højskolevirksomheden er den primære virksomhed, er der meget vidde rammer. Specifikt kan op til 50% af kurserne ligger udenfor højskoleloven.
A: Peter Ring, Innovation Engineer, A.P. Møller-Mærsk
Peter uddybede ved at understrege, at højskolen er valgt fordi den har meget at tilbyde. Vægten vil blive lagt på et højt fagligt niveau og på ændring af elevernes tankesæt omkring innovation og kreativitet i grupper.
A: Rune Gregers Meyer, stifter og projektansvarlig for Innovationshøjskolen
Rune tilføjede, at højskole formen netop tilbyder den ro og fordybelse der kan være befordrende for personlig udvikling, samtidigt påpegede Rune, at de fysiske rammer er vigtige for den kultur som ønskes skabt.
Omkring målpopulationen svarede Rune, at den groft deler sig i 3 grupper: 4.g’ere, studerende og medarbejdere i private og offentlige virksomheder. Hertil kan der være undervisere ved folkeskole, gymnasier og andre ungdomsuddannelser samt personer med interesse for at lære om innovation. Målgruppe i disse populationer er dem, som er interesseret i at lære om innovation, få styrket deres innovative tankesæt og som ønsker, at kunne omsætte det til praksis i deres daglige virke.
A: Jesper Moesbøl, specialkonsulent, Undervisningsministeriet.
Jesper Moesbøl understregede, at netop højskoleformen er speciel ved, at den er åben for alle. Man skal derfor give alle lige mulighed for at tilmelde sig. Der var dog enighed om, at der ville ske en naturlig selektion af deltagerne, i det undervisningen fordrer et stort engagement fra deltagerne.
Der var enighed om, at det er vigtigt at virksomhederne bruger Innovationshøjskolen aktivt. Hvorfor der ligger en opgave i at inddrage virksomhederne i undervisningen, både i form af undervisningskompetencer og ved in-sourcing af udfordringer/problemer/opgaver samt ved at sikrer, at virksomhederne medarbejder deltager i undervisningen.
Etablering af Innovationshøjskolen
Peter Ring gjorde opmærksom på, at det er nødvendigt at etablerer repræsentantskabet og dermed stifte den selvejende institution Innovationshøjskolen. Klaus Lorentzen, Vice President ,VELUX A/S, bifaldt dette og opfordrede forsamlingen til at tilmelde til det stiftende repræsentantskabsmøde.
Som afslutning på arbejdsmødet blev det aftalt, at Rune Gregers Meyer får skabt grundlag for stiftende repræsentantskab samt afsøger mulige matrikler for Innovationshøjskolen. Rune Gregers Meyer vender snarest tilbage til de enkelte deltagere omkring opfølgning.
Rune Gregers Meyer takkede afslutningsvis A.P. Møller-Mærsk for at tage initiativet til dette møde samt faciliterer det.
mandag den 22. marts 2010
fredag den 19. marts 2010
Internationalisering og interkulturel forståelse
Møde med Charlotte Mark, CEO Microsoft Development Center Copenhagen og medlem af Rådet for Internationalisering af uddannelser.
Charlotte Mark påpegede nødvendigheden af, at Innovationshøjskolen får et klart internationalt perspektiv både i forhold til undervisning, undervisere og undervisningens indhold i erkendelsen af, at Danmark er en del af en global økonomi. Derfor skal Innovationshøjskolen arbejde med innovation i en international sammenhæng, således at Innovationshøjskolen også byder ind med kompetencer til at kunne begå sig i et internationalt samfund og et internationalt arbejdsmarked.
Charlotte Mark efterlyste muligheden for, at Innovationshøjskolen kan undervise lærerkræfter fra folkeskolen, gymnasierne, ungdomsuddannelserne m.m. i innovation og interkulturel forståelse.
Charlotte Mark påpegede nødvendigheden af, at Innovationshøjskolen får et klart internationalt perspektiv både i forhold til undervisning, undervisere og undervisningens indhold i erkendelsen af, at Danmark er en del af en global økonomi. Derfor skal Innovationshøjskolen arbejde med innovation i en international sammenhæng, således at Innovationshøjskolen også byder ind med kompetencer til at kunne begå sig i et internationalt samfund og et internationalt arbejdsmarked.
Charlotte Mark efterlyste muligheden for, at Innovationshøjskolen kan undervise lærerkræfter fra folkeskolen, gymnasierne, ungdomsuddannelserne m.m. i innovation og interkulturel forståelse.
onsdag den 3. marts 2010
Share knowledge - create open innovation
Paul Garner on 'Open Innovation in Practice'. Paul Garner of BT Innovate & Design talk about Open Innovation in Practice.
A significant reorientation of EU innovation policy is set to take centre-stage in the new European Commission, with expectations high that there will be a new post of Commissioner for Innovation. But what does innovation mean in practice? This timely event will consider the realities of Open Innovation based on practical experience within BT, including the global harvesting of ideas; approaches to de-risk innovation; co-innovation appetite, approach and recipes for success.
Paul Garner is Customer Innovation Engagement Programme Director with BT. He is a Chartered Physicist and has published one patent and authored 35 papers and book chapters in the field of telecommunications applications. Paul joined BT Research in 1984 to work on the development and production of optical components for TAT-8, the first optical Trans-Atlantic telecommunication system. He was a member of the UK Department of Trade and Industry (DTI) Foresight Task Force on Healthcare and has been responsible for working directly with BT corporate clients on innovation projects since 2007.
A significant reorientation of EU innovation policy is set to take centre-stage in the new European Commission, with expectations high that there will be a new post of Commissioner for Innovation. But what does innovation mean in practice? This timely event will consider the realities of Open Innovation based on practical experience within BT, including the global harvesting of ideas; approaches to de-risk innovation; co-innovation appetite, approach and recipes for success.
Paul Garner is Customer Innovation Engagement Programme Director with BT. He is a Chartered Physicist and has published one patent and authored 35 papers and book chapters in the field of telecommunications applications. Paul joined BT Research in 1984 to work on the development and production of optical components for TAT-8, the first optical Trans-Atlantic telecommunication system. He was a member of the UK Department of Trade and Industry (DTI) Foresight Task Force on Healthcare and has been responsible for working directly with BT corporate clients on innovation projects since 2007.
onsdag den 17. februar 2010
Professor Anders Drejer ny samfundsvidenskabelig dekan
Professor Anders Drejer, som er en af initiativtagerne til Innovationshøjskolen, er udnævnt til dekan for det samfundsvidenskabelige fakultet på Ålborg Universitet. Læs mere på http://presse.aau.dk/nyheder/4683099
lørdag den 30. januar 2010
fredag den 15. januar 2010
Vision, mission og mål
Vision
Innovationshøjskolen har en stærk og ambitiøs vision om, at
Innovationshøjskolen skal være et nationalt epicenter for innovation
Mission
For at Innovationshøjskolens vision kan blive en realitet, så ser Innovationshøjskolens sin mission meget enkel og tager afsæt i N.F.S. Grundtvig, Christian Flor og Christen Kold tanke om, at højskolen er det som forbinder og myndiggør individet og brygger bro mellem borger og stat, det hjemlige og det fremmede, det gamle og det nye via oplysning og oplæring. Derfor er Innovationshøjskolens mission, at
gøre individet myndig til at forstå, handle og tænke innovativt
Herved bliver det muligt for individet, at skabe værdi for sine omgivelser og samfundet. For at Innovationshøjskolen bliver i stand hertil, skal Innovationshøjskolen
Indsamle og formidle viden om innovation
Innovationshøjskolen skal indsamle alle de initiativer, metoder og værktøjer som findes om innovation og videreformidle dem til elever, kursister, organisationer, virksomheder om andre institutioner.
Mål
Det nære mål for Innovationshøjskolen er, at:
Eleverne bliver innovative i deres eget liv
Dermed menes, at eleverne i deres dagligdag forstår hvad innovation er samt handler og tænker innovativt i forhold til de ting der fylder deres liv.
Innovationshøjskolen har en stærk og ambitiøs vision om, at
Innovationshøjskolen skal være et nationalt epicenter for innovation
Mission
For at Innovationshøjskolens vision kan blive en realitet, så ser Innovationshøjskolens sin mission meget enkel og tager afsæt i N.F.S. Grundtvig, Christian Flor og Christen Kold tanke om, at højskolen er det som forbinder og myndiggør individet og brygger bro mellem borger og stat, det hjemlige og det fremmede, det gamle og det nye via oplysning og oplæring. Derfor er Innovationshøjskolens mission, at
gøre individet myndig til at forstå, handle og tænke innovativt
Herved bliver det muligt for individet, at skabe værdi for sine omgivelser og samfundet. For at Innovationshøjskolen bliver i stand hertil, skal Innovationshøjskolen
Indsamle og formidle viden om innovation
Innovationshøjskolen skal indsamle alle de initiativer, metoder og værktøjer som findes om innovation og videreformidle dem til elever, kursister, organisationer, virksomheder om andre institutioner.
Mål
Det nære mål for Innovationshøjskolen er, at:
Eleverne bliver innovative i deres eget liv
Dermed menes, at eleverne i deres dagligdag forstår hvad innovation er samt handler og tænker innovativt i forhold til de ting der fylder deres liv.
Hvorfor Højskole
Folkehøjskolens opståen kan tilskrives N.F.S. Grundtvig, Christian Flor og Christen Kold. Det var Grundtvig, som i 1830'erne var fortaler for en folkelig oplysning, som han efter indtryk fra engelske universiteter mente kunne formidles på kostskoler for den voksne ungdom.
I 1844 opretter Christian Flor Røddinge Højskole, som bliver den første højskole. Christian Kold følger efter med Ryslinge Højskole i 1850, hvor det er den kristne forkyndelse som var i højsæde.
Højskolebevægelsen tog fart i 1860'erne, hvor forskellige retninger af højskoletanken udvikles bl.a. var der de mere jordbundne højskoler som højskolen i Viby ved Århus, der ville højne bondestanden ved bl.a. at bekæmpe dialekterne og lære eleverne borgerlige manerer.
Det er derfor ikke forkert at sige, at højskolen har haft en væsentlig opgave i klassisk forstand, nemlig at søge folket oplyst og oplært, eller sagt med Grundtvigs ord: ”Solen står med bonden op”.
Højskolens oplysning og oplæring har derfor forbundet individ og samfund, borger og stat, bygge bro mellem det hjemlige og det fremmede, det gamle og det nye. Derfor har højskolen haft sin styrke i og vil have sin styrke i et samfund i forandring, ved at højskolen skaber en sammenhængskraft igennem dialog, oplysning og oplæring.
Om højskolernes betydning fremhæver K.E. Løgstrup samtidig i artiklen ‘Højskolens nye fronter’ fra 1961, at højskolen har haft betydning for udvikling af det danske demokrati. ”Den var med til at udvide bøndernes horisont, give dem selvtillid, vække deres initiativ, socialt, politisk og økonomisk, og den var med til at befæste og udbygge det nye demokrati”.
Dette understreger K.E. Løgstrup i artiklen om ’Skolens formål’ med følgende udtalelse i relation til højskolerne: "Demokratiets opgave er en mere beskeden, det er en skikkelig måde at være uenig på" Med andre ord: Opdragelse til demokrati er at lære at omgås mennesker, man er uenige med, på en civiliseret måde.
Højskolebevægelsen spiller en vigtig rolle for vores samfund – en kilde for danskheden som vi kender den i dag – for hvad angår kultur, demokrati og samfundsforståelsen. Det var i højskolen, at bøndernes sønner lærte at læse og skrive rigsdansk, fik indsigt og lærdom. Dette var med til, at gøre højskolerne til spydspidser i den nye samling om landet efter nederlaget i 1864 - samt de kolossale forandringer, landet havde været kastet ud i som konsekvens af industrialiseringen.
Ser vi på vores samfund i dag, så har vores vidensamfunds højteknologiske virksomheder behov for motiverede medarbejdere, der engagerer sig, og som både kan og vil tage et ansvar. Samtidig trækker virksomhederne selv på højskolesprog som er oversat til moderne managementsprog som den lærende organisation og dialogue management, sammenhæng og holisme, oplysning og kommunikation.
Så når forfatteren Jørgen Bukdahl, Askov Højskole, talte om ’remtræk til virkeligheden’ som er det remtræk der går fra elektromotor til tærskeværk, så talte han om højskolen som den rem der forbinder de personlige og samfundsmæssige fornødenheder med virkeligheden.
Derfor vil Innovationshøjskolen være en genopfindelse af højskolen og samtidig forsøge at blive ’remtrækket til fremtiden’.
I 1844 opretter Christian Flor Røddinge Højskole, som bliver den første højskole. Christian Kold følger efter med Ryslinge Højskole i 1850, hvor det er den kristne forkyndelse som var i højsæde.
Højskolebevægelsen tog fart i 1860'erne, hvor forskellige retninger af højskoletanken udvikles bl.a. var der de mere jordbundne højskoler som højskolen i Viby ved Århus, der ville højne bondestanden ved bl.a. at bekæmpe dialekterne og lære eleverne borgerlige manerer.
Det er derfor ikke forkert at sige, at højskolen har haft en væsentlig opgave i klassisk forstand, nemlig at søge folket oplyst og oplært, eller sagt med Grundtvigs ord: ”Solen står med bonden op”.
Højskolens oplysning og oplæring har derfor forbundet individ og samfund, borger og stat, bygge bro mellem det hjemlige og det fremmede, det gamle og det nye. Derfor har højskolen haft sin styrke i og vil have sin styrke i et samfund i forandring, ved at højskolen skaber en sammenhængskraft igennem dialog, oplysning og oplæring.
Om højskolernes betydning fremhæver K.E. Løgstrup samtidig i artiklen ‘Højskolens nye fronter’ fra 1961, at højskolen har haft betydning for udvikling af det danske demokrati. ”Den var med til at udvide bøndernes horisont, give dem selvtillid, vække deres initiativ, socialt, politisk og økonomisk, og den var med til at befæste og udbygge det nye demokrati”.
Dette understreger K.E. Løgstrup i artiklen om ’Skolens formål’ med følgende udtalelse i relation til højskolerne: "Demokratiets opgave er en mere beskeden, det er en skikkelig måde at være uenig på" Med andre ord: Opdragelse til demokrati er at lære at omgås mennesker, man er uenige med, på en civiliseret måde.
Højskolebevægelsen spiller en vigtig rolle for vores samfund – en kilde for danskheden som vi kender den i dag – for hvad angår kultur, demokrati og samfundsforståelsen. Det var i højskolen, at bøndernes sønner lærte at læse og skrive rigsdansk, fik indsigt og lærdom. Dette var med til, at gøre højskolerne til spydspidser i den nye samling om landet efter nederlaget i 1864 - samt de kolossale forandringer, landet havde været kastet ud i som konsekvens af industrialiseringen.
Ser vi på vores samfund i dag, så har vores vidensamfunds højteknologiske virksomheder behov for motiverede medarbejdere, der engagerer sig, og som både kan og vil tage et ansvar. Samtidig trækker virksomhederne selv på højskolesprog som er oversat til moderne managementsprog som den lærende organisation og dialogue management, sammenhæng og holisme, oplysning og kommunikation.
Så når forfatteren Jørgen Bukdahl, Askov Højskole, talte om ’remtræk til virkeligheden’ som er det remtræk der går fra elektromotor til tærskeværk, så talte han om højskolen som den rem der forbinder de personlige og samfundsmæssige fornødenheder med virkeligheden.
Derfor vil Innovationshøjskolen være en genopfindelse af højskolen og samtidig forsøge at blive ’remtrækket til fremtiden’.
Abonner på:
Opslag (Atom)